Interview

Sex, skyld og skam i islam: “Det jordiske liv skal være nydelsesfuldt”

I islam betragtes seksualiteten som en gave til mennesket fra Gud, men der findes forskellige tolkninger af, hvem det tilfalder at åbne den, fortæller islamforsker. Foto: Pixabay

Den islamiske fortolkningstradition er mangfoldig, og det samme gælder verdens muslimers syn på tilladt og forbudt sex. Mens traditionalistiske muslimer underlægger seksualiteten strenge regler, kan den modernistiske islam-fortolkning rumme alle, fortæller islamforsker Kate Østergaard

Som i mange andre religioner er der i islam indbygget modsatrettede forskrifter, ikke mindst når det kommer til seksualiteten. Der findes hadither, der modsiger hinanden, og så er der Koranens version af syndefaldsmyten, hvor Adam og Evas begær er skamfuldt, samtidig med at det seksuelle, jordiske liv er beskrevet som en gave til mennesket fra Gud. Det fortæller islamforsker ved Københavns Universitet, Kate Østergaard.

Hvis man løfter blikket fra Koranen, haditherne, og den islamiske traditions grundlæggelse i det hele taget og kigger på, hvordan muslimer i dag forholder sig til seksualiteten, går syndefaldsmytens tvetydige forhold til sex, skyld og skam i en vis forstand igen.

Må man have sex uden for ægteskabet?
Det gælder dog for de fleste muslimer, at sex handler om andet og mere end reproduktion. I sura 2 vers 187 beskriver Koranen den menneskelige seksualitet som en gave og det jordiske liv som nydelsesfuldt, og denne tanke er indlejret i både traditionalistiske og mere modernistiske fortolkningstraditioner.

I suraen henvises der til syndefaldet og det skamfulde begær. Det tilgives, og menneskene får at vide, at begæret nu er godt, så længe det altså udspiller sig mellem mand og kone. Og det er ifølge Kate Østergaard blandt andet på dette punkt, forskellene mellem den traditionalistiske og den modernistiske tilgang til koranlæsning kommer til udtryk.

Hun forklarer, at traditionalister forstår islam som en lovreligion, hvor lovene skal udledes gennem en meget bogstavelig koranfortolkning. Den modernistiske læsning ser i højere grad de islamiske tekster som et udgangspunkt for at udlede et sæt etiske normer.

Modernister benytter sig ofte af hadith-kritik, det vil sige kritisk stillingtagen til, om personerne, der har overleveret hadithen, er troværdige. Desuden tager de i højere grad end traditionalisterne åbenbaringskonteksten i betragtning, hvilket betyder, at mange af de universelle regler og love, traditionalister udleder af Koranen, for modernister kun har gyldighed i de meget specifikke situationer, Koranen beskriver dem i.

Modernistisk koranfortolkning er altså mindre bogstavelig end den traditionalistiske, og det giver blandt andet modernister mulighed for at have et anderledes syn på sex uden for ægteskabet end det, man traditionelt har anset som det korrekte.

I Koranens sura 24 vers 2 står der, at hor skal straffes med 100 piskeslag, mens det længere nede, i vers 4, er beskrevet, at der kun kan dømmes om og straffes for hor, hvis der har været fire vidner til stede ved akten, forklarer Kate Østergaard og fortsætter:

“Den gængse modernistiske fortolkning er, at det er rigtigt, at hor er forkasteligt, men der er intet menneske, der har bemyndigelse til at straffe for det, fordi det simpelthen er utænkeligt, at der kan være fire vidner til stede ved den seksuelle akt. I stedet forstår man koranpassagerne om hor som Guds pædagogiske eksempel på, at seksualiteten bør udfolde sig inden for ægteskabet, og at det er op til Gud og ikke mennesker at dømme en, hvis man alligevel har sex uden for ægteskabet.”

Hun fortæller, at man desuden kan diskutere, hvad der skal forstås ved “hor”, fordi det ikke er specificeret i Koranen. Det er blot den traditionelle fortolkning, at det henviser til sex uden for ægteskabet.

Alle muslimer har mulighed for at spejle sig i Koranen
Også hvad angår homoseksualitet er der forskellige opfattelser af rigtigt og forkert, hvilket ifølge Kate Østergaard kommer til udtryk i de forskellige tolkninger af historien om Sodoma og Gomorra. I historien bliver byerne straffet med udslettelse, efter en gruppe mænd har forsøgt at tvinge Lots mandlige gæster til at have sex med dem.

“Traditionelt har man tolket straffen over byerne som en straf for, at man praktiserede homoseksualitet - ikke bare i islam, men også i jødedom og kristendom. For modernister handler historien derimod om, at det er voldtægten som sådan, der er syndig - ikke at det er mænd, der vil have sex med mænd,” fortæller Kate Østergaard.

Hun mener, at der findes to grupper af etablerede normer, hvad angår sex, skyld og skam, der så at sige er i kamp med hinanden. Hvor den traditionalistiske læsning er den mest udbredte i mange landområder, kan der i nogle bymiljøer, blandt intellektuelle og i Vesten være en mere modernistisk læsning af skrifterne.

Et billede på denne kamp er omstændighederne, der omgiver udgivelsen af den meget erotiske og delvist selvbiografiske roman “Mandelen” fra 2009. Den er forfattet af en muslimsk, marokkansk-fransk kvinde under pseudonymet Nedjma, og den handler om hendes seksuelle opvågnen, efter at hun er rejst fra sin mand og sit fuldstændigt lyst-forladte, arrangerede ægteskab.

Netop fordi Nedjma føler sig nødsaget til at skrive under pseudonym, kan vi ifølge Kate Østergaard tyde, at det ikke er alle i den muslimsk-arabiske verden, der tager let på den seksuelle frigørelse, Nedjmas roman hylder. Desuden viser det, at der i den modernistiske islam kan være et indlejret ubehag ved og frygt for traditionalismen.

For selvom Koranen aldrig direkte udskammer, kan dens passager bruges til at overføre følelser som skyld og skam på muslimer, der afviger fra normerne. De mest ekstreme eksempler er de gamle ære-skam samfund, hvor kvinder blandt andet straffes hårdt for at miste deres mødom inden ægteskabet. Men skammen findes også hos de unge, homoseksuelle muslimer, der måske har lært, at de traditionalistiske normer er de rigtige eller er bange for, at deres forældre vil udskamme dem.

For sådanne unge kan den modernistiske læsning være en vej til at få rystet skammen af sig og samtidig fastholde troen. Det jordiske liv skal være nydelsesfuldt, fortæller Koranen, og ingen behøver nødvendigvis føle sig udelukkede fra nydelsen, for ifølge Kate Østergaard rummer den modernistiske fortolkningsmetode muligheden for, at alle muslimer kan spejle sig i helligteksten. Hun fortæller, at der desuden skulle findes hadither om transkønnede, der er kommet i Muhammeds hjem, og som han har accepteret.