Ludwig Feuerbach: "Gud er et menneskeligt produkt"

Filosoffen Ludwig Feuerbachs teori om Gud som menneskeskabt fænomen og et billede på menneskets egne projektioner og længsler har inspireret mange nutidige religionsforskere, og i dag kendes Feuerbach som en af religionkritikkens fædre

Liv og uddannelse
Ludwig Andreas Feuerbach (1804 - 1872) blev uddannet ved det tyske Heidelberg Universitet med det mål at få en karriere indenfor det kirkelige område. Under sine teologistudier stiftede han bekendtskab med den tyske filosof Hegel og drog til Berlin for at studere hos Hegel selv.

Mødet med Hegels filosofi bliver afgørende for Feuerbachs mål med sin tænkning, da hans primære interesse skifter fra Gud og teologi til mennesket og naturen. I et brev til en ven beskriver Feuerbach denne udvikling:

"Jeg kan ikke længere få mig selv til at studere teologi. Jeg længes efter at tage naturen til mit hjerte, den natur som de kraftesløse teologer begrænser til ingenting. Med naturen mener jeg mennesket, mennesket i dets fulde kvalitet og størrelse".

Interessen for naturen gør, at han afslutter sine studier med at læse flere naturvidenskabelige fag ved Friedrich-Alexander Universitetet i Erlangen-Nurnberg, Tyskland.
Feuerbach blev afskåret fra en akademisk karriere og istedet måtte han og konen klare sig med de penge, som hendes andel i en lille porcelænsfabrik, kunne kaste af sig.

I 1860 tog hans liv en drejning, da porcelænsfabrikken ikke gav det afkast, som den skulle. Hans kone og han måtte flytte fra Nurnberg og leve af velvillige venners hjælp og offentlig understøttelse. Feuerbach døde den 13. september, 1872 og blev begravet på kirkegården i Nurnberg.

Værker og tanker
Feuerbachs overordnede projekt var at bringe filosofien ned på jorden igen, så den tog udgangspunkt i menneskets virkelighed og ikke i teologiens luftkasteller. En sætning som "Mennesket er, hvad det spiser", viser både hans mundrette og ligefremme stil, og hans betoning af, at den menneskelige krop og natur, er ligeså vigtig som dets ånd.

I 1831 udgav Feuerbach anonymt skriftet "Tanker om død og udødelighed" (tysk: "Gedanken über Tod und Unsterblichkeit"). Anledningen var, at der i Tyskland på dette tidspunkt verserede en diskussion om sjælens udødelighed. Feuerbachs synspunkt var, at sjælen ikke var udødelig, men døde sammen med legemet.

Teorien byggede han på læremesteren Hegels tanker. Feuerbach forstod Hegels filosofi som panteisme (at Gud er tilstede overalt og i alt). Ifølge Feuerbach var det kun fornuften eller ånden, der er evig, mens individet, som er bundet til sin krop, er dødeligt.

"Individet er som tidsligt og rumligt bestemt et legemligt levende væsen; kun i kraft af dette legemlige liv er det individ. Og det bestemte individ er intet udover og uden sin bestemte krop, kroppens endeligt er derfor også dit endeligt", skriver Feuerbach.

Når kroppen dør, dør det enkelte menneske og med det dets individuelle sjæl. Ånden, som driver verdenshistorien fremad, lever videre, mens det enkelte individs sjæl forsvinder, sammen med det menneskelige legeme.

Feuerbach går mere direkte til angreb på teologien i værket "Filosofi og kristendom" (tysk Philosophie und Christentum) fra 1839. Her hævdede han, at han havde bevist:
"at kristendom igennem en lang periode var forsvundet fra ikke blot fornuften, men også fra menneskers liv, da det ikke er mere end en fiks idé".

Dette angreb følges til dørs i hans hovedværk "Kristendommens væsen" (Tysk: "Das Wesen des Christentum") fra 1841. Målet var at gøre teologien human. Gud er ikke andet end menneskelige egenskaber, der er blevet forstørret op til maksimum. Gud er for Feuerbach det udvendige billede af menneskets inderste natur, af dets behov, ønsker og drømme.

Virkningshistorie
Feuerbachs tanker vandt aldrig rigtig gehør udenfor Tyskland. Han har dog haft stor betydning for andre tyske teologer, som var kritiske overfor religion, eksempelvis David Strauss. Han påvirkede Karl Marxs forståelse af religion, som dog på væsentlige punkter tog afstand fra ham i værket "Teser om Feuerbach".

I årene 1848- 49 gav han forelæsninger om religion ved Heidelberg Universitet, men herefter forsvandt interessen for Feuerbach og hans teorier om religion.
På trods af kritikken af kristendommen opfattede Feuerbach ikke sig selv som ateist. Det er dog tvivlsom, for hvis man følger Feuerbachs teori, er Gud reelt set magtesløs og et resultat af menneskets drømme, ønsker og behov.

Feuerbachs teori om religion er snarere en teori om mennesket (antropologi) end en egentlig teori om Gud (teologi), da alt som teologi handler om, i sidste ende er et produkt af menneskets tanker, ønsker og behov.

Selvom Feuerbachs teori om, at kristendommen var ude af trit med tiden, aldrig fik det publikum, han havde forventet, anses han i dag som en religionkritikkens fædre. Hans teori om religion som primært et menneskeligt fænomen, støttes af mange nutidige religionsforskere, som har givet hans teori et mere nuanceret udtryk.