Billedserie

Afdøde æres ved gravsteder i hele verden

På Filippinerne må man bruge stiger for at nå op og lægge blomster på gravstederne. Foto: EPA/FRANCIS R. MALASIG

På gravsteder i hele verden blev der søndag og i går sat blomster og levende lys til minde om afdøde venner og slægtninge. Se billeder af fejringerne af allehelgens- og allesjælesdag her

Den første søndag i november fejrer katolikker og protestanter allehelgensdag. Dagen indbyder til særlig stilhed og bøn for afdøde familiemedlemmer.

I middelalderen mindedes man på denne dag særligt helgenerne og martyrerne, som døde på grund af deres tro. I dag fejrer den danske folkekirke allehelgen for især at mindes nære afdøde.

Den katolske kirke holder fast i den gamle allehelgenstradition med at ære martyrer, som allerede er blevet frelste. I forlængelse af allehelgensdag fejrer katolikker allesjælesdag den 2. november, hvor de går i forbøn for de dødes sjæle. I middelalderen bad de om, at de døde måtte få afkortet pinslerne i skærsilden.

Se billeder af årets allehelgensfejring i 2015 her

En mand mindes en afdød med levende lys på en kirkegård i den polske hovedstad, Warszawa. Foto: EPA/PAWEL SUPERNAK POLAND OUT
I Guatemala kombinerer man den katolske allehelgensfejring med gamle mayatraditioner, ifølge hvilke levende og afdøde bliver forbundet med drager. Foto: REUTERS/Jorge Dan Lopez
Et gravsted i det nordlige Spanien. Katolikker markerer allesjælesdag ved at besøge gravsteder for slægtninge og venner. Foto: REUTERS/Vincent West
I El Salvador samles mennesker ved familiealtre for at fejre allehelgen. På denne dag mindes man syge og afdøde familiemedlemmer ved at pynte familiealtrene og servere mad til besøgende. Foto: REUTERS/Jose Cabezas
I Perus hovedstad, Lima, besøger man kirkegårde både på allehelgensdag og den efterfølgende allesjælesdag, som fejres den 2. november. Foto: Xinhua/Sipa USA
På Filippinerne blev der tændt små bål på gravstederne. Ifølge en gammel tradition ærer man de afdøde med bål af fyrretræ på allehelgensdag. Foto: EPA/AUBREY GACER
I Rom messede Pave Frans i anledningen af allehelgensdag på den 200-år gamle kirkegård, Verano. Foto: EPA/ANGELO CARCONI
Nonner besøger en kirkegård i Warszawa på allehelgensdag. I Polen markeres dagen ved at besøge gravsteder for elskede og savnede familiemedlemmer og venner. Foto: REUTERS/Kacper Pempel