Vi må lære at genkende mønstret omkring indvandringsbølger

Jeg husker endnu, hvordan der i min barndom blev advaret mod katolikkerne, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen-- Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Ny bog fortæller, hvordan vi kan lære af vores tidligere møder med katolske og jødiske indvandrere, når det gælder muslimske indvandrere, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

I de senere årtier har det danske samfund forandret sig mærkbart. Muslimer er blevet vore nye naboer, og deres anderledeshed har fremkaldt usikkerhed og frygt. Nu hvor bølgerne ikke længere går så højt i debatten om islam og muslimer, er der måske basis for en nøgtern overvejelse over udviklingen. Her kan journalisten og forfatteren Doug Sanders være en god samtalepartner.

I den nyligt udkomne bog The Myth of the Muslim Tide: Do Immigrants Threaten the West, der bygger på grundige undersøgelser, er én af de tankevækkende pointer, at vi i Vesten har været i samme situation før. Historien om mødet med katolske og jødiske indvandrere kan her perspektivere de problemstillinger, som det danske samfund står i i mødet med med muslimske indvandrere.

LÆS OGSÅ:Moderne muslimsk historie

Katolicismen havde ingen plads i et demokrati
I 1949 skrev Paul Blanshard bogen American Freedom and Catholic Power, som var på New York Times bestseller-liste i 11 måneder og blev genoptrykt 26 gange. Blanshard advarede mod den flodbølge af katolske immigranter, som oversvømmede USA og udgjorde en alvorlig trussel mod demokratiet, ligheden og sekulare værdier.

Katolicismen var en rest fra middelalderen, der ikke havde nogen berettiget plads i et moderne demokratisk samfund, den var autoritær fundamentalistisk og imod kvindernes rettigheder, og den var egentlig ikke en tro, men en politisk ideologi.

Katolikkernes fødselsrate var så høj, at de ville overtage magten i USA og deres plan var at indføre deres kanoniske lov. Blanshard gik voldsomt i rette med religiøst ekstremistiske nonner, som bar hovedtørklæde, da de repræsenterede kvindeundertrykkelsen.

Det, USA derfor havde brug for, var en modstandsbevægelse for at imødegå katolicismen. Blanshard var ikke nogen perifer person, men var redaktør ved The Nation, og hans bog blev rost af folk som Albert Einstein, Bertrand Russel og John Dewey.

Problemerne var reelle nok

Blanshard stod langt fra alene med disse synspunkter. Teologen Reinhold Niebuhr fremsatte advarsler mod katolicismen, og historikeren Lewis Mumford og Dewey, mente, at katolikkerne kunne blive en femte kolonne.

Blanshard og co. reagerede mod virkelige problemer, i form af meget konservative og reaktionære holdninger hos katolikker, og der var også eksempler på politisk ekstremisme og høj kriminalitet i visse katolske miljøer. Irske nationalisters terrorhandlinger blev set som et udtryk for deres katolske religion.

Helt galt blev det, da en immigrant fra en katolsk familie i Østeuropa i 1901 myrdede USA's præsident. Anden generation af de katolske indvandrer blev i mange tilfælde om muligt endnu mere konservative og fundamentalistiske, end man var i deres forældres hjemland.

Det, mange ikke troede muligt, nemlig at de katolske indvandrere kunne blive gode amerikanske borgere, skete imidlertid.

I 1961 blev John F. Kennedy indsat som den første katolske præsident, og i dag har de amerikanere og det samme gælder de fleste europæere fleste glemt, at katolikkerne var de farlige fremmede.

Man frygtede, katolikkerne skulle overtage det hele

Elementer af den samme indvandringshistorie og mentalitetshistorie med hensyn til katolikkerne kan man finde i nyere danmarkshistorie.

Jeg husker endnu, hvordan der i min barndom blev advaret mod katolikkerne, og så sent som omkring afstemningen om Danmarks tilslutning til Fællesmarkedet i 1972, blev der argumenteret mod en tilslutning med den begrundelse, at fællesmarkedet var et katolsk projekt, hvis skjulte formål var at sikre katolikkerne magten i hele Europa.

LÆS OGSÅ:
10 vigtigste ting om katolicisme

Saunders gennemgår på tilsvarende vis indvandrings- og mentalitetshistorien omkring den jødiske bølge af indvandrere, der på grund af pogromer i Central- og Østeuropa fra slutningen af det 19. århundrede strømmede til Vesteuropa.

Han konkluderer, at det sker igen og igen, at en ny gruppe immigranter ankommer som medlemmer af en religiøs minoritet; de er ofte fattige og har vanskeligheder med værtslandets sprog, kultur og økonomi.

Vi må ikke begå tidligere tiders fejltagelser
Folk bliver bange for dem, og meningsdannere lancerer igen og igen de samme angstfremkaldende ideer om, at de ikke ønsker at blive integreret, at deres religion får dem til at påtvinge os deres værdier, at de vil overtage magten, er illoyale og voldelige.

Lighederne mellem de argumenter, der er blevet fremsat om katolikker, jøder og muslimer er ikke tilfældige.

Selvom historien aldrig gentager sig, og der altid er særlige omstændigheder ved hver indvandringsbølge, så må vi, siger Saunders, lære at genkende mønsteret, og vi må lære at identificere de argumenter, som hver gang går igen, så vi ikke gentager tidligere tiders fejltagelser.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver Religionsanalysen ved religion.dk.