Sikhisme er ikke en religion, du har for dig selv

I sikh-templet, Gurdwara’en, i Vanløse plejer mellem 100 og 120 sikher at være samlet til gudstjeneste hver søndag. Men nu ligger templet øde hen på grund af coronavirussen, og sikher i Danmark må søge nye måder at praktisere deres religion på

Onsdag den 11. marts meddelte statsminister Mette Frederiksen, at Danmark lukker ned. Alle skoler, fritidstilbud med mere blev midlertidigt lukket, og alle trossamfund blev opfordret til at gøre det samme. Det betød, at sikh-templet i Vanløse, der plejer at huse mellem 100 og 120 sikher hver søndag, aflyste alle arrangementer.

For de, der plejer at have deres faste gang i templet, er det et stort tab, at templet nu lukker. Udover at være et helligt sted, hvor sikher mødes og deltager i religiøse ritualer og fejringer, udfylder templet også en vigtig rolle som socialt samlingspunkt, fortæller Satnam Singh, der er tidligere formand i Sikh Ungdom.

“Sikh-templet er et fast anker for mange af de sikher, der er i Danmark. Det er en helt almindelig del af den ugentlige rutine, at man tager til gudstjeneste om søndagen. På den måde er det her et ret stort indgreb i deres hverdag, fordi man pludselig mangler det spirituelle, men også det sociale omdrejningspunkt.”

Sikhismen er en social religion. En af grundstenene i sikhismen er sangat, hvilket kan oversættes med fællesskab. For de 1400 sikher i Danmark bliver den store udfordring derfor at finde ud af, hvordan de kan praktisere religionen sammen, men hver for sig.

“Sikhisme er ikke en religion, du har for dig selv på den måde, at du kan sidde derhjemme eller i et kloster og meditere for dig selv. Det kan man ikke i sikhismen. Sikhismen er en religion, hvor man skal ud i samfundet og hjælpe, lave frivilligt arbejde og på en eller anden måde gøre sig selv til gavn for andre,” forklarer Satnam Singh og uddyber:

“Det er også derfor, at vi har fællesbøn i templet, synger sammen og laver mad sammen. Det kan godt være, at man har en meditation derhjemme, men de gode gerninger, dem udfører man i fællesskab med andre. I og med at templet bliver lukket ned, afskærer det sikher for de muligheder.”

Krisen sætter religionen på prøve

Det punkt, hvor coronavirussen påvirker sikher mest, er praktiseringen af seva. Seva er betegnelsen for frivilligt arbejde, hvilket udgør en stor del af sikhers religiøse praksis. Når alle opfordres til at holde sig indendøre, bliver det svært at fastholde de frivillige aktiviteter, man plejede at dyrke.

Nogle plejede at hjælpe til på mændenes hjem, andre tilbød lektiehjælp, flere var frivillige i Gurdwara’en, og Satnam Singh selv oplyste om sikhisme på Immigrantmuseet. Når de frivillige aktiviteter sættes midlertidigt på pause, begrænser det ikke kun praktiseringen af seva; det risikerer også at have økonomiske konsekvenser for sikh-templet.

“Sikh-templet kører på frivillig basis. Når man deltager i bønnen, så plejer man også at give et frivilligt bidrag til driften, og det kommer der jo nok ikke til at være de næste tre uger. Så nedlukningen kommer også til at have nogle økonomiske konsekvenser,” fortæller Satnam Singh.

Seva kan dog udføres på mange måder, og de danske sikher er stadig kun lige begyndt at finde ud af, hvordan de kan praktisere seva på afstand. Om man træder til ved at købe mad hos lukningstruede restauranter eller live-streamer lektiehjælp er ét fedt for Satnam Singh, så længe man gør sig relevant.

“Man hører at folk, der er i karantæne, har brug for madvarer og andet hjælp. Det kan jo være, at man som sikh begynder at tænke, at man kan udføre seva ved at hjælpe folk, der er i karantæne, og på den måde gøre sig selv og sin religion relevant.”

Når de sociale aktiviteter sættes på pause, er man desuden nødsaget til at dyrke religionen alene. Den indadvendte fordybelse, som de nye omstændigheder lægger op til, kan ifølge Satnam Singh ende med at være en af de positive konsekvenser af nedlukningen.

“I og med at folk ikke kan tage i Gurdwara-templet på søndag, kan det jo være at de bruger tiden på at studere de hellige skrifter på egen hånd. På den måde kan det være, at nedlukningen skaber noget mere rum til den individuelle praksis,” fortæller han.

“Jeg tror, at det her giver os mulighed for at finde os selv og fordybe os i vores egen religion og i vores egne styrker og svagheder.”

Sikher gentænker templets rolle

Satnam Singh håber ikke, at der går alt for længe, før templet igen kan afholde søndagsgudstjenester. For templet har en afgørende rolle for sikher i Danmark. Med nedlukningen er han og andre sikher begyndt at gentænke templets rolle i en ny verden.

“Det her giver os en masse muligheder for at gentænke, hvem vi er, og hvad vores ansvar er som trossamfund. Det er en diskussion, der kommer til at vare flere måneder, men vi er altså lige i starten af den”.

For Satnam Singh har templet tre afgørende funktioner:

“Den ene er at sikre menighedens spirituelle dannelse ved at tilbyde bøn, salmesang og mulighed for at fordybe sig i religionen. Derudover tilbyder templet også sikher den sociale dannelse ved at sikre, at ingen er ensomme, og at alle har mulighed for at få spirituelle bekendtskaber og venner, man i fællesskab kan dyrke sin religion med,” forklarer han og fortsætter til tredje punkt:

“Det tredje er, at sikh-templerne har et ansvar for deres lokalsamfund, både ved at bidrage økonomisk, men også med frivillige hænder. Hvis man for eksempel har 100 personer, der kommer i templet, så synes jeg, at det er templets opgave at sørge for, at de 100 også bidrager til lokale foreninger eller hjælp til hjemløse eller hvad, der nu er behov for”.

På trods af, at det endnu er kort tid siden, nyheden om Danmarks nedlukning kom, har den nye hverdag allerede sat en masse tanker igang hos sikher i Danmark. Hvordan krisen kommer til at påvirke religionen ved ingen, men Satnam Singh er ikke i tvivl om, at noget er forandret, når vi kommer om på den anden side af krisen.

“Det er ret nyt for sikherne at stå i den her situation. Det kan også være, at det er med til at kickstarte nogle nye måder at tænke religionen på i 2020. Jeg er ret sikker på, at det har varige konsekvenser for, hvordan vi tænker templets rolle og funktion,” siger han.