Rushy Rashid: Velgørenhed handler ikke om religion

Ramadanmåneden er højsæson for velgørenhedsbidrag. Mange vælger at yde zakat i denne måned ved at donere til velgørenhed, men for forfatter og journalist Rushy Rashid handler velgørenhed ikke om religion

Ved siden af sit arbejde som journalist og foredragsholder sidder Rushy Rashid i hovedbestyrelsen for Røde Kors, hvor hun er med til at lægge retningslinjer for velgørenhedsorganisationens arbejde. Siden hun var barn har hun lært, at man skal hjælpe der, hvor man kan.

“Det med at give til de fattige er en del af min opvækst og min opdragelse. Det er vigtigt for mig at dele, hvad jeg har, med dem, der ikke har ret meget,” fortæller hun.

Rushy Rashid er født i Pakistan og kom til Danmark som 9-årig. I løbet af hendes opvækst i Pakistan har hun set, hvor meget det betød for hendes bedsteforældre at give almisser og mad til trængende.

“Da jeg boede i Pakistan som barn, lavede min farmor altid mad til et antal ekstra. Som hun sagde: ‘Du kan aldrig vide, hvem der banker på din dør og ingen skal gå tomhændet fra mit hjem’. Derfor var der altid til i hvert fald en ekstra,” fortæller Rushy Rashid.

I Pakistan var det tiggere, der bankede på døren, men i Danmark er det ofte indsamlere fra forskellige velgørenhedsorganisationer. Det afholder dog ikke Rushy Rashid fra at videreføre den skik, hun lærte som barn, til sine egne børn.

“Hvis der kommer nogen og banker på, som samler ind til et godt formål, så har vi altid en bøtte stående klar med nogle penge i, som ungerne går ud og giver fra,” fortæller hun.

Velgørenhed er ikke en religiøs pligt

For hendes muslimske bedsteforældre var det en selvfølge, at man gav til de fattige. Inspireret af sin farmor har Rushy Rashid altid plads til en ekstra ved middagsbordet, og hun kunne aldrig finde på at afvise en indsamler, men for hende er det ikke af religiøs pligt.

“Jeg kan ikke se forskel på den lærdom, jeg har fra religionen og min farmor i Pakistan, og hele den tradition med frivillighed, vi har i Danmark med civilsamfundets engagement i de frivillige foreninger. Jeg kan ikke se forskel på, om det er religiøst eller om det er et civilt samfundsansvar, man påtager sig, fordi det kommer af det samme. Man gør noget for nogen andre uden at få noget igen”.

Velgørenhed behøver ikke at være økonomiske bidrag, ifølge Rushy Rashid. For hende er det ligeså værdifuldt at have mad klar til tiggere eller at lægge sine timer i frivilligt arbejde, så længe handlingen er uselvisk. Forpligtelsen ligger for hende i, at hun har muligheden for at hjælpe.

“Velgørenhed handler ikke om religion, det handler om at hjælpe udsatte mennesker," fastslår hun.

Ramadan i solidaritet

I fastemåneden er det almindeligt at give penge til velgørenhed i form af zakat. Zakat er en af islams fem søjler og består af en skat på 2,5 procent beregnet ud fra ens samlede indkomst, som skal gives til velgørenhed på et valgfrit tidspunkt på året.

For Rushy Rashid er det vigtigste ved ramadanen dog, at man prøver at mærke, hvordan det føles, at være en af dem, der er afhængig af andres velgørende bidrag.

“Ramadan handler jo om at mærke på sin egen krop, hvad det vil sige at holde igen og at opleve ikke at have noget at spise. Det skulle gerne give en forståelse af, hvordan folk, der ikke har ret meget, må have det,” forklarer hun og uddyber:

“Det handler om at fordybe sig og tænke på andet end hverdagen og sin egen næsetip og i stedet vende sig mod sin gud og finde ind til sin spiritualitet.”

Rushy Rashid bruger hvert år ramadanen som en anledning til at sende penge til sin faster i Pakistan, som forvalter pengene til dem, der ikke har nok til et ordentligt måltid om aftenen, når man bryder fasten. Bidragene begrænser sig dog ikke til den ene måned om året:

“For mig er det at hjælpe nogen økonomisk ikke kun bundet til ramadanmåneden. Hvis min faster en dag ringer fra Pakistan og siger, at der er en pige i nabolaget, som skal giftes og mangler en symaskine til sin medgift, så giver vi da også der”.