Jul i Jerusalem: Julen fylder det hele og ses samtidig slet ikke

Julen fylder nogle steder i Jerusalem, men ikke i andre. Det hænger sammen med, at Jerusalem er delt på flere måder, for eksempel i Østjerusalem, der er arabisk, og Vestjerusalem, der er jødisk, fortæller David Serner, der er præst i den danske kirke i Jerusalem. Foto: Sander Crombach/Unsplash

Hvordan fejrer man – både normalt og i år – julen i de danske kirker i de lande, som ikke er kristne? Med den tredje og sidste artikel slutter serien i Jerusalem

Jerusalem er en vigtig by for både kristne, jøder og muslimer. Så julen fylder meget, samtidig med at højtiden slet ikke ses.

David Serner er præst i den danske kirke i Jerusalem.

”Julen fylder nogle steder i Jerusalem, men ikke i andre. Det hænger sammen med, at Jerusalem er delt på flere måder, for eksempel i Østjerusalem, der er arabisk, og Vestjerusalem, der er jødisk. I Vestjerusalem er der stort set intet juleri overhovedet. Du skal lede meget længe eller vide præcis, hvor du skal gå hen. Der er for eksempel en russisk butik godt gemt væk, som har juleting. Men ellers er det svært at finde jul i Vestjerusalem,” fortæller han.

David Serner fortæller, at man i butikkerne i Vestjerusalem afholder sig fra at nævne jul, nisser, Jesus, Betlehem og andet i den stil, men at de samtidig har noget til sæsonen, der minder om jul, som for eksempel noget rødt med sneflager på, røde og hvide sokker og den slags.

”Når vi så kommer til hannukah, bliver der pyntet op i Vestjerusalem - og det minder lidt om julepynten, selvom det jo er noget andet. Så man kan godt få jule-fornemmelsen - også selvom det er tydeligt, at det ikke er jul. Der er også meget få kirker, som vi kender det fra Danmark. Men hvis du går ind i dem, kan du måske finde julepynt. De evangeliske kirker er normalt ikke pyntet særligt meget op - og især ikke ud til gaden,” siger han og fortsætter:

”I Østjerusalem er det lidt anderledes. Her bor primært muslimer, men også omkring to procent kristne. Så her er der enkelte butikker, som er pyntet op til jul og har juletræer med mere, men det er stadig langt fra julens fylde i Danmark.”

David Serner fortæller yderligere, at de jødiske og muslimske dele af den gamle by, der er opdelt i fire kvarterer, mere eller mindre er blottet for alt juleri - omend enkelte steder har pyntet op.

I det armenske og kristne kvarter forholder det sig umiddelbart anderledes. Der bliver pyntet op med lysende juletræer, og man kan besøge "Julemandens hus", som ligger lige indenfor Jaffa Gate. I de to kvarterer kan man møde julemanden i flere butikker med rene juleting, der vælter ud på gade-niveau, der er lysende julestjerner og meget andet. Julepynten hænges så som regel først op omkring 1. december, men den er der, og der kommer mere op gennem hele december.

”Så skal man konkludere noget, så kan man sige, at hvis du tuller rundt i Jerusalem på må og få, så kommer du let til at opleve, at julen ikke er til stede. Går du rundt i Østjerusalem, vil du støde på julen. Men bevæger du dig i det kristne kvarter i den gamle by, hvor de lokale jøder og mange muslimer sjældent kommer, så er der jul for alle pengene,” slår David Serner fast.

Der er også masser af kristne gudstjenester i Jerusalem. Alle vestkirkerne i den gamle by har julegudstjenester, hvoraf de fleste er åbne. Normalt er de vestlige kirkers gudstjenester mere tilgængelige end øst-kirkernes, som på grund af en anden kalender fejrer jul senere.

”Redeemer Church, altså den lutherske kirke, har flere gudstjenester juleaften. Vi som dansk kirke fejrer også gudstjeneste der, og så er der julegudstjeneste og -koncert i den tyske kirke. Mange valfarter også til Betlehem, som kun ligger 12 kilometer væk, for at opleve julen i byen, hvor det hele skete,” oplyser David Serner.

Det omkringliggende samfund, som er jødisk og muslimsk, holder selvsagt ikke jul. Og dertil kommer, at de ortodokse og de armenske kristne først fejrer jul i januar – henholdsvis omkring Helligtrekonger og 16.-19. januar.

”Så de organisationer, der er hernede, som for eksempel FN og andre NGO'er, har juletræerne fremme helt fra december til næsten februar for at tilgodese de forskellige kristne kulturer og traditioner,” siger David Serner.

En anderledes, men meget dansk, jul
Inden jul er der sædvanligvis både julemarked, adventsgudstjeneste med krybbespil og en guidet heldagstur til Betlehem – altså under normale omstændigheder, uden corona. Og også juleaften plejer der at være et stramt program.

”Vi har normalt en julegudstjeneste om eftermiddagen den 24. december med julens salmer og læsninger, som er meget lig, hvad man finder i andre kirker i Danmark, selvom det selvfølgelig har en lidt anden fornemmelse. Som ekstra indhold har vi et kort lystændings-ritual, hvor vi læser om lyset, der tændes i mørket, i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Alle til gudstjenesten har modtaget et lys, som tændes ét for ét, inden vi slutter af med at synge ’Dejlig er Jorden’ og går ud i stilhed. Derpå skåler vi sammen i en af kirken tilbudt ikke-alkoholisk drik, så både små og store kan være med, og ønsker hinanden glædelig jul,” fortæller Davis Serner og fortsætter:

”Vi er normalt knap 50 til en julegudstjeneste, men det kan svinge. Vi har været både 28 og 70. Men det er som regel kun danskere, da vi synger, taler, beder og så videre på dansk. Hvis der er et andet sprog i julegudstjenesten, så vil det være i forbindelse med et musikalsk indslag. Det hænder, at nogle ikke-danskere får forvildet sig ind til gudstjenesten, men de går som oftest, så snart jeg begynder at åbne munden. De fleste ’nysgerrige’ på julen går til Christ Church's maratons-julesangs-gudstjeneste, der foregår på engelsk.”

I år bliver julen anderledes i den danske kirke i Jerusalem på grund af coronasituationen. Så i stedet for det stort anlagte arrangement med sang og lystænding, holdes der en forsimplet julegudstjeneste, der højst sandsynligt bliver udendørs.