Religionsanalysen

Ville Luther sende afbud til reformationsjubilæet?

Der er blevet udgivet Luther-prædikener og andagter med Luther-tekst til læsning på årets dage. Det ville han have hilst velkommen, skriver professor, dr.theol Kurt E. Larsen. Foto: Arkiv

Vi fejrer reformationsjubilæum og udråber 2017 som Luther-året. Men hvad ville Luther selv have sagt om reformationsjubilæet, som det bliver markeret i Danmark? skriver professor, dr. theol Kurt E. Larsen

Reformationsjubilæet i 1517 nærmer sig, og der er igangsat mange aktiviteter i mange forskellige sammenhænge. Gad vide, hvad Luther selv ville have sagt til den udformning, som jubilæet får i Danmark?

Noget af det ville han sikkert have glædet sig over. Han ville nok have glædet sig over det pædagogiske arbejde, der udføres på mange platforme og for mange aldersklasser. En Luther-opera. En Luther-tegneserie. Skoleklasser, der laver Luther-rollespil.

Luther brugte jo selv nye pædagogiske metoder for at få sit budskab ud til den brede befolkning. Salmesang og musik var væsentlige ingredienser i Luthers reformation, og den musikalske Luther ville sikkert have glædet sig over, at nye sange og ny musik var en del af fejringen 500 år efter.

Der er blevet udgivet Luther-prædikener og andagter med Luther-tekst til læsning på årets dage. Det ville han have hilst velkommen. Han udgav selv mange prædikener til læsning i hjemmene og til oplæsning i kirken. Ikke fordi han regnede sig selv for noget enestående, men sagen var vigtig: Evangeliet om nåden skulle forkyndes. Kunne en præst ikke forkynde evangeliet klart, var det bedre, at han læste en god evangelisk Luther-prædiken op, i stedet for at skrive en dårlig prædiken selv!

En roman og en biografi om Luther er udgivet. Det ville Luther næppe have brudt sig om, fordi det let kom til at sætte ham selv, og ikke sagen, evangeliet, i centrum.

Indholdsmæssigt har fejringen indtil nu haft meget fokus på Luthers samfundsmæssige betydning i Danmark i dag. Horsens provsti har husstandsomdelt et flot magasin. På forsiden var der et billede af en lokal OL-medaljevinder, der udtalte: ”Det er ret vildt, at alle i Danmark kan få en uddannelse”. Dette førtes så tilbage til reformationen.

Luther er også blevet fejret som banebryder for den danske velfærdsstat. Der er blevet skrevet om reformationens betydning for det danske sprog, dansk retsvæsen og lovlydighed, vores arbejdsmoral og økonomi.

I en sekulariseret tid, der fokuserer på mennesket og praktiske spørgsmål vedrørende mennesket, får fejringen let fokus på ydre ting. Også selvom der skal adskillige mellemregninger til, før Luther kan gøres til igangsætter af alle de nævnte gode ting, for konsekvenserne blev ofte først trukket to-tre århundreder efter Luther. Luther var bestemt ikke uinteresseret i sprog, retsvæsen og andre samfundsforhold. Han så også disse ting i lyset af troen på evangeliet. Og præcis i den rækkefølge: Evangeliet var kernen og udgangspunktet.

Budskabet om den uforskyldte nåde i Kristus var Luthers hovedanliggende. Det var den artikel, hvormed kirken stod eller faldt. Det var længslen efter en nådig Gud, der i sin tid havde førte Luther i kloster og ind i personlige anfægtelser. Og det var budskabet om den uforskyldte nåde i Kristus, der havde ført ham ud igen, efter at have givet ham fred i samvittigheden. Det samme budskab havde givet ham frimodighed til at stå op mod pavens magtkrav.

Ved reformationsjubilæet ville Luther nok selv lytte efter, om dette budskab om Kristus og hans frelse, der kunne bringe fred til et anfægtet menneskehjerte, lød tydeligt. Om forkyndelsen stadig var evangelisk i de kirker, der fejrer Luther og hans virke. Men netop heri ligger dilemmaet for et sekulariseret samfund, der nok vil fejre Luther og hans reformation, men hvis egne problemstillinger er kommet meget langt bort fra Luthers egne. 

 Kurt E Larsen

Professor, dr. theol