LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Indføring

De 5 vigtigste højtider i sikhismen

Divali er en højtid, der fejres af alle større folkeslag i Indien. Det er en symbolsk fejring af lysets sejr over mørket og sikherne tænder lys i deres hjem og templer. I en sikh kontekst er det en metafor for uvidenhed versus oplysning, handling over passivitet, sjælen over materiet mv. På billedet ses Det Gyldne Tempel oplyst af lys til divali. Foto: Wiki Commons

Sikher fejrer de store guruer, og ligesom mange andre kulturer og religioner fejrer de nytårets komme. Og så er højtider i den indisk funderede religion centreret om spiritualitet, menneskerettigheder, våben og poesi

Sikherne har en lang række højtider, som markeres med bøn, fest og farver. Her kan du blive klogere på de fem vigtigste.

Sikher følger traditionelt den indiske bikramikalender, som er 57 år foran den kristne kalender. Da bikramikalenderen er baseret på månens bevægelser, til forskel fra den kristne solkalender, forskydes højtidernes dato år for år.

Gurpurab – Guruernes fødselsdage
Markeringen af Guruernes fødselsdage er blandt de vigtigste højtider for sikher. Oftest samles sikher i det lokale tempel, hvor de via præstens taler fordyber sig og finder inspiration i den enkelte gurus liv og lære. Da der er 10 guruer i den sikhiske tradition, er der stort set Gurpurab markeringer hver måned, men det er særligt den 1. og 10. Gurus fødselsdag, der bliver markeret.

Vaisakhi – nytåret (april)
Det nye år skydes i gang med højtiden vaisakhi. Fra vaisakhi bliver dagene lysere og lysere, og dette symboliserer starten på det nye, glædelige og positive år. Vaisakhi er samtidig dagen, hvorpå den 10. Guru etablerede Khalsabroderskabet i 1699.

Khalsabroderskabet er en særlig orden af døbte sikher og består af de mænd og kvinder, som har dedikeret deres liv til Gud og menneskeheden. Mange sikher bliver døbt på denne dag og tiltræder herved Khalsabroderskabet.

Khalsasikher vier deres liv til religionen og følger et særligt adfærdskodeks, der blandt andet betyder, at de donerer 10 % af deres indkomst til godgørende formål, ligesom de bruger en stor del af deres fritid på frivilligt arbejde, som kommer andre mennesker til gavn.

Divali – lysets fest (oktober/november)
Divali er en højtid, der fejres af alle større folkeslag i Indien. Det er en symbolsk fejring af lysets sejr over mørket, og på denne dag tænder sikher lys i hjem og templer. I en sikhisk kontekst er det en metafor for uvidenhed versus oplysning, handling over passivitet og sjæl over materie. Ligesom Ying og Yang refererer til to modsatte poler, der begge er i samhørighed og i konflikt på samme tid, består verden af positive samt negative kræfter. I sidste ende vil lyset altid triumfere over mørket.

Traditionelt bruges ordet ’divali’ dog ikke blandt sikher. I stedet bruges ’bandi chorr’ (frigiveren), som referer til en historisk hændelse fra starten af 1600-tallet. På denne dag blev den 6. Guru løsladt fra fængslet efter mere end to års fangenskab. Da myndighederne ikke kunne bevise deres anklager mod Guruen, besluttede de at befri ham. Blandt de øvrige fanger var ligeledes 52 hinduprinser fra Rajastan (et område i Indien inddelt i fyrstendømmer), som ligeledes var uretfærdigt tilbageholdt.

Guruen nægtede at lade sig løslade medmindre de øvrige uskyldige fanger også blev frigivet. Efter en længere diskussion lykkedes det Guruen at få overtalt myndighederne til at løslade samtlige 52 hinduprinser, som herefter vendte hjem til deres familier.

Sikher benytter ofte dagen til at sætte fokus på menneskerettigheder, og man ser ofte, at der i templerne samles ind til organisationer som Amnesty International og den humanistiske sikh-organisation Khalsa Aid, som alle arbejder med at sikre, at menneskers basale rettigheder bliver respekteret.

Der er seks måneder mellem vaisakhi og divali. Sikher har en tradition om nytårsforsæt, ligesom man har i Danmark. Ved vaisakhi, som markerer starten af året, sætter den enkelte sikh nogle mål for sig selv. Det kan være på det spirituelle, personlige eller sociale plan.

Til divali, et halvt år efter, følger man så op på sine mål, for at se om man har opfyldt de mål man satte for sig selv. Hvis ikke man har opfyldt sine mål, reflekterer man over, hvad man kan gøre for at nå dem. På den måde anses de to højtider ofte som tvillingehøjtiderne, der hjælper den enkelte med at sætte ambitioner for livet.

Dusehra – tilbedelse af våben (oktober/november)
Denne højtid adskiller sig fra de øvrige, da den primært markeres af sikher i det centrale og østlige Indien. Sikherne har mange krigertraditioner, da de, ligesom de japanske samuraier, nedstammer fra et krigerfolk. En af disse traditioner er, at man tilbeder våben som et symbol på Guds mægtighed. På et højere plan er tilbedelsen et symbol på dødens naturlige del af livet. Man finder lignende traditioner blandt de japanske samuraier.

Mange sikher har en samling af blankvåben i hjemmet, og disse våben er centrum for ritualet. Det foregår ved, at man samler sine blankvåben for at rense og pudse dem, alt imens man reciterer hellige salmer. For mange sikher er ritualet samtidig en forbindelse til fortiden, hvor sikher måtte kæmpe for deres overlevelse.

Hola - mangfoldighed, styrke og poesi (marts)
Den sidste højtid på året er hola maholla. Det er farvernes dag, hvor man hygger med venner og bekendte. Højtiden er særligt fokuseret omkring byen Anandpur i Nordindien. Omkring en halv million sikher strømmer årligt til byen for at markere højtiden med farver, glæde og konkurrencer i kampsport og poesi.

Selve højtiden varer tre dage og kulminerer med fuldmånens skær ud over den smukke bjergdal, hvor sikherne er dybt forankrede i bøn og meditation. Se følgende video med højdepunkter fra hola maholla 2014.