Vil De venligst lave en ny religion til et nyt klima?

Forskere foreslår at skabe en ny religion, der kan svare på nutidens klimaudfordringer. For religion er handling, en måde at skabe menneskeligt liv, fortæller antopologilektor Cecilie Rubow

"Vi har brug for religionen, hvis vi skal nå at ændre kurs i verdens klima". Det sagde en fysiker fra et anerkendt klimaforskningscenter til en gruppe kultur- og samfundsforskere.

Det var under en konference med nye dystre fremskrivninger og nye beretninger om, hvordan mennesker rundt om i verden, noget groggy, er ved at orientere sig i forhold til de ændringer, de ser og forventer i deres omgivelser.

LÆS OGSÅ:Klimadebatten trænger til noget jul

Det var et ret rystende udsagn i sig selv: hvorfor vil en fysiker med forstand på de øvre luftlags partikler nu til at blande religion ind i klimaet? Men han stoppede end ikke her. Han lænede sig ivrigt gestikulerende frem: "Og hvis den religion, vi har, ikke duer, så må vi lave en ny."

Hvorfor tager vi ikke klimaændringerne mere alvorligt?
Det er ikke usædvanligt, at naturvidenskabsfolk i klimaforskningen efter præsentationen af mange entydige formler og grafer udtrykker en akut bekymring over, hvor langsomt det politiske felt og befolkninger verden over reagerer.

Hvorfor forstår folk ikke, hvor alvorligt det er? Hvorfor er villigheden til ændringer ikke større?

Et af svarene på det er, at det tager lang tid at kommunikere de videnskabelige resultater ud til befolkninger, som har særdeles forskellige forudsætninger og incitamenter til at sætte sig ind i klimaforskningens resultater.

Et andet svar er, at handleforskrifterne for den enkelte endnu ikke er særlige tydelige. Der er for de fleste stadig langt fra at vide, at indlandsisen smelter på grund af øget CO2 i atmosfæren til konkret at handle i forhold til det.

Et tredje svar er, at adfærds- og bevidsthedsændringer næppe overhovedet vil ske udelukkende på baggrund af en tør meddelelse om nye videnskabelige resultater.

Som en af de store sociologer fra forrige århundrede, Emile Durkheim, formulerede det (i en anden kontekst): Videnskaben er fragmenteret og ukomplet, fremgangen er langsom og afsluttes aldrig. Og det kan livet ikke vente på.

Religion, derimod, er handling, en måde at skabe menneskeligt liv. Det er derfor nærliggende at appellere til religion i tilfælde af kriser.

Ikke så tosset at skabe en ny religion
Nu er det ikke kultur-og samfundsforskeres opgave at lave religion, og end ikke teologer synes typisk at mene, at det er deres opgave. De har jo ligesom også en i forvejen.

Alligevel er der faktisk tegn på, at der er forskere, der synes, at det slet ikke er så tosset en ide. Der er for eksempel kristne teologer, der forsøger sig med klimateologi, vokset ud af en bekymring, der er stor nok til at genfremstille spørgsmålene: hvem er vi, og hvem er Gud?

LÆS OGSÅ: Når kirken vil være miljøbevidst

Og hvordan kan vi spille en rolle, uløseligt bundet til jorden, som mennesket er?

Grønne teologer tager kampen op
Kristendommen har ofte selv stået for skud, når det gælder klimaforandringer og andre økologiske kriser. Det er ofte fremhævet, at det er kristendommens distancerede natursyn med mennesket som verdens hersker, lige under Vorherre selv, der står fadder til Vestens brutale udnyttelse af naturen.

Den kritik skriver de nye grønne teologier sig op imod ved at finde andre spor i den kristne historie, som viser hen til en økocentrisk verdensforståelse med vægt på en agtelse af naturen og en kropslig indfældethed i verden som Guds krop.

LÆS OGSÅ:Folkekirken kritiseres for ikke at satse på økologi

Der er faktisk også kirker rundt om, der laver økologiske festivaller og bevæger sig langt ud i teknologiske og økonomiske netværk for at kunne spille en rolle i en grønnere verden.

Men generelt set, har de grønne teologier foreløbig ikke meget vind i sejlene, for folk i almindelighed har jo nok vænnet sig til, at kristendommen længe ikke har haft noget at sige om verden uden for den enkelte fortabte sjæl.

Ny teologi skal væves sammen med videnskaben
Det er derfor en helt ny teologi, der skal til, er der så andre energiske forskere, der siger. Det er for eksempel det, Latour, en fransk filosof og antropolog, hævder. Der skal en helt anden teologi til, som ikke er forskrækket over hverken naturen eller naturvidenskaben.

Da vil de nye teologer nemlig opdage, at der er væsentlige tråde at væve mellem religionen, naturen og videnskaben. Det handler om tråde om kreativitet og forandring. Naturens evne til reproduktion og videnskabens evne til at skabe forståelse skal væves sammen med religionens evne til at skabe livsforandringer og nærvær.

LÆS OGSÅ:Online-debat om klima og kirke

Det er en vild tankegang, og ideen er, at det måske kunne skabe den passion, der kan skabe andre løsninger end de ofte asketiske grønne teologier, der hidtil er blevet formuleret. Der skal andre ting til end selvbesindelse, elsparespærer og en flyrejse mindre om året.

Religion er ikke blevet privat
Nu havde vi måske vænnet os til en sekularisering med fine adskillelser mellem religion og politik, mellem religion og naturen og mellem religion og naturvidenskaben. Meget tyder på, at den adskillelse for længst er krakeleret i det små.

Religionen er jo ikke helt forsvundet, og den blev ikke skubbet helt ind i det private. Det kan være, at der også vil ske krakeleringer i det store: Nye grønne brydninger mellem videnskaben, religionen og naturen.

Cecilie Rubow er lektor i antropologi ved Københavns Universitet og skriver Religionsanalysen på religion.dk.