Shivas store nat (maha shivratri)
Den hinduistiske gud Shiva fejres årligt i den sene vintertid med faste, meditation og hellige mantraer på Shivas store nat - på sanskrit kendt som maha shivratri
Den årlige fejringsdag Shivas store nat fejres i februar eller marts af hinduer verden over. På sanskrit kendes dagen som maha shivratri, og dagen er dedikeret til Shiva, der er en af de vigtigste guder i hinduismen.
Bliv klogere på den hinduistiske højtid Shivas nat i denne artikel.
Indhold
- Hvad er Shivas store nat?
- Hvem er Shiva?
- Hvornår fejres Shivas store nat?
- Hvordan fejres Shivas store nat?
- Hvorfor fejres Shivas store nat?
- Hvad er trimurti, den hinduistiske treenighed?
- Hvor kommer Shiva fra?
Hvad er Shivas store nat?
Shivas store nat er en årlig fejring, der falder i det tidlige forår. Her tilbedes den hinduistiske gud Shiva, som er gud for ødelæggelse. Shiva udgør sammen med Brahma og Vishnu den hinduistiske treenighed, trimurti.
Dagen kaldes maha shivratri på sanskrit, og oversættes på dansk til Shivas store nat. Maha er sanskrit for stor, og shivratri er en sammentrækning af Shiva og ratri, som betyder nat.
Nogle mener at Shiva og gudinden Parvati blev gift på denne dag, og at deres ægteskab symboliserer foreningen mellem den maskuline energi shiva og den feminine energi shakti, der ifølge hinduismen balancerer universet.
Derudover er dagen symbolsk for overgangen mellem vinter og sommer. Som ødelæggelsens gud destruerer Shiva vinteren for at sommeren kan blomstre, og Shiva giver altså rum til at en ny sæson kan indtræde.
Dette fejres af hinduer verden over med faste, ofring og meditation.
Hvem er Shiva?
Shiva er gud for ødelæggelse. Ødelæggelse skal ikke forstås i en negativ forstand, men skal ses som at noget skal destrueres, for at noget nyt kan opstå. Den hinduistiske tidsanskuelse er nemlig cyklisk, det vil sige, at tiden og livet løber i ring. Det adskiller sig fra den lineære opfattelse af tid vi har i vores del af verden.
Shiva kendetegnes af et tredje øje, der symboliserer visdom, og af sin blå hals, som har givet ham tilnavnet Neelkanth (blå hals). Beretningen om Shivas blå hals kan læses i afsnittet Hvorfor fejres Shivas store nat?
Shiva drives af en vild passion, der ofte udfolder sig i ekstremer. Enten lever Shiva meget asketisk eller meget hedonistisk. Shiva er altså en gud, som indeholder mange modstridende kvaliteter.
Shiva er repræsentant for den maskuline energi shiva, der afbalanceres i foreningen med hans kone Parvati, der repræsenterer den feminine energi shakti.
Shiva tilbedes ofte med symbolet lingam, der er et fallossymbol, som blandt andet repræsenterer den reproduktive kraft. Lingam-symbolet er også en del af offerritualet på Shivas store nat.
Hvornår falder Shivas store nat?
Shivas store nat falder på den 13. eller 14. nat i magha, som er natten før nymåne. Magha er en måned i den hinduistiske kalender, der ligger omkring februar og marts.
Nedenfor findes en oversigt over de kommende års fejringer af Shivas store nat, som de falder i den gregorianske kalender:
- 2022 1. marts
- 2023 18. februar
- 2024 8. marts
- 2025 26. februar
- 2026 15. februar
Starten på en ny månecyklus markeres faktisk månedligt med begivenheden Shivas nat, der også kaldes shivratri på sanskrit. I måneden magha er dagen dog ekstra vigtig, og derfor markeres den helt særligt ved Shivas store nat.
Hvordan fejres Shivas store nat?
Shivas store nat er for tilhængere ikke en overdådig festdag. Det er en dag dedikeret til en selvrefleksion og faste.
Det er en dag, hvor man tænker over de ting, der er en hindring for ens udvikling, og dermed bør destrueres for at skabe rum for mere konstruktive energier.
Dedikerede hinduer faster hele dagen og spiser først næste morgen. Der er forskellige måder at udføre fasten på. Nogle afholder sig fra at indtage noget overhovedet, mens andre indtager mælk og frugt.
Hele dagen er dedikeret til Shiva, og mange deltager i ceremonier (puja) i de udsmykkede Shivatempler, hvor man ofrer mælk, honning og sommetider mandler på en lingam. En lingam er en fallos-statuette, der symboliserer Shiva.
Hele natten tilbedes Shiva ved afsigelse af bønner og recitation af mantraer, og nogle mener, at man ved en fuldkommen fordybelse kan befries fra dårlig karma
Der er mange forskellige udlægninger af dagens og ritualernes betydning, og også mange regionale forskelle. Flere af elementerne kan man dog læse om i de hellige hinduistiske skrifter puranaerne, der dateres til at være skrevet fra omkring 250 e.v.t. til 1700 e.v.t.
Shivas store nat har især en særlig betydning for kvinder, som på denne dag beder for deres sønner og mænd, mens ugifte kvinder beder for at ægte den perfekte partner.
Hvorfor fejres Shivas store nat?
Der er flere forskellige udlægninger af, hvorfor man fejrer Shivas store nat.
En beretning er, at det er denne dag, hvor Shiva ægtede Pavarti, og dermed forenede den maskuline energi shiva med den feminine energi shakti, der sammen er balancerer universet.
Det menes også at være denne dag, hvor Shiva fik sin blå hals. Ifølge beretningen samudra manthan måtte Shiva drikke en dødelig gift, for at redde verden fra giftens ondskab. Da Parvati så, at giften spredte sig i Shivas krop, holdte hun om hans hals, så giften ikke spredte sig, men i stedet samlede sig i halsen.
Siden er Shiva blevet kaldt Neelkanth eller den blå-halsede gud, og nogle fejrer denne heroiske handling på Shivas store nat.
En tredje beretning lyder, at det er denne dag, hvor Shiva danser sin kosmiske dans tandava, der symboliserer den cykliske tidsopfattelse, hvor verden konstant skabes og destrueres. Det er med denne dans at Shiva destruerer det gamle, så noget nyt og bedre kan spire frem.
Hvad er den hinduistiske treenighed?
Der findes en masse guder og gudinder inden for hinduismen, men de tre hovedguder er Shiva, Vishnu og Brahma.
De udgør sammen trimurti, der betyder “tre guder” på sanskrit. Det kan også oversættes til hinduismens treenighed. De repræsenterer alle de forskellige elementer af den hinduistiske kosmologi, hvor Brahma er skaberen, Vishnu er opretholderen og Shiva er ødelæggeren.
Der findes mange forskellige traditioner og retninger i hinduismen og den måde religionen praktiseres på. Nogle af de største retninger er vaishnavisme, hvor Vishnu dyrkes som den helligste gud, og shaivismen, der dyrker Shiva som den helligste gud.
I begge retninger gælder, at de andre guder opfattes som fremtrædelsesformer af den ene gud. I shaivismen mener man, at Shiva selv rummer både ødelæggeren, skaberen og opretholderen, og at han er omnipotent.
Shiva tilbedes primært i den sydlige del af Indien og i delstaterne Kashmir og Himachal Pradesh i den nordligste del af Indien.
Hvor kommer Shiva fra?
Der er nogle uklarheder omkring Shivas oprindelse.
Dog tyder meget på, at han har overtaget træk fra stormguden Rudra, der var en af hovedguderne i den vediske kultur (1750-500 f.v.t.). Det er især de destruktive kræfter, som Rudra besidder, der går igen ved Shiva.
Udover slægtskabet med den vediske stormgud Rudra, så er Shivas skikkelse sandsynligvis også en sammensmeltning af andre lokalguder, hvad kan være årsagen til hans mange facetter.