"Vi tror på spaghettimonstret "

De fleste trækker nok lidt på smilebåndet, når de hører om religionen, der tror på et spaghettimonster. Ikke desto mindre kræver tilhængerne af bevægelsen Det Flyvende Spaghetti Monster at have de samme rettigheder som andre trossamfund, og det har været udgangspunkt for en række konflikter især i USA. - Foto: Fra hjemmesiden www.venganza.org.

Det Flyvende Spaghetti Monster er en guddom, der har tilhængere i hele verden. Bevægelsen udgør en kreativ form for religionskritik.

Spaghetti. Prøv at google ordet, og du vil havne på en usædvanlig religiøs side. Hans Nuddelhed toner frem, afbildet som en klump spaghetti, to kødboller og et par øjne på stilke. Portrættet af guddommen er placeret i den himmelske position på Michelangelos berømte maleri, Skabelsen af Adam. Velkommen til Kirken for Det Flyvende Spaghetti Monster.

De fleste har nok svært ved at lade være med at trække på smilebåndet, og det kan da også være svært at tage en religion, der tror på et spaghettimonster, seriøst. Ikke desto mindre kræver tilhængerne de samme rettigheder som andre trossamfund, og det har været udgangspunkt for en række konflikter især i USA.

Kritik af intelligent design-teorien

Religionen opstod i 2005 i forbindelse med et brev til en skolebestyrelse i Kansas, der overvejede at indføre undervisning i intelligent design-teorien på lige fod med evolutionsteorien. Brevets afsender var Bobby Henderson, religionens profet, der i brevet leverede en skarp parodi på intelligent design-tilhængernes måde at argumentere for teoriens videnskabelighed.

Spaghettimonstret er ligeså sandsynligt som Gud, skrev han, og hvis intelligent design-teorien skulle være en del af biologi-undervisningen, mente Bobby Henderson, at fortællingen om spaghettimonstrets skabelse af verden også var berettiget til en plads i undervisningen.

Med dette brev lagde Bobby Henderson grundstenen for Kirken for Det Flyvende Spaghetti Monster.

Bevægelsen er efterhånden blevet et kendt fænomen blandt dedikerede ateister, der aktivt forsøger at udbrede det glade pasta-budskab. De sætter vores tids handlemønstre på spidsen og spørger, hvorfor det giver mere mening at tro på Gud end på Det Flyvende Spaghetti Monster.

Alvorligt budskab i sjov indpakning

Lektor i religionshistorie ved Københavns Universitet, Mikael Rothstein betragter Det Flyvende Spaghetti Monster som et sjovt fænomen. Han påpeger samtidig, at det også dækker over et seriøst budskab:

- Det er ikke kun for sjov. Der er snarere tale om satire. Det er meningen, at vi skal lære noget af det, siger han.

Leder man efter forargelse og vrede, går man også forgæves hos Jens Madsen, der er tilhænger af intelligent design-teorien og én af bagmændene bag hjemmesiden intelligentdesign.dk. Han har sat sig grundigt ind i pastafari-bevægelsen, som religionen også kaldes:

- Jeg synes, spaghettimonsteret er sjovt som en joke. Jeg griner da selv, når jeg læser det. Det sørgelige er jo bare, at de selv mener, at de har et godt argument, siger han.

Mikael Rothstein forstår dog godt, hvis religionen kan støde religiøse mennesker:

- Projektet viser jo, hvordan religion er noget, mennesker skaber selv, og det er religiøse mennesker jo i reglen uenige i. Det, som spaghettimonstret viser, har religionsforskere altid vidst, - altså at religion er et socialt produkt, siger han.

Tåbeligt at tro på en usandsynlig guddom

I USA er forfatteren og ateisten Richard Dawkins i rampelyset i forbindelse med sin religionskritik. Han afviser argumentet om, at det er acceptabelt at tro på Gud, indtil man kan falsificere hans eksistens.

- Videnskaben kan ikke falsificere Gud, ligeså vel som de ikke kan falsificere Apollo eller Juju eller Thor med sin hammer eller selv et flyvende spaghettimonster, der har skabt verden. Vi tror dog ikke på dem, da det er meget usandsynligt, at de eksisterer. Vi tror heller ikke på feer, selvom vi ikke kan falsificere dem. At tro på en usandsynlig begivenhed eller guddom, udelukkende fordi vi ikke kan falsificere den, lyder tåbeligt for mig, siger Richard Dawkins til den sydasiatiske nyhedsportal Desicritics.org.

Mikael Rothstein er enig i budskabet. Han forstår ikke, hvorfor nogle religioner skal betragtes som skæg og ballade, når andre religioners forestillinger, som er ligeså mærkelige, tages alvorligt.

- Det er fuldstændig håbløst at opfatte nogle religioner som vigtigere, rigtigere eller sandere end andre. Det kan man kun ud fra religiøse forudsætninger, og det kan aldrig være statens eller samfundets opgave. Der kan ikke sættes grænser. For mig er der ingen forskel på spaghettimonsteret, Allah, Gud og Eng'kai, og ingen skal belære mig om, at jeg tager fejl. Jeg har min frihed til ikke at tro på noget som helst. Hvis staten holder sig fra religion og lader det være et anliggende for mennesker selv, så regulerer det sig selv, siger han.

Man skal være uddannet for at forstå gudsbeviser

Tilhængere af intelligent design-teorien afviser logikken. Jens Madsen er meget skeptisk overfor spaghettimonstret:

- Det er et uigennemtænkt argument, der bygger på en fejlagtig analogi mellem Gud og fiktion. Spaghettimonstret bygger på en antagelse om, at der ikke findes beviser på Guds eksistens, og derfor falder Gud i samme kategori som spaghettimonstret, siger han.

Når ateister forlanger et bevis for Guds eksistens, mener han, at det afspejler en misforståelse:

- De kan ikke bare forlange, at beviset kommer til dem. Beviset kan kun opnås gennem en bestemt religiøs praksis. Ligesom i videnskaben skal man udføre en bestemt teori og praksis for at kunne finde beviset. Der er jo ikke mange, der vil kunne evaluere og vurdere Einsteins bevis. Komplekse beviser kræver uddannelse. Men i forhold til Guds eksistens kræver ateister altså, at de selv skal kunne evaluere og vurdere beviserne, siger han.

Guds eksistens kan bevises

Selv ser Jens Madsen beviser på Guds eksistens overalt i naturen:

- Nogle ting i verden ligner noget, der er designet. Vi har en teori om, at nogle ting forklares bedst ved hjælp af henvisning til en intelligens. For eksempel har DNA strukturer, der er så designlignende komplekse, at vi ikke mener, at det kunne være opstået uden en intelligent designer. Det er den bedste forklaring på disse komplekse mønstre, og vi mener, at man skal holde sig til den, siger han.

Jens Madsen vil gerne gøre op med fordommene imod tilhængere af intelligent design-teorien.

- Vi bliver tit anklaget for at være motiverede af religion, bare fordi vi er religiøse. Det passer ikke. Darwinister kan jo siges at være ligeså religiøse omkring deres argumenter. Man kan jo godt sige, at darwinister er materialister, som er motiveret af materialisme og det, der kan erfares. Man bør kunne se bort fra personerne bag og vurdere argumenterne, som de er.