LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Indføring

At dræbe sit pigefoster vil normalt lede til frafald fra sikhismen

I sikhismen defineres liv som ”besjæling”. Da sikhernes hellige skrifter giver udtryk for, at besjæling af et foster finder sted i livmoderen, anser mange sikher et foster for at være liv:

Sikhismen har i flere hundrede år haft et klart forbud mod drab på babyer. Alligevel er sikher i dag særligt udfordrede af abortering af pigefostre i Indien

I de senere årtier har teknologiens medicinske muligheder betydet, at religiøse samfund verden over er blevet udfordret af moderne problemstillinger som abort og gensplejsning.

Sikhismen er ingen undtagelse. Abort, som vi kender det i dag, er naturligvis ikke direkte behandlet i de tidlige sikh-lovtekster. Alligevel kan man udlede nogle overordnede principper på baggrund af drøftelser, der fandt sted, da sikhismen voksede frem i 1700-tallets Indien.

Sikhismen definerer liv "besjæling"

Et af de store spørgsmål i de religiøse abortdebatter er, om fostre kan betegnes som liv. I sikhismen defineres liv som ”besjæling”. Da sikhernes hellige skrifter giver udtryk for, at besjæling af et foster finder sted i livmoderen, anser mange sikher et foster for at være liv:

”… Ved Guds vilje blev du placeret i livmoderen. Mens du vred dig rundt i livmoderen udførte du dyb hengiven tilbedelse af Gud… Herefter trådte du nøgen ind i denne verden, og nøgen vil du atter forlade den” (Guru Granth Sahib, side 74).

Det er dog oftest i forbindelse med religionens bredere principper, at man fortolker sikhismens syn på abort. Barmhjertighed, ikke-vold, nåde og ansvar for alt levende er blandt sikhismens grundlæggende værdier. På baggrund af sådanne værdier mener mange sikher, at abort ikke hører hjemme inden for sikhismen

Drab på pigebørn var et stort problem i 1600-tallets Indien

Sikher anser børn og familieliv som en velsignelse, der følger med ægteskab, og derfor ser man grundlæggende graviditet og børn som ønskede. Der er derfor ikke nogen skriftsteder, der taler direkte om abort af fostre, der stadig befinder sig i livmoderen. Man må derfor hente skrift- og kildesteder fra andre relaterede emner.

I slutningen af 1600-tallet oplevede Indien en stigende velstand, som ledte til en voksende middelklasse. I indisk kultur var det dengang – såvel som i dag – tilfældet, at brudens familie betalte for brylluppet. Med en stigende grådighed blandt middelklassen ledte traditionen til et nyt fænomen, hvor mandens familie krævede medgift, oftest i form af dyre bryllupper og bryllupsgaver. Mange fattige familier så derfor døtre som en stor udfordring, da pigerne på sigt kunne ende med at blive en økonomisk byrde for familien. Dette medførte, at der var mange familier, som så sig nødsaget til at dræbe deres døtre kort efter de blev født.

Da den tiende Guru, Guru Gobind Singh (1661 – 1708), hørte om dette, erklærede han, at sikher, der dræber deres pigebørn, øjeblikkeligt er at anse for frafaldne.

Dette forbud blev ledsaget af andre forbud, som forbyder sikher at kræve medgift og gaver til bryllupper, forbud mod at have venskab med familier som har dræbt deres døtre, såvel som påbud til sikherne om at støtte op økonomisk op om fattige familier, så de ikke skulle føle det nødvendigt at dræbe deres døtre.

Forbuddet om at slå døtre ihjel danner baggrund for sikhers syn på abort i dag

Der er meget, der tyder på, at forbuddet og fordømmelsen blev håndholdt. En af sikhernes store ledere i 1700-tallet, Jassa Singh Ramgharia, blev eksempelvis øjeblikkeligt straffet, smidt ud af religionen og sendt i eksil, da han dræbte sin lille datter. Sikhernes reaktion mod deres leder viser, at selv eliten ikke havde mulighed for at undslippe forbuddet.

Kuir Singh, en senere sikhforfatter fra 1750’erne, fortsatte den hårde og kontante fordømmelse, da han i bogen Gurbilas Patshahi Dasvi skrev ”Den person, der sælger eller dræber sin datter, vil forfalde til et mørkt hul”.

Det er ud fra disse skriftsteder, at sikhismen udleder synet på drab af babyer og i næste led abort. Forbuddet mod drab på pigebørn er senere blevet fortolket som et bredere forbud, der også inkluderer drenge, selvom det i tidlig sikhisme kun gjaldt for pigebørn.

Nuancer i synes på abort inden for sikhismen

Sikhloven, som den står skrevet i den gamle Rahitnama-lovlitteratur, er dog ikke sort/hvid og endegyldig. De tidlige lovbøger udviser en stor fleksibilitet og forståelse for, at sort/hvide regler ikke altid kan implementeres i en kompleks verden. Der er mange eksempler på denne fleksibilitet og forståelse, hvoraf det mest kendte er fra lovbogen Prem Sumarag Granth fra 1700-tallet. At handle i sandhed og altid tale sandt er en stor dyd i sikhismen.

I Prem Sumarag står der dog, at en sikh altid skal sige sandheden, medmindre sandheden vil gøre andre ondt. Her er det tilladt at fortælle en hvid løgn for at undgå at såre andre mennesker. Her ses det, at et fundamentalt princip kan bøjes for at tilpasse sig en kompleks virkelighed, hvor princippet kan ende med at gøre mere skade end gavn.

Denne fleksibilitet kan medføre, at de klassiske dilemmaer vedrørende abort fortsat vil blive diskuteret i en sikhkontekst, uden at man på forhånd lukker ned for debatten. En relevant debat i dag kunne være, om en kvinde, der er blevet gravid med sin voldtægtsmands barn må abortere det? Må hun abortere sit barn i tilfælde af incest? Eller hvis hendes eget liv er i fare? På den måde ses der en balance ved på den ene side at have en skarp holdning til abort, og på den anden side at udvise en fleksibilitet med henblik på at forholde sig til verdens kompleksiteter og dilemmaer.

Sikher er stadig påvirket af drab på pigebørn

På trods af lovens skarpe fordømmelser er abort på pigefostre og drab på pigebørn stadig et stort problem i det indiske samfund i dag, og særligt sikher ser ud til at praktisere aborter i høj grad. Kombinationen af en voksende middelklasse og ny teknologi, der gør, at man kan fastslå barnets køn før fødslen, har forstærket den gamle skik, hvor man dræber og aborterer pigebørn af frygt for de voldsomme udgifter, der kan vente en i fremtiden.

Utallige sikhiske prædikanter, kunstnere og NGO’er har i de senere årtier forsøgt at modarbejde dette fænomen, ligesom den indiske stat har forsøgt at lovgive på området. Ingen af initiativerne ser ud til at have en nævneværdig effekt, da de indiske folkeoptællingsrapporter fortsat viser, at der er store udsving i kønsrationen mellem piger og drenge.

Sikhismens tiende Guru - Guru Gobind Singh (1661 – 1708) - erklærede, at sikher, der dræber deres pigebørn, vil frafalde religionen øjeblikkeligt samtidig med at alle øvrige sikher blev beordret til at holde sig fra disse personer. Med denne kontante udmelding fik sikhismens leder tegnet en skarp streg i sandet, for hvad der er acceptabel adfærd overfor babyer. Foto: Wiki Commons