"Min muslimske mand brummer med på julesalmerne"
Lone Skov Al Awssi er katolik og gift med en muslimsk mand, men i hendes hjem er der både julekrybber og kors på juletræet i hele december, og hendes mand brummer med på samlerne juleaften
Selvom Lone Skov Al Awssis mand ikke beder fem gange om dagen eller går i moskeen, så er han muslim og stolt af sin religion og kultur. Men derfor synes han alligevel, at det er hyggeligt, når Lone Skov Al Awssi begynder at pynte op til jul, og han deltager i juleaften med hendes familie. Hun mener, at mange overdramatiserer problemerne ved kulturmødet mellem kristne og muslimer.
Man kan godt deltage i andres traditioner
Lone Skov Al Awssi, som er katolik, forklarer, at hendes mand opfatter juleaften som en fest, han er blevet inviteret med til:
Så følger han med, så godt han kan og opfører sig ordentligt. Måske kender han ikke salmerne så godt, men han brummer da med. Og når vi andre går til midnatsmesse, så går han bare hjem, forklarer hun og fortsætter:
Med mindre du er meget ortodoks muslim, så kan du jo godt tåle, at der er kors i rummet og rødvin på bordet. Folk har det med at overdramatisere det her kulturelle sammenstød man kan jo sagtens deltage i andres traditioner.
Og hjemme hos Lone Skov Al Awssi fejrer de da også Eid, som er afslutningen på den muslimske fastemåned Ramadan. Selvom hendes mand ikke faster, vil han nemlig gerne holde fast i denne festdag og give videre til deres 14-årige søn.
Julen er jo renset for åndelighed
Lone Skov Al Awssi forstår ikke, hvorfor mange tror, at det må være besværligt at være gift med en muslim omkring højtiderne. Men hun gætter på, at det må skyldes mediernes fokus på en meget ortodoks form for islam.
Jeg vil jo vove den påstand, at et flertal af de danske muslimer er vældigt tolerante over for de skikke, som hører julen til, siger hun og uddyber:
Desuden er det er jo paradoksalt, at mange tænker milde moster, hvor må julen være besværlig for muslimer, for vores jul i Danmark er jo næsten fuldstændigt renset for åndelighed. For de fleste danskere er det jo en helt verdslig ting, og det kan muslimer jo sagtens gå med til, forklarer hun.
Og så beskriver hun, hvordan hun oplever, at julen for de fleste danskere handler om, hvilke gaver de skal købe, og hvilke julefester de skal med til. Det med kirken spiller til gengæld ikke rigtigt nogen rolle.
Ikke mindre kristen, bare mindre flæskesteg
Lone Skov Al Awssi så dog gerne, at der kom lidt mere opmærksomhed på det religiøse aspekt af julen:
Jeg vil jo gerne have, at det åndelige også kommer frem. At vi tænker på, hvad der skete i julen, og hvad det betyder for os. Men jeg kan jo kun starte med mig selv og min lille familie, siger hun og fortæller, at hun netop tager sønnen med i kirke til jul og påske, for at han rigtigt skal føle og forstå, hvad kristendommen er. Og det har hendes mand ikke noget imod, fordi det er en del af den kultur, sønnen befinder sig i.
Ægteskabet med en muslimsk mand har altså hverken gjort Lone Skov Al Awssis jul mere eller mindre åndelig. Den eneste ændring, det har medført, er, at der er blevet justeret lidt på julemenuen:
Vi får ikke flæskesteg, men fjerkræ, for han synes, at svinekød er ulækkert. Så min familie har af respekt for ham valgt, at det skal der ikke være på bordet. Og det synes jeg jo er fint af dem, at de tænker, at vi har så meget andet god mad, så vi behøver ikke den der steg på bordet juleaften.