Sådan forholder religionerne sig til abort

De forskellige trosretninger i Danmark har vidt forskellige holdninger til, om abort er tilladt eller ej. Foto: Smit / Ritzau Scanpix

Uønsket graviditet medfører store overvejelser om liv og død: Skal man få barnet? Eller skal man afbryde graviditeten? Og kan det retfærdiggøres at få en abort?

Det er en stor beslutning at bestemme sig for, hvorvidt en abort er løsningen på en uønsket graviditet. Det er et spørgsmål om liv eller død, der for mange religiøse mennesker indeholder trosmæssige overvejelser. Religion.dk har derfor spurgt en række trossamfund i Danmark om, hvordan de forholder sig til abort.

Jødedom: Hver situation skal behandles for sig - men en abort er aldrig et mord
Rabbiner Jair Melchior, Det Mosaiske Trossamfund:

“I jødedommen findes det meget klare udgangspunkt, når man taler om abort, at et foster ikke er en person før det øjeblik, det bliver født. Fordi et foster ikke er en levende person, vil en abort altså aldrig blive set som et mord.

Det betyder dog ikke, at jødedommen er for abort i alle givne tilfælde, for man skal altid overveje forholdene i den specifikke situation og tage højde for både sundhedsmæssige og mentale faktorer. Hvis en gravid kvindes helbred sættes i fare ved graviditeten, og man skal vælge mellem moderens eller fosterets liv, er det moderens, man vælger. Og hvis graviditeten opstår som følge af voldtægt, kan abort også være lovligt i jødedommen, men også da kommer det an på moderens situationen.

Man skal altså altid forholde sig til den enkelte situation, og man kan ikke opsætte klare regler for, hvornår en abort er tilladt eller ej. Sagt med andre ord er abort i jødedommen hverken fuldkommen tilladt eller fuldkommen forbudt, fordi det afhænger af den enkelte situation.”

Folkekirken: Både for og imod
Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift:

Folkekirken har ikke en fælles holdning til abort, fordi den består af alle de stemmer, der er medlemmer af folkekirken. Den fungerer altså ikke som et politisk parti, hvor man kan forvente en fælles holdning til et spørgsmål, og derfor er der i folkekirken både tilhængere og modstandere af spørgsmålet om abort.

Da Bibelen blev skrevet, eksisterede begrebet abort ikke, så derfor står der ikke noget om det. Derimod findes der skriftsteder, som både modstandere og tilhængere kan udlægge som belæg for deres synspunkter.

Jeg tror, at alle de oplevelser, vi mennesker udsættes for i livet, påvirker os religiøst. Derfor vil det også påvirke en kvinde, hvis hun vælger at få en abort - og samtidig påvirkes hun også, hvis hun vælger at få barnet. Men hvordan det påvirker, vil være afhængig af mange forskellige faktorer.”

Hinduisme: Abort er et drab og en af de største synder
Aginthan Balakrishnan, talsperson for Forsknings- og Informationscenter for Hinduistisk Kultur:

“Ifølge hinduismen er abortion en af de største synder, man kan foretage sig. De hellige skrifter vedaerne omtaler abort, eller livmoderdrab, som noget meget forkert.

I en hindus øjne opstår livet i det øjeblik, ægget bliver befrugtet, og derfor anses abort som et drab, ligegyldigt hvor tidligt den foretages. Det eneste tidspunkt, en abort kan være i orden er, hvis moderens liv er i fare.

Fordi det er en synd, kan abort desuden have indflydelse på en persons karma. Karma har indflydelse på dette liv, men også det næste, og det betyder at en abort kan påvirke en persons reinkarnation.

Der er dog en forskel i forholdet til abort blandt hinduer i Indien og i Vesten. Særligt i den nordlige del af Indien er abort blevet mere almindeligt, hvis barnet er en pige. De mener åbenbart, at det er bedre for deres liv at få en søn, men sådan er det ikke her. Vi er måske mere påvirkede af den vestlige måde at opfatte kønslighed på, så i vestlige hinduers øjne ville det også være forkert at abortere barnet, selvom det er en pige.”

Den katolske kirke: Hvis man får en abort, tager man et menneskeliv
Daniel Nørgaard, sognepræst i Sankt Ansgars Kirke:

Den katolske kirke er meget tydelig i sin holdning om, at abort er forkert, for vi ser det som at slå et menneske ihjel. Som mennesker er vi kaldet til at værne om livet, respektere det og vise omsorg, og det gør man ikke ved en abort.

I kirken ved vi godt, at dem, der overvejer en abort, ofte befinder sig i meget komplicerede situationer: Man kan være under stort pres og måske frygte for eget liv. Såfremt der er risiko for, at barnet bliver handicappet, mener vi stadig, at det er bedre at få barnet, for man kan ikke gradbøje menneskers værdi. Vi er kaldet til at tage imod det liv, der er. Vi skal ikke bare skære det væk, der er besværligt eller anderledes, for den mentalitet går ud over hele samfundet.

Hvis en katolsk kvinde får en abort, vil vi altid forsøge at hjælpe hende i stedet for at skælde hende ud. Men det er en alvorlig situation, og så kan man ikke bare fortsætte, som om intet var hændt. Derfor kan man efter en abort blive ekskommunikeret, altså udelukket af det kirkelige fællesskab, som betyder, at man ikke kan modtage sakramenterne, før man har angret og bedt om tilgivelse. Men når man har gjort det, er man igen fuldgyldigt medlem af kirken og kan igen deltage i sakramenterne.”

Islam: Abort er tilladt før fosteret får en sjæl
Waseem Hussain, imam i Dansk Islamisk Center:

“I islam er man både for og imod abort. I forbindelse med et svangerskab kan man i hadith læse om to tidsmæssige skillelinjer: Henholdsvis 40 dage og 120 dage efter befrugtningsøjeblikket. Det hænger sådan sammen, at fra befrugtningen er fosteret blot en kilde til liv, og efter 40 dage begynder fosteret at få menneskelige træk. Først efter 120 dage får det en sjæl.

Det betyder, at det alt efter situationen er tilladt at få en abort inden for graviditetens første 120 dage. Hvis man vælger at afbryde graviditeten, skal man dog have en god grund til det. Hvad en god grund er, findes der et væld af forskellige bud på, men det kan eksempelvis være, hvis graviditeten er opstået som følge af en voldtægt, eller hvis barnet har et alvorligt handicap. Abort er derimod aldrig tilladt efter de 120 dage, medmindre moderens helbred er i alvorlig fare.

Man kan dog også finde holdninger der siger, at abort slet ikke er tilladt, heller ikke hvis moderens liv står på spil. Andre mener, at abort er tilladt ligemeget hvad op til 40 dage, fordi der ikke er nogen menneskelig form, og endnu andre mener, at abort er tilladt ligemeget hvad i de første 120 dage, fordi der ikke er nogen sjæl. Så overordnet set er meningerne delte.”

Buddhisme: Abort er forkert, fordi man fratager et væsen sin mulighed for at leve
Mikkel Uth Ovesen, repræsentant og underviser i Buddhistisk Center i København:

“I buddhismen mener man, at livet starter i det øjeblik hvor æg og sædcelle mødes. I denne sammensmeltning kommer sindet til, som er overgået fra en tidligere inkarnation. Ifølge buddhismen er man allerede fra befrugtningsøjeblikket et levende væsen, der oplever og sanser verden i højere eller mindre grad - nogle steder i den buddhistiske verden regner man endda sin alder efter det øjeblik, man blev undfanget, fordi det var på det tidspunkt, livet opstod.

I buddhismen anses abort som noget negativt, fordi man fratager et levende væsen muligheden for at leve sit liv. Som et alternativ til abort råder mange buddhister til, at man bortadopterer barnet. På den måde kan man hjælpe og glæde ufrivilligt barnløse og gøre en gavmild handling, som vil påvirke sindet på positiv vis, i stedet for at påvirke sindet negativt ved at få en abort.Det er vigtig at overveje, da den måde, man handler på nu, vil skabe den fremtid, som man kommer til at opleve.

Situationen er dog anderledes hvis barnet er sygt eller hvis der er helbredsmæssige komplikationer. Her lytter man meget til lægernes mening. Hvis man i sådan en situation skal vælge mellem moderens eller barnets liv, vil man altid vælge moderens.”

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 22. maj 2018. Den er senest redigeret 16. juli 2018.