10 klassiske religionskritiske citater

Atomfysikeren Albert Einstein (tv.), pave Johannes Paul II og salmedigteren N.F.S. Grundtvig er med i gruppen af ufrivillige mormoner. Foto: Scanpix

Hvem har sagt "Hvis mennesker kun er gode, fordi de frygter straf og håber på belønning, er vi i sandhed ynkelige"? Læs kendte menneskers udtalelser om religion

En stor del af den moderne religionskritik betragter religion som irrationel og uforenelig med fornuft.

Grundpåstanden er, at religionerne er menneskeskabte, og at religion slører menneskets opfattelse af virkeligheden.

Nedenstående er en lille samling religionskritiske citater af forfattere, filosofer, videnskabsfolk og komikere.

Nietzsche, filosof:
"Er mennesket én af Guds fejltagelser, eller er Gud én af menneskets?"

Voltaire, forfatter og samfundskritiker:
"Hvis vi er skabt i Guds billede, har vi gengældt ham tjenesten".

Karl Marx, filosof:
"Religion er den betrængte skabnings suk, en hjerteløs verdens hjerteslag og åndeløse tilstandes ånd. Den er folkets opium".

Albert Einstein, videnskabsmand:
"Hvis mennesker kun er gode, fordi de frygter straf og håber på belønning, er vi i sandhed ynkelige".

Arthur C. Clarke, forfatter:
"En af menneskehedens store tragedier er, at moralen er blevet kapret af religion".

Eric Hoffer, forfatter
"Det modsatte af en religiøs fanatiker er ikke en fanatisk ateist, men den skikkelige kyniker, som er ligeglad med, om der findes en gud".

Steven Weinberg, videnskabsmand:
"Med eller uden religion vil gode mennesker udføre gode handlinger, og onde mennesker vil udføre onde handlinger. Men religion kan få gode mennesker til at udføre onde handlinger".

George Bernard Shaw, dramatiker:
"Den påstand, at en troende er lykkeligere end en skeptiker, er ikke mere relevant end påstanden om, at en fuld mand er lykkeligere end en ædru".

Mark Twain, forfatter:
"Det er ikke de dele af Biblen, jeg ikke forstår, der foruroliger mig, det er de dele, jeg forstår".

Delos B. McKown, filosof:
"Det usynlige og det ikke-eksisterende ligner hinanden til forveksling".

George Carlin, komiker:
"Religion får let alle tiders bedste vrøvlehistorie . Tænk på det. Religion har overbevist mennesker om, at der er en usynlig mand... der bor i himlen. Som ser alt, hvad du gør på alle tider af døgnet. Og den usynlige mand har en liste med ti særlige ting, han ikke vil have, at du gør. Og hvis du gør nogle af disse ting, sender han dig til et særligt sted - et sted med ild og røg og tortur og pine, hvor du skal leve evigt og lide og brænde og skrige, indtil tidens ende. Men han elsker dig. Han elsker dig. Han elsker dig, og han har brug for dine penge".

Foto: www.venganza.org.