Min bedste bog til hængekøjen

Sherin Khankan: Min yndlingsbog sætter fokus på indoktrinering i familien

"Der er cirka 30.000 børn i Danmark, der vokser op i skyggen af psykisk vold. Som regel er ’hjem’ noget, vi associerer med et trygt og rart sted, men sådan er det ikke for alle,” fortæller imam og leder af Exitcirklen Sherin Khankan. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

En dyster men velskrevet familietragedie har gjort et stort indtryk på religionssociolog og leder af Exitcirklen Sherin Khankan, der til dagligt arbejder med ofre for psykisk vold

Kernen i psykisk vold er, at intet er som det ser ud til at være. Fordi den psykiske vold ikke ses, holdes den nemt i live.

”Psykisk vold er langt mere udbredt, end vi er klar over, og derfor er det vigtigt, at også den fiktive litteratur kaster lys over det emne,” mener Sherin Khankan, der er imam, religionssociolog og leder af organisationen Exitcirklen.

Derfor blev hun imponeret af forfatter Kamilla Hega Holsts roman fra 2017 ”Rud,” hvor det alvorlige emne bliver taget op. Sherin Khankan anbefaler romanen som sommerens bedste bog til hængekøjen - ikke fordi man hygger sig, når man læser den, forklarer hun, men fordi den er velskrevet og rejser eksistentielle spørgsmål om forældreskab, skyld, skam og samvittighed.

I ”Rud” portrætteres en dybt dysfunktionel familie. Den dominerende og kontrollerende Simon er skilt fra Kaisa og har forældremyndigheden over parrets to børn på henholdsvis 10 og 14 år. Børnene er sammen med deres mor i sommerhus, da den ældste dreng forsvinder på vej hjem fra en strandtur. For forældrene bliver søgningen efter sønnen en rejse ind i det uhyggelig spind af destruktive aftryk, som faderens psykiske vold har sat hos dem alle.

Faderens dobbelttydige karakter er ifølge Sherin Khankan ét af de steder, hvor den psykiske vold bliver beskrevet i bogen. Udadtil er han en succesfuld læge, mens han bag lukkede døre er psykisk, fysisk og seksuelt voldelig:

”Det er dybt tragisk, at moderen i bogen har mistet forældremyndigheden. Det er noget, jeg ser en del i mit arbejde i Exitcirklen; Kvinder der har mistet forældremyndigheden over deres børn til psykisk voldelige fædre. Det kan ske, fordi fædrene har mere indflydelse, er bedre til at fremføre deres sag i retten, er lykkedes med at nedbryde kvinden, eller virker mere succesfulde udadtil.”

Familiens rødder

Da Sherin Khankan læste ”Rud,” tænkte hun meget over familien som arnested for menneskers skæbne. Et emne, hun på både godt og ondt er fascineret af:

”Opvæksten i familien kan både være en velsignelse og en forbandelse. For de fleste er det nok et sted midt imellem. Det er her, alting starter. Når vi danner en familie, lægger vi fundamentet for alt - ligesom rødder ude i naturen.”

Analogien mellem familiens og naturens rødder er gennemgående i værket. Bogens titel er i følge Sherin Khankan den 14-årige søns fejlskrivning af ordet rod - der både henviser til kaos samt rødder og rodnet, der findes overalt i naturen:

”Drengen mener, at man skal tænke alting i linjer. Det er de her rødder, som alting stammer fra. Rødder, der går dybt ned i jorden. På samme måde vil alt, hvad der sker i vores barndomshjem, påvirke os mennesker resten af livet.”

Tænk over, hvordan du opdrager

”Rud” er derfor en barsk, men kærkommen anledning til at tænke over, hvad det er for et livsfundament, man skaber for sine børn:

”Bogen fik mig til at tænke over, hvor vigtigt det er, at vi ikke indoktrinerer og kontrollerer vores børn. Vi skal ikke danne dem i vores eget billede. En fødsel er så dramatisk, fordi det markerer en adskillelse. Navlestrengen kappes over. Én bliver til to. Moderen mærker det fysisk, mens faderen bevidner det.”

Sherin Khankan mener, at det er denne nødvendige adskillelse mellem forældre og barn, som faderen i ”Rud” ikke forstår:

”Han er virkelig uhyggelig, farlig og kontrollerende overfor moderen - og børnene er taget som gidsler i det.”

I forlængelse heraf fremhæver hun de fortabte børn. En undersøgelse fra 2016 har vist, at hvert 12. barn i Danmark er udsat for psykisk vold, og derfor er det et vigtigt tema, bogen kaster lys over, fortæller hun:

”Der er rigtig mange danske børn, der vokser op i skyggen af psykisk vold. Som regel er ’hjem’ noget, vi associerer med et trygt og rart sted, men sådan er det ikke for alle.”

Sherin Khankan ser her en parallel til den 14-årige søn i bogen, der stikker af hjemmefra:

”Han er nødt til at fjerne sig fra hjemmet og bryde med den onde voldsspiral, som hele familien befinder sig i. Han leder efter trygheden. Uden at afsløre for meget ender det da også med at være ham, der på dramatisk vis river familiens rodnet op. På den måde viser han, at der findes en vej ud af mørket.”