Analyse

Hvorfor overlever den negative dialog?

Her demonstrerer sikher mod den indiske præsident Modis besøg i London. Hundredevis af demonstranter, inklusiv nepalesere og sikher, viste deres utilfredshed med præsidentens besøg. Demonstrationen bunder utilfredshed med den hinduistiske præsident. Foto: © Corbis. All Rights Reserved.

Hvorfor er den negative dialog selvhjulpen, når den positive dialog omvendt kræver vedvarende pleje? Teolog Henrik Lindberg Hansen beskriver tre omstændigheder, som forklarer fænomenet

Dialogen forstås som dynamiske forbindelser mellem grupper, som både kan have negative og positive konsekvenser.

I de sammenhænge, hvor dialogen skaber skel mellem grupper af mennesker, ses den som negativ, mens de relationer, der modvirker konflikt, forstås som positiv dialog. Men hvordan kan det være, at negativ dialog får lov at leve videre? 

Den negative dialog kræver ikke megen vedligeholdelse. Når de første trusler er identificeret blandt to negative dialogpartnere, inspireres de af frygten, hvilket sætter en proces i gang, som ikke stopper af sig selv – det kræver en positiv og bevidst indsats at bringe den negative proces til standsning.

Når et andet tolkningsfællesskab først ses som en trussel, så vil en naturlig reaktion være at søge beskyttelse i eget fællesskab, og det gøres som oftest ved at producere negative handlinger, som så omvendt tolkes som trusler af det modsatte tolkningsfællesskab.

Hvem er den negative dialogs allierede?
Den negative dialog har mindst tre ’neutrale’ allierede: politikere, medier og store markedskræfter

Som politiker ved man, at der altid vil være frygtsomme folk med en negativ attitude over for det anderledes, og man kan derfor være forholdsvis sikker på, at den negative dialog vil skabe resultater.

Da det desuden kan have negative konsekvenser for en politikers karriere, hvis han eller hun åbent går imod en generelt herskende negativ dialog, er det fristende at afstå fra dette og i stedet slå følge med den afvisende strømning.

Negative nyheder – krig og katastrofer – er godt nyhedsstof. Det sikrer de seertal, som nyhedskanalerne lever af, og eftersom medieverdenen er business, bliver de positive nyheder sjældent dækket i særlig høj grad – og slet ikke proportionelt i forhold til de negative.

Langt de fleste mennesker i både Danmark og Egypten ønsker det bedste for folk generelt i verden, men når medierne er fyldt med krig, aggressioner og fornærmelser af det, man står for, så er medierne en kraftig faktor for at skabe den frygt, som den negative dialog er baseret på. Denne frygt gør, at gode folk får den opfattelse, at de står i valget mellem dem selv eller de andre; sikringen af deres egne børn eller de andres fanatisme. Dette valg er imidlertid konstrueret og stemmer ikke overens med det faktum, at langt de fleste mennesker både i Danmark og Egypten er fredselskende mennesker.

Den negative dialog er big business. Hvis den negative dialog presser forskellige tolkningsfællesskaber ud i krig, er der mange, som tjener enorme summer på at producere og sælge våben og på at dække de behov, som krig skaber.

Verdensmagten er desuden i høj grad baseret på adgang til ressourcer, men disse ressourcer er begrænsede, og det er derfor magtpåliggende for verdensmagterne at have adgang til dem. Den negative dialog kan bruges til at legitimere brugen af magt for at skabe adgang til disse ressourcer. 

Den negative dialogs allierede er dog ikke begrænset til disse tre. For eksempel kan religion lige så let blive en del af den negative dialog, hvis den definerer sig selv negativt, det vil sige som værende forskellig fra alle andre religioner – det betyder meget ofte, at de andre religioner bliver en trussel. Det at være troende bliver så meget let en kamp om sandheden mod anderledes tænkende. På denne måde kan enhver institution eller ethvert individ, som står i forbindelse med det absolutte på baggrund af en negativ selvdefinition, finde potentielle fjender i alle, der tænker og tror på en anderledes måde.

Den negative dialogs løsning
Løsningen ifølge den negative dialog bliver at ændre modparten, så denne ligner en selv mere. Det anses for nødvendigt at presse den, der lever anderledes og dermed faretruende, til at handle på en måde, der minder mere om én selv. Det er ikke videre sandsynligt, at det sker, eftersom vi er forskellige, og vores måde at tænke på kun giver mening indenfor vores eget tolkningsfællesskab. I en meget udviklet og potent negativ dialog bliver løsningen at bruge magt og i sidste ende at eliminere den anden.

Den positive dialogs grundlag
Den positive dialog styres af lignende mekanismer som den negative, men i stedet for at fungere på negative eksempler, er den positive dialog funderet i positive eksempler.

Det skaber rum til at acceptere, at vi er forskellige og til at forstå den anderledes ud fra dennes tolkningsfællesskab; ud fra dennes egen måde at tænke på. De positive eksempler fjerner muligheden for frygt, hvilket legitimerer, at den anderledes kan have ret – at den anderledes kan leve et positivt og meningsfyldt liv. Distancen til den anderledes mindskes, og det bliver muligt at værdsætte, at vi er forskellige.

Hitler ville med det iscenesatte, polske angreb på den tyske radiosender i Gleiwitz 1. september 1939 fremprovokere en konflikt, så han havde et alibi for at gå ind i Polen. Polen var genstand for mange tyske interesser. Foto: pablo_1960 - Fotolia