Synspunkt

Danmark lever mere op til mit islamiske værdisæt end muslimske lande

Hvis kvinder var frie, ville de kunne gå på gaden uden at skulle udsættes for sexistiske kommentarer eller berøringer, hvilket ikke altid er tilfældet i Danmark, skriver cand. mag i islamiske studier Nour Tessie Jørgensen. Foto: Privatfoto.

Jeg er praktiserende muslim, men i den grad også dansker med stort D. Jeg stiller spørgsmål, jeg er kritisk, jeg undrer mig og har holdninger, hvilket i de fleste tilfælde ikke kan imødekommes i lande som Iran, skriver cand. mag Nour Jørgensen

Hvor er kvinder friest? I Danmark eller i Iran, hvor jeg har rejst og boet? Tja, mit svar er delt. Begge steder rummer en del af det, jeg betragter som frihed. Men begge steder mangler også det, jeg betragter som frihed. I mine samtaler med iranske kvinder finder jeg ofte, at vi definerer frihed forskelligt. Ligeledes er det også forskelligt fra kvinde til kvinde.

En del af min definition af frihed er, at jeg kan uddanne mig til hvad jeg vil trods mit køn, hvor de iranske kvinder jeg har mødt har en ide om, at frihed for kvinder er, at de ikke behøver at arbejde eller kun interesserer sig for visse arbejdsområder, og har mødt gevaldig undren over min defintion af frihed for kvinder, da det i Iran synes komplet utænkeligt, at arbejdsområder ikke inddeles i "feminine" og "maskuline".

Kønsroller er ligeledes en vigtig del af min definition af frihed, og jeg bliver angst over roller fastlagt på grund af mit køn. Det er dog ikke noget, som for de iranske kvinder jeg har talt med til at råbe vagt i gevær. Derimod går de meget op i kvinders rettigheder i familieretslige sager, hvor staten forsøger at hjælpe kvinder til at opretholde eller opnå rettigheder i forbindelse med blandt andet skilsmisse. Dette er noget, som danske muslimer mangler.

Mange danske muslimske kvinder lider under den manglende anerkendelse af islamiske ægteskaber, og derved ender med kun at kunne få hjælp ganske få steder, hvis de overhovedet er så heldige, og uden at det har retsvirkninger.

En anden del af min definition og følelse af frihed er, at jeg kan iklæde mig det jeg ønsker og ikke frygte tilråb eller andre ubehagelige oplevelser på gaden. I Iran, trods jeg tydeligt skiller mig ud fra mængden som dansker, møder jeg ikke tilråb eller ubehagelige oplevelser fra mænd. Hvilket er noget, som sker med en vis hyppighed i Danmark.

Hvis kvinder var frie, ville de kunne gå på gaden uden at skulle udsættes for sexistiske kommentarer eller berøringer, hvilket ikke altid er tilfældet i Danmark. Dermed er frihed for mig også, at jeg kan iklæde mig det jeg ønske,r uden at møde ubehagelige tilråb og overfald. Hvilket også er et problem i Danmark. Når medier og politikere sammenkobler negative historier med muslimer, stiger hadkriminaliteten og ubehagelige oplevelser.

I Iran er det påbudt, at både mænd og kvinder klæder sig og opfører sig på en bestemt måde, hvilket er noget som er under kritik, da det synes ufrit og undertrykkende, men for mig synes det ligeledes undertrykkende, at man som borger skal påtvinges at afklæde sig. Uanset hvilken tilgang, om det er tvang om at påklæde sig eller afklæde sig, så er det krænkende for ens frihed som kvinde. Jeg kan derfor ikke konkludere på, om kvinder i Danmark eller kvinder i Iran er friest, da jeg på mine rejser har lært, at det er en individuel følelse.

Da jeg er muslim, kan jeg på nogle punkter bedst praktisere min tro i et muslimsk land, men jeg kan ikke nødvendigvis være mig selv. Men faktisk lever Danmark eller andre skandinaviske lande i højere grad op til islamiske værdisæt end såkaldt "muslimske lande." Jeg er religiøs og praktiserende muslim, men i den grad også dansker med stort D. Jeg elsker velfærd, ytringsfrihed og økologi. Jeg stiller spørgsmål, jeg er kritisk, jeg undrer mig og har holdninger, hvilket i de fleste tilfælde ikke kan imødekommes i lande som Iran.

Jeg tror, at vi altid vil kunne lære noget af hinanden. Vigtigst af alt, tror jeg, at vi i Danmark skal lære, at alle ikke definerer frihed som vi gør, og at vi ikke behøver at pådutte andre vores defintion af frihed, førend de opnår følelsen af frihed. Det er naturligt at frygte det ukendte, da vi (som mennesker) skal være forsigtige for at overleve. Men vi overlever ikke ved at være lige - hvis lighed betyder, at vi skal ligne hinanden. Vi bør i stedet anerkende vores forskellighed.

Nour Tessie Jørgensen
Cand.mag i islamiske studier og religionsvidenskab