Indføring

Stjernens forskellige betydninger i religion og tro

I tusinder af år har stjernehimlen betaget menneskeheden. Stjernen har også fundet vej ind i religiøs symbolisme, og den har forskellige betydninger i blandt andet kristendom, jødedom og islam. Foto: Ryan Hutton/ Unsplash

Der er mange forskellige typer af stjerner i verdens religioner. Nogle symboliserer et bestemt tilhørsforhold, andre er et tegn på velstand eller verdensaltet. Se en oversigt over en række stjernesymboler og deres betydning her

På mørke, skyfri aftener kan der være noget magisk over at lade blikket glide op mod stjernehimlen. Små glimtende sole, stjerner, planeter og måner så langt øjet rækker. De heldige har måske endda oplevet at se en komet. I tusinder af år har synet af himmelrummet fået mennesket til at stille spørgsmål til livet på jorden, til menneskets plads i verden eller måske blot givet mulighed for at føle sig lille overfor det store univers.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at stjernen er et symbol i mange forskellige religioner og trosfællesskaber. Nogle har været brugt i mange år, mens andre er kommet til eller har skiftet betydning gennem historien. Her bringes et udpluk af de forskellige stjernesymboler, der findes i verdens religioner.

Davidsstjernen
Davidsstjernen er en sekstakket stjerne, der er dannet af to ens trekanter. Ifølge traditionen var tegnet at finde på Davids søn kong Solomons segl. På hebræisk har stjernen navnet Magen David, der betyder Davids skjold, og den er i dag et jødisk symbol. Det har dog ikke altid været sådan. Den sekstakkede stjerne har været kendt siden bronzealderen, hvor den har været brugt som et magisk tegn eller udsmykning i mange forskellige lande og religioner. Brugen var ikke begrænset til jøder, men man har fundet Davidsstjerner i forbindelse med jødiske grave og synagoger helt tilbage til det tredje og fjerde århundrede. I middelalderen blev Davidsstjernen brugt af både kristne og jøder, men fra omkring det 17. århundrede blev det brugt som et officielt symbol af flere jødiske samfund. Den første officielle brug af stjernen som et jødisk symbol var angiveligt i Prag i 1354, hvor det jødiske samfund brugte det på deres flag. I dag bruges symbolet også på et flag, nemlig Israels.

Pentagram og pentacle
Et pentagram er en femtakket stjerne med en spids, der peger lige op. Navnet kommer af græsk og betyder fem linjer. Figuren er meget gammel og har haft forskellige betydninger gennem historien. I antikken brugte pythagoræerne, der var tilhængere af filosoffen og matematikeren Pythagoras, det som et hemmeligt tegn for at ønske hinanden sundhed og lykke, mens nyplatonikerne, der var tilhængere af Platons lære, og gnostikerne så det som et symbol på fuldkommenhed og verdensaltet. Herhjemme blev det i folketradition kaldt et marekors, fordi man troede, det kunne holde sagnvæsenet maren på afstand. Pentagrammet har også været brugt i kristne sammenhænge, hvor det har symboliseret de fem sanser eller de fem sår, Jesus fik i forbindelse med korsfæstelsen. Nogle gange ses pentagrammet også omskrevet af en cirkel, og kaldes så et pentacle. Dette symbol har siden middelalderen været forbundet med magi og at holde onde ånder væk. I dag bruges det også inden for moderne hedenske religioner såsom wicca.

Omvendt pentagram
Pentagrammet eller pentaclet bruges også til tider omvendt, hvor en af stjernens spidser i stedet peger ned. I løbet af det 19. århundrede begyndte dette omvendte pentagram at blive forbundet med det onde og den hornede gud, Satan. I et opretstående pentagram symboliserer de forskellige spidser de fire elementer, og den opadpegende spids står for ånd, for at indikere, at det åndelige vinder over det materielle og kropslige. Ved at pentagrammet bliver vendt om, siges det derfor at få den modsatte betydning; at det materielle vinder over det åndelige, og at mennesket er overladt til sine dyriske egenskaber. Det omvendte pentagram benyttes blandt andet af de religiøse organisationer The Church of Satan, hvor det kaldes Sigil of Baphomet, og The Satanic Temple. Trods de lignende navne har de to religiøse grupper forskellige tilgange til satanisme.

Inannas stjerne eller Ishtars stjerne
Inanna er en sumerisk gudinde fra oldtidens Mesopotamien. Den sumeriske civilisation er en af de ældste, man har kendskab til. Den fandtes i det sydlige Mesopotamien, der ligger mellem floderne Tigris og Eufrat, hvilket vil sige omkring nutidens Irak. I Mesopotamien fandtes også andre samfund, herunder det babylonske, det assyriske og det akkadiske, og i disse fik Inanna senere navnet Ishtar. Hun var gudinde for blandt andet kærlighed, krig, retfærdighed og skønhed, og hun symboliseres ofte med enten løver eller en ottetakket eller til tider sekstakket stjerne kaldet Ishtars stjerne eller Inannas stjerne. Fordi Ishtar og Inanna blev forbundet med planeten Venus, kaldes stjernen også for Venusstjernen. Ishtar eller Inanna menes også at have haft indflydelse på senere gudinder såsom de græske og romerske kærlighedsguder Afrodite og Venus. Fra 1932-1959 var Ishtars stjerne at finde på det irakiske, kongelige våbenskjold, og efter monarkiet blev afskaffet, fortsatte stjernen med at være på det irakiske flag frem til 1963.

Halvmånen og stjernen
Halvmånen og den femtakkede stjerne anses ofte som værende et symbol på islam, og flere lande med muslimsk dominerede befolkninger benytter symbolerne i deres flag, såsom Algeriet, Malaysia, Pakistan og Tyrkiet. Symbolet eksisterede også i præislamiske samfund, og der står ikke noget om symbolet i Koranen. Angiveligt havde de tidligere muslimske samfund ikke nogen deciderede symboler, og det var først med Det Osmanniske Imperium, at halvmånen og stjernen blev forbundet med den muslimske verden. Det er dog ikke alle muslimer, der anerkender symbolet.

Herrnhutstjernen
Herrnhutstjernen har 25 spidser, der alle er pyramideformede. De 17 lange spidser på stjernen har firkantede bunde, mens de otte korte spidser har trekantede bunde. Traditionelt ophænges stjernen lørdagen før første søndag i advent, hvor den bliver tændt, og tages ned igen ved helligtrekonger den 6. januar. Stjernen bliver derfor også kaldt adventsstjernen, men navnet Herrnhutstjernen henviser til den tyske by, hvor den produceres. Byen Herrnhut blev grundlagt af brødremenigheden, der er et evangelisk-luthersk kirkesamfund. Brødremenigheden blev forfulgt af den katolske kirke, men blev skænket asyl af en greve i Sachsen i Tyskland, hvor de grundlagde byen Herrnhut. Navnet betyder under Herrens hat, forstået som under Herrens beskyttelse. Stjernen blev udviklet på en drengekostskole i en anden brødremenighedsby ved navn Niesky, hvor en lærer brugte stjernen til at undervise i geometri. Oprindeligt var stjernerne hvide og røde for at symbolisere renhed og Jesu Kristi blod. Det blev til en tradition på kostskolerne at lave stjernerne til advent, og siden slutningen af 1800-tallet er stjernerne blevet produceret i byen Herrnhut.

Lakshmis stjerne
Lakshmis stjerne er en ottetakket stjerne, der består af to ens kvadrater. Lakshmi er en hinduistisk gudinde for rigdom, velstand, lykke og fremgang. Hun afbildes ofte som en smuk, firearmet kvinde stående i en lotusblomst og omgivet af elefanter. Den ottetakkede stjerne repræsenterer Ashta Lakshmi, der er de otte former for rigdom, hun repræsenterer. Det drejer sig både om materiel rigdom, men også om blandt andet viden, kunnen, mod, kreativitet, held og spirituel rigdom. Ved lysfesten Diwali tænder hinduer lys ved deres hjem, for at guide Lakshmi dertil, i håbet om at hun vil bringe dem velstand.

Jakobsstjernen og Bethlehemsstjernen
Jakobsstjernen er den stjerne, der ledte de vise mænd til det sted, hvor Jesus blev født, og derfor kaldes den også Bethlehemsstjernen. Navnet Jakobsstjernen kommer af, at der i Fjerde Mosebog kapitel 24 vers 15-19 er et spådomsord, hvori det blandt andet hedder: ”En stjerne træder frem fra Jakob” (vers 17), hvilket blev tolket som et varsel på en kommende messias. Dette blev så senere koblet sammen med den ledestjerne, de vise mænd så, da Jesus blev født. Bethlehemsstjernen omtales i Matthæusevangeliets 2. kapitel vers 1-10 i Det Nye Testamente, hvor det beskrives, hvordan den viser sig for de vise mænd, men dens udseende præciseres ikke. Ikonografien for stjernen ligger derfor ikke fast, og den kan ses afbilledet med et forskelligt antal takker.

Yoonir
Yoonir er en vigtig stjerne indenfor sererreligionen, der udspringer fra Vestafrika omkring Senegal og Gambia. Sererreligionen tror på en skabergud ved navnet Roog, men der findes også andre mindre guder og ånder. Kosmologi fylder meget i sererreligionen, og en af de vigtigste stjerner inden for denne er Yoonir. Det er den klareste stjerne på nattehimlen, og kaldes på dansk Sirius eller hundestjernen. Den afbildes som en femtakket stjerne, hvor den øverste spids repræsenterer Roog, og de andre fire repræsenterer de fire kardinalpunkter i universet. Stjernen ses som et symbol på verdensaltet, samt velstand og skæbne.

Nitakket stjerne og haykal
Inden for bahai-religionen bruges både en nitakket stjerne og to femtakkede stjerner ved navn haykal. Bahai-religionen blev indstiftet midt i det 19. århundrede, da den persiske muslim kaldet Bab erklærede, at han var profet. Senere erklærede han også, at en anden profet ville følge, nemlig Baha'u'llah, fra hvem religionen har sit navn. Bahaismen har fokus på Guds enhed og harmoni mellem mennesker, hvilket blandt andet betyder verdensfred og lighed. De to femtakkede stjerner er aflange i det, så de nærmest får proportioner som en menneskekrop. De repræsenterer Bab og hans efterfølger Baha’u’llah og kaldes haykal, der betyder tempel eller krop. Den nitakkede stjerne bruges også som symbol på bahai-religionen. Tallet ni symboliserer fuldkommenhed, og det arabiske ord baha har også ni som sin numeriske værdi.

Druze
Druzestjernen er en femtakket stjerne, hvor hver af takkerne har sin egen farve; grøn, rød, gul, blå og hvid. Den er et symbol på druze-troen, der i dag følges af omkring en million mennesker særligt i Libanon, Syrien og Israel. Druze er sin egen religion, men indeholder elementer fra andre religioner og tankegange såsom islam, neoplatonisme, hinduisme og gnosticisme. Det er ikke tilladt at konvertere hverken til eller fra druze, og det er derfor et lukket trossamfund. Druzestjernens farver har forskellige betydninger. Grøn symboliserer det universelle sind, rød symboliserer den universelle sjæl, gul symboliserer ordet, blå symboliserer potentiale og årsag, og hvid symboliserer fremtiden og effekt.

Unicursal Hexagram
Unicursal hexagram er et hexagram, der kan tegnes i én bevægelse modsat for eksempel hexagrammet i Davidsstjernen, der består af to forskellige trekanter. Det unikursale hexagram bruges blandt andet i magireligionen thelema, der blev grundlagt af englænderen Aleister Crowley i starten af 1900-tallet, men blev også tidligere forbundet med andre okkulte grupper og har været kendt i flere hundreder år. I thelema er der ofte en blomst med fem blade i midten af det unikursale hexagram. Det symboliserer foreningen af Gud og mennesket, og de seks spidser forbindes med Jupiter, Solen, Månen, Mars, Venus og Merkur; universets makrokosmos over for mikrokosmos som repræsenteret ved den fembladede blomst.

Rub el Hizb
Rub el Hizb udgøres af to overlappende firkanter med en cirkel i midten, der tilsammen danner en ottetakket stjerne. Symbolet kommer fra islam og blev brugt til at inddele Koranen. Rub betyder en fjerdedel på arabisk, og Hizb betyder en samling eller gruppe. Koranen er inddelt i 60 Hizb af cirka samme længde. Rub el Hizb blev så indsat for at inddele de 60 Hizb yderligere, og dermed være en hjælp i recitation af Koranen. Men brugen af Rub el Hizb er ikke begrænset til Koranen. I dag kan Rub el Hizb ses på blandt andet Uzbekistans og Turkmenistans våbenskjolde, logoet for metroen i Cairo, og tværsnittet af Petronas Towers i Kuala Lumpur er også baseret på Rub el Hizb.

Davidsstjernen. Foto: Malthe Molbech Sabri
Pentagram og pentacle. Foto: Malthe Molbech Sabri
Omvendt pentagram. Foto: Malthe Molbech Sabri
Inannas stjerne eller Ishtars stjerne. Foto: Malthe Molbech Sabri
Halvmånen og stjernen. Foto: Malthe Molbech Sabri
Herrnhutstjernen Foto: Malthe Molbech Sabri
Lakshmis stjerne. Foto: Malthe Molbech Sabri
Jakobsstjernen og Bethlehemsstjernen. Foto: Malthe Molbech Sabri
Foto: Malthe Molbech Sabri
Nitakket stjerne og haykal. Foto: Malthe Molbech Sabri
Druzestjernen. Foto: Malthe Molbech Sabri
Unicursal Hexagram Foto: Malthe Molbech Sabri
Rub el Hizb. Foto: Malthe Molbech Sabri