Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral, skriver Hans Hauge.

Hvem var den store tyske filosof, som de fleste kender som ophavsmand til udsigelsen: "Gud er død!"?

Nietzsche blev født 1844 i Röcken (i det preussiske Sachsen). Faderen, som var protestantisk præst, døde, da Nietzsche var fem år. Allerede i en ung alder begyndte han at tvivle på kristendommens lære, selvom han som barn havde en lidenskabelig tro.

I en kort periode studerede Nietzsche teologi i Bonn, hvorefter han i 1865 rejste til Leipzig og læste klassisk filologi. Som 24-årig blev han ansat som professor i græsk sprog i Basel, Schweiz. Dog måtte han efter ca. 11 år trække sig tilbage på grund af konstant hovedpine. Flere af Nietzsches centrale værker blev skrevet, efter han forlod universitetet.

I 1889 fik Nietzsche et mentalt sammenbrud, og kom aldrig helt til bevidsthed igen. 11 år senere i 1900 døde han, uden at man havde kunnet afklare, hvad årsagen til hans sygdom var.

Nietzsche nød ikke den store opmærksomhed, da han var i live. En af de første, der anerkendte ham var Georg Brandes, der i 1888 holdt fem forelæsninger om hans filosofi i København. I mellemkrigstiden blev han aktuel og siden anerkendt som en af de mest markante europæiske filosoffer.

Kritik

Nietzsche er bedst kendt for sin voldsomme kritik af kristendommen. Særlig kendt er hans udmelding ?Gud er død?. Men også Darwins evolutionsteori, troen på oplysning og humanistiske værdier afviste han. Det er næsten umuligt at give en systematisk fremstilling af Nietzsches tænkning, fordi han i modsætning til de fleste andre filosoffer ikke arbejdede systematisk.

Centralt i hans filosofi er påstanden om, at der kun findes én virkelighed, nemlig denne verden, og at fornuften ikke er i stand til at vise os nogen mening eller sandhed bag ved den. Sproget er heller ikke en præcis gengivelse af virkeligheden. Flere filosoffer har for eksempel ofte talt om absolut lighed, som om der fandtes to ting i virkeligheden, der var helt ens. Det gør der ikke, ifølge Nietzsche. Han mener, verden er så kompleks, at sproget kun er et upræcist billede af den.

Videnskaben kan hjælpe os til at forudsige, hvad der vil ske under bestemte omstændigheder, og det er den blevet bedre til med tiden. Alligevel kan den stadig ikke forklare, hvorfor tingene sker, som de gør, hævdede Nietzsche. Han fortsatte med at sige, at al forståelse af virkeligheden sker ud fra et bestemt perspektiv, og at der findes ikke nogen tolkning, der er hævet over det subjektive.

Moral

Ifølge den kristne moral skal mennesket elske sin næste som sig selv og anse ethvert menneske for at være værdifuldt. I Bjergprædikenen står der, at Jesus siger, at vi skal elske vores fjender og bede for dem. Nietzsche konfronterer disse udtalelser med kristendommens egen lære om en evig fortabelse og spørger, om det er særlig smukt at behandle folk godt, mens de er i live for derefter at acceptere, at de skal pines til evig tid. - I troen på hvad? I kærligheden til hvad? I håbet om hvad, spurgte Nietzsche.

Nietzsche mente, at hele den europæiske tænkning ville ende i en værdikrise, fordi moralen og menneskesynet enten var hentet direkte fra kristendommen eller fra tankegange, der var inspireret af den. Han mente, at så snart det blev klart, at Gud ikke var til, så ville mennesket ikke kunne bevare sine værdier, fordi der så ikke længere var nogen garant for, at de var sande.

Nietzsche troede ikke selv, at der fandtes moralske sandheder uafhængigt af mennesket. Derfor lagde han stor vægt på menneskets skabende evne. I stedet for at se det som et problem, at Gud ikke har givet mennesket svaret på, hvordan det skal leve, og hvad meningen med livet er, så skal det, ifølge Nietzsche, se det som en mulighed for selv at give tilværelsen mening. De personer, der magter at leve livet uden at være afhængige af Gud eller andre autoriteter, kaldte han for overmennesker.

I modsætning til alle tidligere filosoffer hævdede Nietzsche, at løgnen ofte kunne være mere værd end sandheden. Mennesket har brug for at leve i illusioner for uden dem, er livet ikke til at holde ud. ? Kunsten har vi for ikke at dø af sandhed, sagde han.

På grund af forfalskninger af Nietzsches værker blev det i længere tid hævdet, at han var jødehader og dannede grundlag for nazismen. Faktum er dog, at han fandt nationalistisk tænkning latterlig og var kritiker af den anti-semitisme, der allerede fandtes i hans samtid.

Vigtigste værker

Det er meget vanskeligt at fremhæve nogen af Nietzsches bøger frem for andre. Her er dog et bud på nogen værker, der berør mange af hans centrale pointer:

Tragediens fødsel, 1872
Den muntre videnskab, 1882
Således talte Zarathustra, 1885

Andre læser lige nu