Anmeldelse

Romanen om hjemløsemarchen er særdeles velegnet til gymnasieundervisningen

De historiske detaljer er præcist gengivet, men det bliver aldrig kedeligt. Til tider bliver man som læser forarget over hjælpeorganisationers syn på de hjemløse og deraf følgende dårlige behandling, til tider bliver man overrasket, over den gavmildhed de hjemløse blev mødt med af fremmede, skriver religionssociolog Brian Arly Jacobsen. Foto: Forlaget Chokoladefabrikken

Valeur har skrevet en vigtig og nødvendig roman, der skal erindre os om et glemt historisk kapitel. Det er en roman, som vil være særdeles velegnet til et fælles undervisningsforløb i eksempelvis gymnasiet mellem fag som dansk, historie og religion, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen

Forfatter og historiker Michael Valeur har skrevet en roman om de hjemløses glemte march fra Kjellerup til København i 1928.

Hovedpersonen er Johannes, en fiktiv hjemløs, som læseren følger før under og efter marchen. Det er gennem ham, læseren får et til tider uhyggeligt indblik i behandlingen af hjemløse dengang.

Tæsk, kulde, sult, ydmygende behandling af hjælpeorganisationer og myndigheder, men også solidaritet mellem hjemløse og hjælpen fra fremmede præger hans historie. Rammefortællingen og Johannes’ generelle oplevelser viser en grundig research fra forfatterens side, både når det gælder begivenheder, deltagere i marchen og de daværende politikeres holdning til marchen og hjemløse generelt.

Baggrunden for hjemløsemarchen
Baggrunden for marchen var, at regeringen Madsen-Mygdahl (1926-29) skar ned i eller fjernede ydelserne til unge, der ikke havde indtjening efter eksempelvis endt læretid eller anden uddannelse. Det betød, at mange unge var tvunget til at gå på landevejene i håbet om at finde arbejde et sted. De blev hjemløse, måtte overnatte under kummerlige vilkår og i perioder sulte.

Hjemløsemarchen havde sit udspring i Kjellerup i Midtjylland, hvor 300 hjemløse drog af, men ved ankomsten til København var det hjemløses protesttog vokset til et sted mellem 15.000 og 25.000 mennesker, som krævede arbejde og ordentlig behandling.

Politiet forsøgte at opløse marchen efter ordre fra justitsministeren. Det lykkedes dog ikke. I København fik soldater udleveret skarp ammunition og tog opstilling på byens tage for det tilfælde, at tingene løb politiet af hænde. Et skræmmende perspektiv. Fredelige hjemløse, der protesterer over intet arbejde at have og over samfundets behandling af dem; midt i skudlinjen.

De forskellige hjælpeorganisationer som Arbejde Adler, en folkekirkeligt forankret social forening, hvis formål var – og stadig er – at støtte mennesker, som i kortere eller længere tid befinder sig i en vanskelig situation, Frelsens Hær og Kirkens Korshær tilbød husly og kost, som den hjemløse skulle betale for med arbejdskraft - og for det meste en medfølgende ydmygende behandling.

Det samme gjaldt anstalten Sundholmen i København, hvor de hjemløse fik ophold mod arbejdstvang og ydmygende behandling. Her var respekten meget lille for de hjemløse.

Den nedværdigende behandling af de hjemløse i hjælpeorganisationerne er beskæmmende læsning, og står i en grel kontrast til vore dages hjælpeorganisationers nødvendige arbejde for hjemløse – herunder de førnævnte organisationer.

Hjemløsemarchen blev skrevet ud af historiebøgerne
Det kan undre, at en så vigtig begivenhed af spontant opstået social aktivisme så let skrives ud af historiebøgerne. Det er imidlertid ikke ukendt, at grupper uden mulighed for at udtrykke sig - fik man understøttelse mistede man stemmeretten - bliver skrevet ud af historiebøgerne.

Valeur har skrevet en vigtig og nødvendig roman, der skal erindre os om et glemt historisk kapitel. Han har tydeligvis lavet grundig research. De historiske detaljer er præcist gengivet, men det bliver aldrig kedeligt. Til tider bliver man som læser forarget over hjælpeorganisationers syn på de hjemløse og deraf følgende dårlige behandling, til tider bliver man overrasket, over den gavmildhed de hjemløse blev mødt med af fremmede. Bogen er et spejl på nutidens vækst i hjemløse og et indblik i den rå virkelighed, som hjemløse oplever på gaden. Dengang og nu.

Det er en roman, som vil være særdeles velegnet til et fælles undervisningsforløb i eksempelvis gymnasiet mellem fag som dansk, historie og religion. Nogle af de spørgsmål, eleverne kan beskæftige sig med, er: Hvordan formidler man fiktion ud fra historiske kilder? Hvilken betydning har (religiøse) hjælpeorganisationer i arbejdet med socialt udsatte før og nu? Hvilke begivenheder førte til den moderne velfærdsstat og hvad var begrundelsen for denne?

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog, lektor og ph.d.