Kristen feminist: ”Så vidt jeg ved, har Jesus ikke et negativt møde med en kvinde”

Anna Kiel Rughave er feminist og kristen. For hende handler kristendom og feminisme lidt om det samme: Et budskab om menneskets ukrænkelige og uendelige værdi. I stedet for at debattere ideologi og feministiske bølger, burde man, ifølge hende, gøre noget ved de konkrete problemstillinger, som kvinder står overfor i Danmark, i verden og i kirken

”Kristendommen taler om menneskets værdi som uendelig, og at vi ikke må krænke det andet menneskes værdi. Det, tror jeg, ligger Gud på hjerte, og derfor burde kvinders undertrykkelse også ligge på enhver kristens hjerte - for at være lidt hård,” siger Anna Kiel Rughave, der er kristen og ikke tøver med at kalde sig selv for feminist.

Med en barndom og ungdom i folkekirken og en kort periode i Indre Missions Ungdom kan man nok godt kalde Anna Kiel Rughave for en ”højrefløjs-kristen”. Hendes tro er, ifølge hende, ikke i konflikt med hendes identitet som feminist. Snarere tværtimod.

Anna Kiel Rughave har i sine voksne år engageret sig i den kristne studenterorganisation Kristeligt Forbund for Studerende, som blandt andet arbejder for at skabe plads på universiteterne til dialogen om tro og eksistentielle spørgsmål.

Hun er også aktiv feminist og kæmper for de uretfærdigheder, hun ser både i og uden for kirkelige kredse i Danmark. Det er dog ikke altid uproblematisk at følge en ideologi og religion på én gang.

Når feminisme og kristendom mødes

”Jeg tror, der er nogle sekulære feminister, som ikke synes, jeg er en helt rigtig feminist. Det er nok fordi, de har en opfattelse af, at kristendommen er meget patriarkalsk,” fortæller Anna Kiel Rughave.

Det udsagn er hun dog fuldstændig uenig med. For selvom Bibelen er fuld af historier om patriarker, mener hun ikke, at det nødvendigvis gør Bibelen patriarkalsk i sit budskab.

”Når Gud kaldes for ’far’, mener jeg ikke, det skal tolkes som en hierarkisk tankegang i Bibelen, men nærmere et billede, Gud bruger om sig selv,” forklarer Anna Kiel Rughave.

Ifølge hende maler Bibelen et dynamisk billede af køn, hvor tingene nogle gange bliver vendt på hovedet:

”Noget, jeg synes er rigtig spændende ved kristendommen og Bibelen, er de eksempler, hvor der vendes op og ned på de kulturelle forståelser af mænd og kvinders roller. For selvom Gud oftest beskrives som en far, så bruger Gud også billedet som mor om sig selv, der er der for sine børn. Derudover kan man også se i den første kirke, hvordan kvindernes betydning fremhæves,” fortæller Anna Kiel Rughave.

Et centralt sted hun ser det Bibelske kvindesyn tydeligt er i evangelierne, hvor Jesus møder kvinder ansigt til ansigt:

”Der er masser af eksempler på Jesus, der møder kvinder og gør op med kulturelle normer for, hvordan man skal være sammen med kvinder, og hvad de må og ikke må. De gives en meget central plads i fortællingen om Jesus,” fortæller hun.

En frygt for feminisme

Det dog ikke kun feminister, som udfordrer Anna Kiel Rughaves status som kristen feminist. Når hun snakker med folk fra sit kristne bagland, støder hun både på fordomme og uvidenhed om, hvad det vil sige at være feminist.

”Der er nogle gange lidt mærkelige forestillinger i kirkelige kredse om, hvad det betyder at være feminist. Det kan for eksempel være, at folk tror, at jeg hader mænd. Det er jo ikke rigtigt. Det kan også være den fordom om, at jeg går ind for en total ophævelse af køn, eller at jeg kalder Gud for ’mor’,” fortæller hun.

Men problemet stikker også dybere end uvidenhed, mener Anna Kiel Rughave. Hun oplever, at der kan være en slags frygt for at snakke om feminisme i nogle kirkelige sammenhænge.

”Jeg tror, der er en forskrækkelse over feminisme i nogle kirkelige sammenhænge, også i de sammenhænge jeg begår mig i. Det er rigtig ærgerligt, fordi det er godt at være nysgerrig på samfundet og på de mennesker, der udefra kan se, når der opstår problemstillinger i vores fællesskaber,” fortæller hun.

De rigtige problemer overskygges

Anna Kiel Rughave mener, at man i konservative kirkelige kredse, kan komme til at dømme den feministiske ideologi ude, fordi den bruger et andet og nogle gange voldsomt sprog.

”Vi skal virkelig passe på med at blive så forskrækkede over de her idéer, at vi glemmer de virkelige problemer, der ligger bag. I nogle kirkelige sammenhænge kan man ende med at acceptere nedladende tale til kvinder i kirken, fordi man skræmmes af kravet om politisk korrekthed. Det er på ingen måde noget, vi må tillade,” understreger Anna Kiel Rughave.

For Anna Kiel Rughave handler feminisme nemlig om at sætte fokus på alvorlige problemstillinger, som knytter sig til det at være kvinde, hvor diskussioner om ideologi fylder knap så meget.

”Man taler så meget om feministiske bølger og ideologier, at man ikke giver plads nok til at snakke om de problemer, der rent faktisk eksisterer ude i verden,” fortæller hun og kommer med eksempler på problemer, der ikke burde eksistere i dag:

”Det er én ud af tre kvinder i verden, som er blevet udsat for fysisk eller seksuel vold - oftest fra en partner. Hver anden kvinde, der er blevet dræbt, er enten blevet dræbt af en partner, af en tidligere partner eller af deres egen familie. De her problemstillinger knytter sig helt særligt til det at være kvinde,” forklarer Anna Kiel Rughave.

Kirken har ikke råd til kvindeundertrykkelse

Problemerne er så alvorlige, at der ikke er råd til at negligere dem, mener Anna Kiel Rughave, som specielt kigger på de kirkelige kredse, hun kommer i.

Til dagligt arbejder Anna Kiel Rughave som områdesekretær for den kristne ungdomsorganisation Kristeligt Forbund for Studerende i Aarhus. Hendes job består blandt andet i at snakke med unge studerende om deres tro og studie.

Selvom Anna Kiel Rughave holder meget af det kirkelige fællesskab, hun kommer i, kan hun mærke, hvordan unge kvinder i fællesskabet nogle gange mister stemmen grundet kirkelederes uvidenhed og teologiske misforståelser.

”Noget at det, jeg kan være bekymret for, er, når kirkefolk, der begår sig i medierne, kommer til at negligere de udfordringer, som kvinder oplever. Man kommer til at lukke munden på nogle kvinder, som har oplevet krænkelser og er blevet overset. Jeg tror ikke, der ligger nogen ond vilje i det. Faktisk tror jeg bare, at det er nogle mænd, som ikke helt ved, hvad der foregår og ikke forstår, hvor ødelæggende det kan være for kvindernes identitet og selvbillede,” forklarer Anna Kiel Rughave.

Problemets kerne stammer fra nogle helt konkrete bibelvers, som udfordrer kvinders rolle i menigheden. Der er derfor mange forskellige holdninger til, hvad kvinders rolle burde være i kirken, og det forvirrer unge kvinder, der gerne vil gøre tjeneste i kirken.

"Hvis en kvinde har lyst til at undervise eller prædike i kirken, vil der være nogen, der synes, at hun overskrider en grænse. Hun vil derfor automatisk blive i tvivl om, hvorvidt hun forbryder sig mod noget i Bibelen, og det kan farve hele hendes selvopfattelse," forklarer Anna Kiel Rughave, som selv har stået i det dilemma.

"Det kan i sidste ende betyde, at hun kommer til at mangle frimodighed til at tale i kirken, og det er virkelig ærgerligt. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at vi ikke har råd til det," understreger hun.

Tilflugt hos Jesus

Kvinders udfordringer står uden tvivl Anna Kiel Rughaves hjerte meget nær, og det kan derfor være hårdt i tider, hvor hun møder modstand. Når det sker, har hun dog et sted at søge hen. Hun går til Jesus i Det Nye Testamente:

"Så vidt jeg ved, har Jesus ikke et negativt møde med en kvinde. I Markusevangeliet er det faktisk en kvinde, som er den første, der forstår, hvad Jesus siger. Den måde, Jesus møder Martha og Maria på, er også helt fantastisk. Han møder de to kvinder på forskellige måder, fordi de er så forskellige mennesker. Når jeg deltager i kvindedebatter, og kvindens rolle i kirken bliver diskuteret, så tænker jeg ofte på Jesus, og hvordan han mødte kvinder. Det gør mig glad og sætter mig fri til at være den, jeg er, og gøre det, jeg er god til."