Her vises alle artikler fra Debat
Der findes et stort kulturelt og historisk reservoir af antisemitiske fordomme, som er udviklet gennem hundredvis af år, som får os til at associere jøder med problemer i samfundet og i verden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er en mand, der stemmer på et parti i blå blok. Han har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer eller mellemstore byer i Danmark, forklarer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
Fysikeren Holger Bech Nielsen mener, at Gud har en plads i fysikken. Gud indgår i hans såkaldte "teori om alt" og bliver udtrykt i formelen ”S (1) [historie] MINIMAL”. Men giver det overhovedet mening at sætte Gud på formel? Det mener teolog Jakob Wolf ikke
Det er ikke nyt, at julen bliver forstået som værende under angreb eller noget, der i særlig grad skal værnes om. Igennem det 19. og 20. århundrede har det været et tilbagevendende tema, at julen skulle være truet, påpeger postdoc Niels Valdemar Vinding
For at forstå dagens reelle udfordringer i Mellemøsten må vi forstå, hvordan mange af de konkrete udfordringer vokser frem i forbindelse med forandringer i det osmanniske imperiums måde at kategorisere dets undersåtter på, skriver ph.d. Andreas Bandak
Vandaliseringen af de mere end 80 jødiske gravsten, der er blevet overmalet eller væltet, er en manifestation af en desværre voksende intolerant tendens overfor jøder i store dele af det moderne Europa og ikke kun i Danmark. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos mange.
Hærværkets sammenfald med Krystalnatten påvirkede mig mere end selve handlingen. Det var altså ikke bare drengestreger, men tilsyneladende en planlagt aktion knyttet til en dag, som i al sin grusomhed viste det nazistiske regime, skriver tidligere overrabbiner Bent Lexner
I disse dage finder den sidste del af den japanske kejserindsættelsescermoni sted i Tokyo. Den bygger på japansk mytologi og tradition med, at kejseren er guddommelig, forklarer professor og missionær Christian M. Hermansen
Dalai Lama foreslår, at systemet med tibetanske buddhistiske lærdes genfødsler forlades. Hvis det sker, får det store konsekvenser for tibetansk buddhisme, vurderer ph.d. Jesper Østergaard
Langt de fleste steder i verden bliver det at se døde ånder opfattet som en effekt af et brud på en kosmologisk eller moralsk orden, men det er ved at ændre sig, vurderer ph.d. Lars Hedegaard Williams
28 procent af danskerne vil sende muslimske indvandrere ud af landet. Men en sådan handling ville underminere den enkeltes tros- og religionsfrihed og dermed det danske samfund, som bygger på disse værdier, vurderer ph.d. og teolog Jonas Adelin Jørgensen
Når klimaaktivisten Greta Thunberg fravælger flyrejser, kød og skolegang er det en afspejling af en tid, hvor vi i højere grad deler vores fravalg end vores tilvalg med omverdenen, mener museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg
Der er ikke kun brug for forsoning mellem israelere og palæstinensere i Israel, men også mellem forskellige jødiske grupperinger i landet. Det bliver tydeligt i serien "Our Boys", hvor loyaliteten mod sine egne kommer før retfærdigheden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
I overmorgen fejrer hinduer dussehra, som afslutter festen for de ni gudinder. Det gør man ved at bringe ofre for guderne på husalteret, så det gode vinder over det onde og så vi kan sejre over vores eget sind, som skal kontrolleres, skriver hindu Pirapaharan Navaratnam
Det har ført til debat, at en skoleklasse ved et besøg i den lokale moske blev bedt om at tildække sig. Diskussionen er et udtryk for, at debatten om adskillelse af kirke og stat også spiller en rolle i folkeskolen, påpeger lektor Sune Lægaard
Der er en åbenlys forbindelse mellem selvudvikling og Nietzsches idé om selvovervindelse, som i høj grad er slået igennem, vurderer cand.mag. i filosofi Bjørn Fred Jensen
Skal skolen medvirke til trosoplæring eller være religiøst neutral? Faget kristendomskundskab har været en politisk kamplads i mange år, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen, som giver et bud på, hvorfor faget fortsat diskuteres politisk
45 anerkendte trossamfund og menigheder har endnu ikke ladet sig registrere i Trossamfundsregistret. Der kan skitseres mindst tre forskellige forklaringer på, at der er trossamfund, som ikke ønsker anerkendelsen, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding
Hvorfor mindes muslimer i disse dage en imam, der døde for næsten 1400 år siden? Fordi vi kan lære af imam Husseins historie. Vi kan lære, at ligegyldigt hvor trist, mørkt og dystert det må se ud, så har vi altid en lysere fremtid i sigte. Hvis ikke nu, så i det hinsidige, mener muslim Mohammad Al Jizani
Asatroen tilbyder et æstetisk og kvalitativt alternativ til etablerede religioner, i og med at den er et frirum for den troende, der selv vil skabe sin mytologiske fortælling, vurderer lektor i nordiske studier Mathias Nordvig
Lama Ole ønsker at beskytte buddhismen mod islam, men for mange buddhister går han for vidt med sine udtalelser. Det er blevet for meget for hans tilhængere i Tyskland. I Danmark ser det imidlertid anderledes ud, mener lektor Jesper Østergaard
Teorier om dæmonbesættelse kan give en forklaring på, hvorfor asylbørnene på stillehavsøen Nauru tilsyneladende smitter hinanden med zombielignende adfærd, vurderer ph.d.-studerende Lars Williams
Den 11. august fejres hinduguden Krishnas fødseldag. Krishna er den mest fortrolige, nære, kærlige, intime og uformelle side af den almægtige Gud, der styrer alle anliggender lige fra skabelsen til tilintetgørelsen af kosmos, mener Hare Krishna-munk Leif Asmark Jensen.
Mange lokale kristne er engageret i protesterne i den tidligere britiske koloni Hongkong. De ser det som en kristen pligt at kæmpe for det, de kalder gudgivne menneskerettigheder, vurderer akademisk medarbejder Jonas Adelin Jørgensen
Vi har flere gange set, at nationalkonservative præster og politikere underminerer næstekærligheden ved at omdanne den til en politisk ideologi, der hviler på egoisme og individualisme, mener muslim Mohamad Alnabhan
Religiøse mystikere er både blevet hyldet og hadet op igennem historien. Synet på det mystiske afhænger nemlig i høj grad af den kulturelle kontekst, den religiøse mystiker har levet i, forklarer lektor og forfatter Dorthe Enger
Ramadansangen er den muslimske minoritets måde at vise omverdenen, at de gerne vil de danske normer og traditioner, hvoraf Højskolesangbogen er en vigtig del, skriver forfatter og debattør Saliha Marie Fetteh.
Bryder staten Maryland USA's forfatning ved at vedligeholde et ti meter højt kors på offentlig grund? Det mener den amerikanske højesteret ikke, men højesteretten underminerer sin egen afgørelse med sine begrundelser, vurderer lektor Sune Lægaard
Forfatter og medstifter af Venligboerne Mads Nygaard er selv ateist. Men han ser troen blandt de mennesker, han møder; hos de flygtninge, der indrettede et bederum på asylcenteret og hos landsbypræsten, der gav rum til sorgen. Her sætter han ord på sine tanker om tro
Ofte finder jeg større glæde i tidebønnen på ferier, fordi jeg har bedre tid til det, fortæller katolsk præst Daniel Nørgaard. I april holdt han sin bedste sommerferie, som bød på gensyn med katolske studiekammerater, niecens drømmeslot og et besøg ved Italiens mest populære helgens grav
Frihedsrettighederne forklarer både, hvorfor Paludan skal beskyttes, og hvorfor hans politik ikke går an, påpeger lektor Sune Lægaard
Mange danskere mediterer eller tror på reinkarnation, men gør det dem til buddhister? Hvad er det egentligt, der gør en buddhist til en buddhist? Den fremtrædende lama Dzongsar Jamyang Khyentse mener, at det afhænger af ens grundlæggende indstilling til livet, skriver ph.d. Jesper Østergaard
Tal taler til os på deres helt egen måde. At tælle sociale fænomener er også at fortælle om dem. Således gælder det også den nuværende debat om antallet af muslimer i Danmark, der har været oppe at vende en del gange i løbet af valgkampen, vurderer lektor Henrik Reintoft Christensen
Jeg plejer at undgå partier med kirkelige holdninger, eftersom disse holdninger gerne er venstreorienterede eller slet og ret handler om at omdanne Danmark til et hotel for alverdens folkeslag, skriver historiker og forfatter Mikael Jalving
Jeg tror, der ville være mindre stress, hvis flere gav sig tid til at gå i kirke, fortæller sportsdirektør Brian Holm. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro
Præsident Narendra Modi har formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har Modis religiøst-nationalistiske politik klart vundet over tidligere tiders sekulære visioner, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Jeg mærkede ikke den store forskel, da ramadanen kom efter otte måneders graviditet. For ramadanens fokus på at blive den allerbedste version af mig selv og komme tættere på Gud har fyldt meget for mig, lige siden jeg opdagede, at jeg var gravid, skriver muslimske Adraa L. R. Ayoub
Hvorfor er mange danskerne optaget af at dyrke yoga? Er den store interesse for yoga et tegn på, at religion ikke er forsvundet, men at den kun har ændret karakter? Læs lektor emeritus Lars Ahlin vurdering af, hvorfor yoga er blevet mere og mere populært de sidste tyve år
Udgivelsen ”Tibetansk buddhisme” er et godt forsøg på en ny lærebog om emnet. Den er omfattende, men jeg savner mere om tibetansk buddhisme i Vesten, og niveauet er ikke helt rigtigt til gymnasiet og HF, mener lektor Karen M. Larsen
Da seks religioner mødtes til en tværreligiøs højtidsmiddag sad blandt andre Leif Asmark, der er Hare Krishna, med ved bordet. Her fortæller han om måltidet som en offerhandling, hvorfor det er forbudt at spise kød og hvordan man kan arbejde med at beherske tungen og sanserne
Da seks religioner mødtes til en tværreligiøs højtidsmiddag sad blandt andre Bikshuni Tenzin Drolkar, der er ordineret tibetansk buddhistisk nonne, med ved bordet. Her fortæller hun om den tibetansk buddhistiske bordbøn, princippet med afhængig eksistens, og hvorfor alle buddhister ikke er vegetarer
Journalister og mediefolk skal blive bedre til at høre, hvordan antimuslimske ytringer lyder, så de kan skelne mellem antimuslimske og islamkritiske udsagn. Generelt kan man sige, at de genkender antisemitiske, men ikke antimuslimske ytringer, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
Da seks religioner mødtes til en tværreligiøs højtidsmiddag sad blandt andre forfatter Andrea Hejlskov, der er asatroende vølve og gydje, med ved bordet. Her fortæller hun om at spise med sine guder, vigtigheden af at have et overflodsbord ved højtiderne og den hellige skål i mjød
Jeg kunne aldrig finde på at give afkald på fasten. Den er obligatorisk for muslimer, som er raske, og så minder den mig om, at jeg skal være barmhjertig mod dem, der ikke har så meget som jeg, skriver muslimske Mohamad Abd Almonam
Kristenforfølgelser finder desværre sted mange steder i verden, senest i påsken i Sri Lanka. Der er al mulig grund til at bede for de forfulgte kristne, men bønnen må ikke begrænses til de kristne trosfæller, skriver Mogens S. Mogensen i en kommentar til bombeangrebene i Sri Lanka
En onsdag i marts mødtes seks religioner til en tværreligiøs højtidsmiddag. Ved bordet sad blandt andet Naveed Baig, der er hospitalsimam på Rigshospitalet. Her fortæller han om fastens betydning, det taknemmelige ved en bordbøn og om mad som en måde at vise anerkendelse og omsorg overfor andre mennesker på
En onsdag i marts mødtes seks religioner til en tværreligiøs højtidsmiddag. Ved bordet sad blandt andre Bent Melchior, der er tidligere overrabbiner. Her fortæller han om jødisk madkultur, symbolikken bag det usyrede brød og hvorfor mad i højere grad er en hindring end en anledning til et religionsmøde
”Kært barn har mange navne” siger et gammelt ordsprog. Det gælder også for Gud i de tre store abrahamitiske religioner, hvor man har anvendt forskellige betegnelser for Gud. Navnene siger gerne noget om Guds væsen og egenskaber. Bliv klogere på, hvad Gud kaldes i jødedom, kristendom og islam
En onsdag i marts mødtes seks religioner til en tværreligiøs højtidsmiddag. Ved bordet sad blandt andre Pernille Østrem, der er sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro. Her fortæller hun om kristen madkultur, ensomhed i påsken, religionsmødet og det sunde ved at tage hensyn til hinanden
Nationalmuseet formidler med et nyt børneunivers viden om det mørke, som mennesker altid har været bange for. Ifølge historiker Benno Blæsild er mørket også i kirkelig sammenhæng blevet brugt til at fortolke det onde - versus lyset, som det gode