Efter Ateisitisk Selskabs buskampagne er religion i det offentlige rum igen til debat, men denne gang drejer diskussionen sig om, om man kan tillade sig at bruge offentlige rum til at kritisere religion, vurderer lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Ønsket om at lovgive mod hadprædikanter viser, at Venstre og Dansk Folkeparti har misforstået de danske frihedsrettigheder. Hvordan kan de to partier gå fra forsvar for ubegrænset ytringsfrihed til et forsvar for indgreb i friheden, spørger lektor Sune Lægaard

Egypten har ikke et retssystem eller en regering, der sikrer den generelle befolkning på landet og i de fattige forstæder. Derfor søger folk i stedet at sikre sig gennem deres sociale netværk, som ofte er centrerede omkring religiøse institutioner, skriver teolog Henrik Lindberg Hansen

De få studier af muslimers religiøse værdier, praksis og de religiøse institutioners måde at praktisere islam på i en dansk kontekst, der er lavet herhjemme, er efterhånden forældede, skriver islamforsker Brian Arly Jacobsen

Omvendelse til pinsekirkerne får kvinder til at sætte spørgsmålstegn ved machokulturen i Latinamerika. Kirkerne giver et nyt fællesskab og viser andre måder at leve på, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Forestil dig, at elever i folkeskolen i stedet for "samfundsfag" blev undervist i ”socialismekundskab”. Navnet "kristendomskundskab" skaber tvivl om, hvorvidt faget forholder sig distanceret og kritisk til kristendom, mener lektor Sune Lægaard

De lutherske reformatorer stillede skarpt på den enkeltes samvittighed, satte spørgsmålstegn ved universelle sandheder og benyttede moderne teknologi til at diskutere mulige forståelser af kristendommen. Verden er anderledes, fordi Luther levede, mener generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I et indlæg i Politiken mellem jul og nytår skriver Kresten Schultz Jørgensen, at "de nye ateister" ikke bryder sig om fælles moral og er uden eksistentiel nysgerrighed. Men blot fordi tro og etik hænger sammen for nogle troende, betyder det ikke, at ikke-troende benægter af al etik, skriver lektor Sune Lægaard

Vi kan ikke få fat på den bærende idé hos Luther i dag ved blot at gentage hans teologiske formular: ”Retfærdiggørelse ved tro alene”. For vi går rundt og sammenligner vores tro, så det bliver til troens selvretfærdiggørelse, skriver professor Niels Henrik Gregersen

Det er overraskende, at Jyllands-Postens undersøgelse af danske muslimers tro viser en anden tendens end to tidligere danske undersøgelser. Måske har forskningen et metodologisk problem, vurderer lektor Brian Arly Jacobsen

Religiøs diversitet er ikke er et nyt fænomen. Selv Danmark har gennem historien været præget af diversitet, migration og hybride kulturer, vurderer lektor Jørn Borup

Når Folketinget åbnes med en gudstjeneste, og der er et kors i flaget, giver krav om adskillelse af religion og politik så overhovedet mening? Ja, mener lektor i filosofi Sune Lægaard og forklarer hvorfor

Hver fjerde dansker tror på reinkarnation, viser en ny værdiundersøgelse. Religion som fænomen er i evig bevægelse og nyfortolkes, når den optages i nye kulturer. Det ser vi tydeligt i den vestlige brug af begreberne karma og reinkarnation, mener lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Synet på religion i forbindelse med udviklingsarbejde har ændret sig i. Religion bliver i højere grad set som en ressource i forbindelse med udvikling, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Negativ dialog opstår, når parter taler sammen gennem trusler og frygt. Negativ dialog opstår mellem tolkningsfællesskaber – som vi så det efter Jyllandspostens tegninger i 2005, skriver teolog Henrik Lindberg Hansen

Nyt sensationelt fund tyder på, at en forløber for mennesket havde religiøs bevidsthed og begravede deres døde for mere end 1,2 millioner år siden, skriver teologiprofessor Niels Henrik Gregersen

Det er næppe tilstrækkeligt i undervisningen at fortælle, hvordan Muhammedtegningerne så ud – for spørgsmålet er jo netop, hvordan tegningerne skal forstås, vurderer lektor Sune Lægaard

Stigende interesse for åbningsgudstjenesten viser danskernes interesse for religionens position i samfundet, skriver lektor og ph.d. Brian Arly Jakobsen oven på Folketingets åbning tirsdag

Der er 144 udbydere af mindfulness i Aarhus. Det er 74 procent mere end for bare tre år siden. Men har mindfulness i dansk form noget med religion at gøre, spurgte lektor Jørn Borup og undersøgte selv sagen sammen med et hold studerende

Historiske spændinger og den negative globale italesættelse af islam har ført til chikane og øget modvilje mod muslimer blandt hinduistiske og buddhistiske nationalister visse steder i det sydlige Asien, vurderer lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Den 10. september udsendte de evangeliske kirker i Tyskland en fælles erklæring om den europæiske flygtningekrise. Grundlæggende behandler erklæringen spørgsmålet: Hvordan gør vi den enkelte flygtning ret, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Er religiøs dialog udveksling af synspunkter? Er det et forsøg på at komme tættere på hinanden? Og er religiøs samtale altid lidt politisk? Teolog Henrik Lindberg undersøger termen "religiøs dialog"

For mange mennesker i Asien rimer “religion” på sektlære. Men det forhindrer ikke kinesere i at bekende sig til buddhistiske traditioner og benytte kristne kirker, skriver Jørn Borup

Hvis kirken fremover politiseres, som vi ser i det seneste regeringsprogram, risikerer den at blive en del af hverdagens partipolitiske kamp, mener lektor Brian Arly Jacobsen

Når regeringen skriver "Danmark er et kristent land" bruger den kristendommen politisk - uden at basere sin politik på kristendom. Det handler ikke om tro, men om at afgrænse et fællesskab, mener lektor Sune Lægaard

Mytologiske metaforer, kampen mellem det gode og onde og en naturlig del af børneopdragelsen. Nej, lektor Marianne Qvortrup Fibiger taler ikke om en religion, men om fodbold

Hvad er det for en ekstremistisk forståelse af andre religiøse traditioner og minoriteter, som adskiller Islamisk Stat fra andre sunnisekter, spørger generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Vil Dansk Folkepartis store fremgang betyde en klarere kristent inspireret religionspolitik? spørger lektor Sune Lægaard i denne uges religionsanalyse

Efter katastrofen drejer det sig ikke bare om at få det godt igen. Det drejer sig om at artikulere smerten på en sådan måde, at den personlige smerte føjes ind i fællesskabets smerte, og i sidste ende overlades til Gud, skriver teologiprofessor Niels Henrik Gregersen

Religionspolitiske spørgsmål er allerede en central del af den danske offentlighed. Men valgkampen viser, at partierne har svært ved at forholde sig til forholdet mellem religion og samfund, mener lektor Brian Arly Jacobsen

Hvorfor vil danskere hellere donere penge til mennesker ramt af naturkatastrofer end støtte ofre for krig og sygdom? spørger lektor Marianne Qvortrup Fibiger sin religionsanalyse

Religionsfriheden er en grundlæggende rettighed, som skal begrænse, hvordan folketingets flertal kan lovgive, og hvordan ministrene kan udøve deres magt, mener lektor Sune Lægaard

Virkeligheden er større, end vi kan indfange og kontrollere gennem naturvidenskaben, mener teologiprofessor Niels Henrik Gregersen

Statens religionsneutralitet er en forudsætning for en fri debat, hvor statens repræsentanter ikke på forhånd har afgjort, hvad der er sandt, når det handler om religion og samfundets værdier, mener lektor Brian Arly Jacobsen

Antallet af buddhister og buddhistiske trossamfund er steget markant de sidste år. Samtidigt er buddhismens indirekte indflydelse på dansk kultur ikke uvæsentlig, skriver lektor Jørn Borup

Ligesom antisemitisme og racisme mod andre grupper påvirker islamofobi alle muslimer, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Aztekerne giver den dag i dag nationalstaten Mexico historisk dybde, kontinuitet og mytologisk autoritet, skriver ph.d.-studerende Casper Jacobsen

Religionshistorisk har solen været centrum for de fleste religioner, og den er oftest både forstået som en frugtbarhedsgiver og som en frugtbarhedsdræber, da den kan være skyld i tørke, skriver lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Diskussionen om § 140 er ofte udtryk for misforståelser af blasfemiparagraffen eller baseret på problematiske argumenter. Lektor Sune Lægaard viser her, hvor det går galt

Bliver morgenluften fra Rom et åndeligt stormvejr eller bare til en storm i et glas vand, spørger professor Niels Henrik Gregersen i sin analyse en romersk-katolsk kirke i bevægelse - med pave Frans ved roret i et globalt voksende farvand

Muslimske institutioner påvirkes også af vestlige værdier. Her gælder det kønnenes ligestilling, skriver islamforsker Brian Arly Jacobsen

Det er muligt at finde eksempler på kristen mission, der er brutal og ødelæggende, ligesom det er muligt at finde modeksempler, hvor kristen mission er kulturbevarende og udviklende, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Handler æresrelateret vold altid om ære? Og er årsagen til volden dermed eksotiske kulturmønstre, mellemøstlig etnicitet og religionen islam? Spørger cand.mag. Louise Lund Liebmann

Ideologisk militærretorik om ”vestens værdier”, der bliver ”angrebet af islam” siger som regel mere om italesætterne end om religionen. Relationen mellem religion og vold er kompleks, og vi skal forstå, hvor vi skal skelne, siger lektor Jørn Borup

Hvad er islamisk ekstremisme? Det er der flere meninger om, og i det følgende præsenteres og forklares baggrunden for islamisk ekstremisme som et samfundsmæssigt fænomen, skriver islamforsker Brian Arly Jacobsen

Kulturelt og religiøst har man altid taget varsler af naturen for at forudsige fremtiden. I dag ser hinduisterne krige og klimaforandringer som et tegn på, at verden skal skabes om til et bedre sted, skriver lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Selv om der foregår ting i moskeer, der ikke har med religion at gøre, så betyder det jo ikke, at der ikke også foregår noget religiøst, skriver lektor og ph.d. Sune Lægaard i forbindelse med debatten om lukningen af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Hvis man som præst nærmest kun kan finde ud af at sige nej til Kristi opstandelse, så er der et problem. Forkyndelsen skal jo åbne for tro, håb og kærlighed, og ikke lukke ned for samme, mener teologiprofessor Niels Henrik Gregersen