Kinesisk nytår

Det kinesiske nytår er også kendt som forårsfestivalen og er den mest betydningsfulde højtid i den kinesiske kalender. Foto: Loriene Perera/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kinesiske nytår, også kendt som forårsfestivalen, er den mest betydningsfulde helligdag i den kinesiske kalender. Fejringen markerer årsskiftet, men datoen varierer fra år til år og fastsættes ud fra den kinesiske månekalender

Det kinesiske nytår, som i kinesiske folkemunde kaldes forårsfestival, er den mest betydningsfulde helligdag i den kinesiske kalender. Helligdagen markerer årsskiftet, men datoen varierer fra år til år – dog falder den altid i mellem den 21. januar og den 20. februar. Datoen fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor sammenfalder datoen ikke med den nytårsfejring, vi kender herhjemme. Fejringen påbegyndes ved nymåne og afsluttes ved den efterstående fuldmåne.

Familie og fyrværkeri
Det centrale i fejringen af det kinesiske nytår er familien og dennes samling om genforeningsmiddagen, fortæller Mikkel Bunkenborg, lektor i kinastudier ved Københavns Universitet.

”Traditionerne varierer alt afhængig af hvor i landet man befinder sig, men det er vigtigt, at familien samles på årets sidste dag og spiser middag sammen,” fortæller han.

”I de følgende dage går man på besøg. Som regel kommer sønnerne hjem og afleverer pengegaver til de ældre, og børnebørnene får også gaver den anden vej. Det er en gaveudveksling. I de efterfølgende dage tager man på besøg hos svigerfamilien og venner. Det minder lidt om vores jul.”

For at fejre indtrædelsen i de nye år og for at jage onde kræfter bort, fyrer man fyrværkeri af.

”Ude på landet kan man høre en konstant knitren af fyrværkeri. Det er som et tordenvejr, der varer hele dagen,” uddyber Mikkel Bunkenborg.

Personlig symbolik
De 12 dyretegn i den kinesiske astrologi er alle knyttet til en række karaktertræk, der siges at have indflydelse på individets personlighed. Det vil sige, at hvis man er født i hestens år, er man selvstændig og viljestærk. Men om disse egenskaber kan bredes ud til at tilegne hele året en særlig karakter, er en anden sag.

”Jeg tror ikke, at der en dyb tro på, at dyretegnene præger hele året, men det kan bruges som motiv i året, og man kan tage det frem som en joke eller en reference. Det er mere en form for symbolik, som alle er med på end en tung astrologisk idé om, at man for eksempel skal knokle hårdt i oksens år,” forklarer Bunkenborg og uddyber:

”Det er mere noget, der knytter sig til personer end til året som sådan. Når man spørger folk i Kina om, hvor gamle de er, så fortæller de tit hvilket dyretegn, de er født i. Man gætter jo sjældent 12 år forkert. Det er meget indlejret i folks måde at tale på og måde at bestemme alder. De kan huske, at dem, der hører til tigerens tegn, er født i 1974, 1986, 1998 og så videre. ”

”Året er specielt for dem, der bliver født i tegnet. Man kan være særligt sårbar i sit fødeslår, og derfor vælger nogle at bære rødt tøj for at beskytte sig mod onde kræfter”, forklarer Mikkel Bunkenborg.

I Kina symboliserer farven rød nemlig både lykke og beskyttelse.