Relikvierne af kendt katolsk helgen kommer til Danmark

Hun er kendt og elsket af katolikker for sit inderlige og ydmyge forhold til Gud. Den katolske helgeninde Thérèse af Lisieuxs relikvier kommer til Danmark den 5. november sammen med relikvierne af hendes forældre, som nu også er blevet helgenkårede

Den franske karmeliternonne og helgen Thérèse af Lisieux (1873-1897), også kendt som "den lille blomst," levede stille og ubemærket i sit kloster i Lisieux, men hendes tanker blev spredt ud over hele verden. Hun er i dag en af den katolsk kirkes mest populære helgener.

For tre år siden blev hendes forældre Zélie og Louis Martin også helgenkårede, og inden længe kan man opleve relikvierne af dem alle tre, når deres relikvier fra den 5. november 2018 vil blive fragtet til Danmark og opholde sig i landet i seks dage som led i en nordisk relikvievalfart.

Thérèses tillid til Gud

Hvem var så denne hellige Sankt Thérèse, der levede som karmeliternonne og kom til at få så stor betydning for katolikker?

Thérèse havde en svær barndom. Hun oplevede flere brud, der var hårde, men de blev en hjælp på hendes åndelige vandring. For hun erkendte sine svagheder, sin følsomhed og sine fejl og lagde dem frem for Gud, så han kunne forbarme sig over hende.

Egentlig er Thérèses tanker enkle, for man kan sige, at hun blot havde evangeliet som ledetråd i sit liv og mente, at hellighed ikke bestod i at være fejlfri, men i at have fuldstændig tillid til Gud. I evangeliet læste hun, at Gud altid prioriterede de fattige og dem, der står med tomme hænder foran ham. Derfor ønskede hun ikke at blive et bedre menneske, men at have barnekår hos Gud og vokse i tillid til ham.

Thérèse af Lisieux er kendt for at have bidraget til at ændre kirken indefra: Hun blev helgen (1925) og kirkelærer (1987), og hendes tanker havde betydning for Det Andet Vatikankoncil (1962-1965), hvor den katolske kirkes tro blev gentænkt og fornyet.

Thérèse var optaget af at tage sin tro alvorligt og byggede udelukkende sit liv på Gud. Derfor ville hun ikke støtte sig til noget, som ikke havde med Gud at gøre. Denne radikale tro forudsatte en proces, hvor hun langsomt blev frigjort fra det verdslige og jordiske begær. På den baggrund gik hun i kloster. Ikke for at frelse sin sjæl, men for at bruge al sin tid på at bede for andre sjæles frelse.

På et tidspunkt ønskede Thérèse brændende at blive missionær, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi hun havde tuberkulose. I stedet bad hun for missionærerne og skrev og opmuntrede de missionærer, der opholdt sig rundt om i verden.

Når Thérèse af Lisieuxs relikvier nu kommer til Danmark, kan man opfatte det som en missionsrejse post mortem. En rejse, hvor hun i den åndelige verden bringer mennesker nærmere til Gud. Det er også derfor, de troende beder foran hendes relikvier: Fordi de bedende er overbevist om, at hun vil bringe bønnerne frem for Gud, hvad enten det er mindre dagligdags ting eller hjælp til at undgå at blive opslugt af materialisme og relativisme.

På den måde kan man i popularitet og betydning sammenligne hende med en anden kendt katolsk helgen, Frans af Assisi (1181-1226), som talte tidens materialisme imod, forklarer katolsk biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, der er med til at arrangere relikviernes danske ankomst:

"Frans af Assisi fik stor betydning med sin plan om større radikalitet, større autenticitet i efterlevelsen af evangeliet og med udadrettet bøn og levemåde. Hans begejstring betog folk i middelalderen, og han gjorde troen mere nærværende. Samfundet ændrede sig meget i de år, og middelalderens samfund blev pulserende og præget af materialisme og handel. Frans af Assisi påpegede, at Gud ikke må blive glemt, men at man skal huske ydmygheden og inderligheden. På samme måde blev Thérèse af Lisieux hurtigt meget populær i sin samtid på grund af sin troskyldighed og sin tillid til Gud. Hendes åndelige skrifter har betaget mange mennesker gennem ønsket om gudsnærhed."

Da hendes forældre Zélie og Louis Martin i 2015 blev helgenkårede, var det første gang i kirkens historie, at et ægtepar helgenkåredes samtidig og som et par. De fik fem døtre, der alle blev karmeliternonner i klostret i Lisieux – den yngste var Thérèse. Deres liv som helt almindelige mennesker, der kan bruges som forbilleder og eksempler til efterfølgelse peger på en trend i den katolske kirke, forklarer Czeslaw Kozon:

"Tidligere var det mest præster, biskopper og naturligvis martyrer, der kunne blive helgener, men det at være kristen er et liv, som kan leves i alle livsformer. Derfor handler moderne helgenkåringer om, at alle døbte kan aflægge et godt vidnesbyrd, hvad end man er præst, familiefar, ægtemand eller noget helt fjerde."

I virkeligheden havde begge forældre oprindeligt haft et ønske om at gå i kloster, men det kunne af forskellige grunde ikke lade sig gøre. Så i stedet skabte de en familie, hvor kærligheden til Gud og den indbyrdes kærlighed mellem familiemedlemmerne var central.

Siden oldkirken har relikvier spillet en vigtig rolle i liturgien og fromhedslivet. Tankegangen er, at et helligt menneskes åndelige kraft kan fastholdes i dets fysiske rester. Det kan dog forekomme underligt i et protestantisk land som Danmark, at man flytter helgeners relikvier. Nogle har endda givet udtryk for, at det er mangel på respekt for gravfreden. Så hvad er baggrunden for, at katolikkerne ærer helgeners relikvier?

"Normalt er helgener begravet et sted, og deres grav er valfartssted. Men inden for de sidste årtier er man begyndt at bringe dem rundt omkring i verden, for at udbrede kendskabet om, hvem disse helgener var, og for at give folk mulighed for at bede ved dem," forklarer Czeslaw Kozon.

Efter katolsk opfattelse befinder helgenerne sig nemlig i Himlen, og derfor kan deres relikvier æres af de kristne, som kan bede foran relikvierne. Det vil sige, at katolikkerne ikke tilbeder relikvierne, men bruger helgenerne som en ekstra livline til Gud og som et synligt tegn på helgenernes nærvær.

Og der er god grund til at interessere sig for Thérèse af Lisieux, at mindes hende og bede ved hendes relikvier, understreger Czeslaw Kozon:

"Hun er vigtig på grund af enkelheden i hendes tro. Det er ikke udtryk for naivitet, men bunder i et stort engagement og stor tillid. Nøgleordet er tillid: Hun var ikke laid back og lagde sit ansvar fra sig, men havde tillid til, at Gud er tæt på og nok skal mage til det bedste."