Månefesten - den asiatiske høstfest

Sådan ser en månekage ud. Her fra et arrangement for udenlandske studerende i Beijing, Kina.

Mange asiatiske lande holder hvert efterår månefest. Under efterårets fuldmåne fejer man årets høst og spiser månekager

I september er der travlt i bageovnene flere steder i især den asiatiske del af verden. Det skyldes, at der under den ottende måned i den kinesiske kalender bliver afholdt den årlige fuldmånefest, hvor deltagerne spiser den traditionelle månekage.

Festen er en høstfest og bliver fejret hvert år i slutningen af september eller starten af oktober alt efter, hvornår månen er fuld. Årsagen er, at man mener, at der er en sammenhæng mellem månen og tidevandet og en succesfuld høst. Månefestivalen stammer oprindeligt fra Kina, men bliver også fejret i Taiwan, Singapore, Malaysia, Vietnam, Korea og af etniske kinesere og koreanere verden over. Forskere mener, at månefesten opstod for mere end 3000 år siden, da man bad til bjergguder efter høsten.

Det er ikke blot i asiatiske lande, man fejrer høsten. Høstfejringer ses, eller har været set, i mange lande, der har tradition for landbrug. Mikkelsdag var en helligdag i Danmark helt op til år 1770, hvor den blev afskaffet ved Struensees helligdagsreform. På mikkelsdag fejrede bønderne, at årets afgrøder var i hus. Flere byer rundt omkring i landet holder fortsat høstfester, og i kirkerne afholdes særlige høstgudstjenester.

LÆS OGSÅ: 10 religiøse høstfejringer

Se billeder fra månefesten her:

I den kinesiske del af Thailands hovedstad Bangkok går kagerne som det varme brød, de er. Foto: Xinhua/Photoshot. All rights reserved.
Medlemmer af en dansegruppe i Hong Kong tænder pinde, der skal danne en brændende drage. Foto: AFP or licensors
Dragen er i luften. Det bringer efter sigende velsignelse og held at kigge på den. Foto: AFP or licensors