Historisk indblik

Hvad indebærer religionsfrihed?

I 2004 blev det forbudt at bære religiøse symboler i franske skoler, hvilket medførte protester flere steder i landet. Foto: Pascal Deloche/arkivfoto

Religionsfrihed er et komplekst begreb, der omfatter både den personlige ret til at udøve sin tro og mere komplekse spørgsmål om børns religionsfrihed i forhold til deres forældre. Læs eller genlæs artiklen i anledning af FN's dag for tolerance

Artiklen blev første gang bragt i 2015.

Religion er et abstrakt begreb. Derfor kan religionsfrihed være en kompleks og diffus størrelse. For at forklare, hvad begrebet indebærer, opdeler vi det i fem dele:

1) Religionsfrihed som en individuel rettighed
Det som religionsfriheden beskytter, er ikke religioner, men individer. Rettigheden er med andre ord individets ret til at tro, som man vil, og ikke religionens ret til ikke at blive kritiseret eller diskuteret. I denne frihed ligger også friheden til ikke at have en religion.

Den individuelle frihed til tro (eller ikke-tro) hænger sammen med tanke- og ytringsfriheden, fordi friheden til tro, tanke og ytring er den måde, som tro og meninger bliver formet og udviklet på.

Disse friheder er alle fundamentale for et frit og demokratisk samfund.

2) Frihed til at antage, skifte eller afstå fra religion eller tro
Denne del af religionsfriheden er måske den, som internationalt er mest truet. 12 muslimske lande har eksempelvisdødsstraf for at konvertere fra islam, og i flere andre kan det medføre fængsling og tab af ægteskab og varetægt over ens børn.

Trosskifte kan have store sociale konsekvenser og true social stabilitet.Ifølge traditionel kinesisk forfædretilbedelseafhænger sjælens fx frelse af, at ens efterkommere bringer offergaver, når man er død.

Personer der afstår fra denne tro, kan derfor opleve pres fra forældre, der er bange for ikke at kunne blive frelst.

Det er med andre ord nødvendigt at beskytte friheden til at skifte tro som en rettighed, fordi konvertering kan medføre sociale konflikter og religiøs forfølgelse.

3) Frihed til at udøve religion eller tro
Friheden til at udøve sin tro åbent omfatter en lang række aspekter af religion. Den gælder både:

- Offentlig tilbedelse, ritualer og ceremonier - Offentlig udbredelse af ens tro, samt til at undervise, blandt andet sine børn
- Frihed til at skrive og distribuere religiøse tekster
- Overholdelse af helligdage og højtider
- Opførelse af bygninger til religiøse formål
- Retten til at bære at bære religiøse symboler og klædedragt offentligt
- Særlige fødevareregler
- Frihed til at vælge religiøse ledere og præster

Udøvelsen er den eneste del af religionsfriheden, der kan begrænses ved lov. Det sker, hvor udøvelsen af religion støder mod hensynet til offentlig sikkerhed, sundhed, sædelighed eller andre menneskers fundamentale rettigheder.

Et konkret område er forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor spørgsmålet om helligdage eller religiøse ritualer i arbejdstiden kan være et diskussionspunkt.

Retten til at bære religiøse symboler og klædedragt offentligt har også været voldsomt diskuteret i Europa de seneste år.

I Frankrig er retten til at bære religiøse symboler i skoler blevet forbudt ved lov.

4) Frihed fra tvang
Frihed fra tvang betyder frihed fra alt, som hindrer eller tvinger individer til en bestemt religiøs overbevisning, eller hvor en religiøs overbevisning forhindrer en person i at tage del i almindelige borgerlige pligter.

Trusler, vold og diskrimination kan ses som former for tvang, hvad enten de kommer fra politisk eller social side. Friheden fra tvang indebærer også retten til vægring - eksempelvis i forhold til krigstjeneste.

Historisk har dette været en omdiskuteret ret, og mange lande fængsler stadig militærnægtere.

På EU-niveau har retten også været omdiskuteret, eksempelvis i forhold til sundhedspersonales ret til ikke at medvirke ved abort eller kirkeligt personales ret til ikke at medvirke ved indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn.

Forældre og børn
Et vigtigt og vanskeligt område i forhold til frihed fra tvang er forholdet mellem forældre og børn. Her er det grundlæggende princip, at barnets bedste står i centrum.

Derfor gælder det, at forældre har ret til at opdrage deres børn i en bestemt religiøs tro, men at forældrene også må lade barnet selv vælge og forme sin overbevisning i takt med barnets tiltagende evner.

Religionsfriheden er i forhold til børn begrænset, hvor udøvelsen af religion skader barnets mentale eller fysiske sundhed. Børn har ret til undervisning i religion, såvel som ret til ikke at deltage i undervisningen.

5) Frihed fra diskrimination
Friheden fra diskrimination er den individuelles ret til ikke at blive diskrimineret på grund af tro eller religionsudøvelse. Friheden gælder også ateistiske opfattelser og – måske specielt – minoritetsgrupper.

Det er statens ansvar aktivt at hindre diskrimination både på politisk og socialt niveau. Diskrimination er et alvorligt internationalt problem, hvor menneskers adgang til uddannelse, sundhed og velstand begrænses som følge af religiøs diskrimination.

Det gælder ikke blot den direkte diskrimination, men også den indirekte, hvor en lov eller politik formelt set kan være korrekt, men alligevel i praksis vise sig at være diskriminerende.

Kilder: ohchr.org, wikipedia, brookings.edu