Indblik

Shamanen er lokalsamfundets kilde til visdom

Billedet er af en peruviansk shaman. Foto: Stacey Martin /Pixabay

Hvad er shamanisme? Og hvad vil det sige at være shaman? Shamanisme er et bredt begreb, der knytter sig til åndelige retninger fra hele verden, som bruger en shaman som bindeled mellem denne verden og åndeverdenen. Shamanistisk healer Rikke Agersted giver et indblik shamanismens historie

Shamanisme er en spirituel vej, som kan føres 50.000 år tilbage i tiden. Åndemaneri, healing, urtekundskaber og spådomskunst er blot nogle af de redskaber, shamanerne har benyttet sig af over hele verden til at skabe balance og harmoni i lokalsamfundet og den verden, de levede i.

Hvert land og hvert område har haft sine egne ritualer og metoder til at udvikle og opnå disse kundskaber. Helt grundlæggende er fundamentet dog det samme; en stor kærlighed og forbundethed med Moder Jord, universet, naturen og alt som er. I dag får de gamle veje nyt liv i det moderne samfund.

Shamanisme var samfundets fundament
Indtil de store verdensreligioner opstod, var shamanismen en helt fundamental del af menneskets tilværelse overalt på jorden. Shamanismen repræsenterede et verdenssyn, hvor alt var besjælet og forbundet på et energimæssigt plan.

Mennesket levede med denne bevidsthed og shamanen var lokalsamfundets forvalter af visdommen, som stammede fra forfædrene, og kommunikationen med åndeverdenen. Shamanen var en sand mester i at kommunikere med åndeverdenen og kunne bevæge sig ind i andre bevidsthedstilstande.

Nogle har brugt trance (opnået gennem dans, tromme e.l.) eller bevidsthedsudvidende planter for at opnå denne tilstand, men der er også masser af teknikker til at gå ind i en ændret tilstand uden disse værktøjer. Visse kulturer kender slet ikke til disse redskaber, men er alligevel nogle af de højest udviklede indenfor shamanistisk visdom og helbredelse.

Rollen som shaman var ikke et drømmejob
Historisk har det været en lang og svær vej, før man kunne blive shaman, og derfor har mange værget sig mod de 12 til 25 års træning og efterfølgende ansvar.

Der har været forskellige tegn på, at man var udvalgt. Den lokale shaman har måske i drømme eller visioner fået vist, hvem dennes nye elev skulle være. Andre har haft en voldsommere og mere direkte kontakt til åndeverdenen.

For eksempel har det været et tydeligt tegn, hvis et barn blev født i intakt fosterhinde eller lynet slog ned i en person 3 gange og vedkommende overlevede. Da vidste man, at ånderne havde talt.

Det siges, at de, der takkede nej efter udvælgelsen, blev presset af åndeverdenen for at opfylde den sjælelige kontrakt, der lå bag. Den udvalgte ville opleve modgang og have svært ved at finde ro og harmoni i sit liv, indtil livskaldet accepteredes.

Shamanen har haft en helt central rolle i lokalsamfundet som beskytteren, helbrederen, seeren og vismanden. Shamanen var den, der helbredte fysiske, psykiske og åndelige sygdomme, samt hjalp med vejledning og indsigt, sikrede regn i tørketider og sendte epidemiers hærgen på flugt.

Shamanen var samfundets beskytter – det meste af tiden
Shamanen dedikerer sit liv til at hjælpe andre. Shamanen har et tæt samarbejde med naturånderne, åndeverdenen, Moder Jord og den Guddommelige kraft. Shamanen er en mester i at læse og harmonisere energi. Balancen mellem det maskuline og feminine er desuden helt basale værdier i det shamanistiske arbejde.

Sådan er det ideelt, men der er også langt mørkere beretninger, som har præget de shamanistiske traditioner. Der er historier fra alle verdenshjørnerne om shamaner, der misbrugte deres magt. Den læring, shamanen gennemgår, giver adgang til en stor kraft samt redskaber, der kan manipulere energi.

Har man kærlighed og respekt for redskaberne i sit hjerte, udøver man gode ting med kraften. Tager magtliderlighed, ego eller begær over, kan kraften misbruges, og manipulationen vil foregå for egen vindings skyld i stedet for at have et højere formål.

Stammer har bekriget hinanden ved hjælp af deres lokale shamaner, der har sendt forbandelser og besværgelser afsted mod nabolandsbyen, som sendte sygdom, ødelagde høsten eller andre frygtelige ting. I øde egne er der historier om shamaner, der truede kvinderne til at ligge med sig for at undgå, at han forviste deres sjæl til evig martren.

Historierne er nutidens læring om, at shamanens vej også er belagt med farer. Ligesom i alle andre spirituelle og religiøse retninger. Det er derfor, en læremester er så vigtig, da vedkommendes opgave blandt andet er at styre novicen udenom fælderne og beskytte den shamanistiske vej mod misbrug.

Hvem vælger den shamanistiske vej?
Den shamanistiske tilgang kan hjælpe med at finde en større mening og balance, samt en fornyet respekt for jordens ressourcer og skabninger. Der er dog stor forskel på at være interesseret i shamanisme for sin egen skyld og på at gå shamanens vej.

Shamanen dedikerer sit liv til andre mennesker og stiller sig til rådighed for ånderne, jorden og universet. En shaman oplæres af kyndige læremestre, da læringen for en stor del handler om at komme ud af komfortzonen for at tage nye indsiger og erfaringer til sig.

Det er uhyre usædvanligt på egen hånd at tillære sig kundskaber på så udviklet og avanceret et niveau, som shamanen besidder. Det kræver støtte, vejledning og mod at åbne dørene til universer, som man måske ikke engang har fantasi til at forestille sig eksisterer.

Shamanens vej er en meget ydmyg vej, så en del af det personlige arbejde handler om at slippe ego’et og i stedet være i ligeværdig udveksling med åndeverdenen.

Shaman er aldrig en titel, man titulerer sig selv eller praler af til omverdenen. De gamle læremestre ville ryste på hovedet i vished om, at tingene var steget novicen til hovedet, hvis novicen præsenterede sig selv som shaman. Og så ville de sætte ham i skole for på ny at lære om ydmyghed og at bruge sin kraft med visdom i stedet for ego.

Shamanens helbredende evner
Dygtige shamaner kan scanne patientens energi og se sygdommen, sorgen, smerten eller sjælelige ar fra en anden inkarnation. Shamanen får en masse indsigt i problemets opståen, karakter og udtryk gennem brug af sine evner, og kan på den måde hjælpe patienten med at forløse energien og finde vej tilbage til sundhed og sjælelig balance.

Undervejs i behandlingen bliver shamanen hjulpet af sine åndehjælpere, planteånderne eller redskaber som sange, trommer, rasle, fjer, sten og røgelse. En healing kan være bygget op omkring særlige ritualer eller ceremonier.

Det er vigtigt at understrege, at shamanen ikke skaber helbredelsen. Shamanen lader den Guddommelige kraft arbejde igennem sig og ånderne gøre deres arbejde. Det er således ikke shamanens personlige kraft, der bruges i helbredelsen af en patient. Shamanen er blot specialiseret i at orkestrere rammerne til perfektion, for at det guddommelige kan komme til og gøre resten.

I det moderne samfund er det ikke længere en naturlighed at opsøge dem, der arbejder shamanistisk med forskellige problemer. Læger, psykologer, diætister med flere udfordrer i dag shamanens rolle som helbrederen.

Shamanisme i dag
Tiderne skifter og det betyder også, at de ældgamle traditioner må tilpasse sig det moderne samfund for at overleve i en ny tid. I en verden hvor forurening, overforbrug, ødelæggelse af naturen og mishandling af dyr i utallige former for fangenskab er hverdagskost, opstår der et naturligt behov for at finde tilbage til en ny balance, hvor de gamle værdier igen kan vise vej i respekt for den verden, vi lever i.

Mange stifter bekendtskab med shamanismen gennem weekendkurser, bøger og behovet for at være i og med naturen og inspireres dermed af de grundlæggende shamanistiske værktøjer.

Der er også en langt mindre gruppe dedikerede healere, som har valgt at træde shamanens vej og udøve den her i Danmark. Healere, som på helt traditionel vis stiller deres tid og kundskaber til rådighed for dem, der har brug for hjælp eller guidning i livet. Det er også disse shamanistiske udøvere, som lærer fra sig og deler deres visdom fra forfædrene med dem, der vil lære de gamle veje.

Den shamanistiske visdom skal erfares
Shamanisme er dybtfølt visdom, som den, der går den shamanistiske vej, har erfaret. Kontakt til åndeverdenen, forfædrene og arbejdet med de mange forskellige energifrekvenser er noget, der skal leves og opleves. Det er ikke noget, man tror, men noget man erfarer og implementerer som levende, vibrerende viden.

Det første skridt starter dog ofte med troen på, at der er noget, som er større og mere meningsfyldt end én selv. Måske endda oplevelser af uforklarlig karakter, som man søger svar på.

Udover arbejde i og med naturen, søger mange danskere de shamanistiske ceremonier og ritualer.

Svedehytter, visionssøgninger og soldans er blot nogle af måderne, hvorpå man skaber en klar og tydelig intention omkring sit personlige arbejde og dermed langt lettere kommer i kontakt med åndeverdenen og opfyldelsen af den bøn, man måtte have i hjertet.