Indføring

Hvad er hola maholla?

Til hola maholla konkurrerer sikher i blandt andet hesteløb, brydning, kampsport og digtskrivning og -oplæsning. På den måde fejrer man de ydre såvel som de indre færdigheder, et menneske skal besidde for at være i balance. Foto: Ajay Verma/Reuters/Ritzau Scanpix

Til hola maholla- festivalen i marts fejrer sikher verden over forår, mangfoldighed, kampsport og kundskab

Sikhismen blev grundlagt af guru Nanak, der blev født i år 1469 i et område, der nu svarer til den indiske delstat Punjab, hvor over halvdelen af indbyggerne i dag er sikh. Det svarer til cirka 16 millioner mennesker.

Guru Nanak voksede op blandt hinduer og muslimer, men grundlagde altså en ny religion, hvis mål det var at forbedre levevilkårene for alle mennesker uanset køn eller kaste. Det var revolutionerende fordi de sydøstasiatiske samfund dengang var helt og holdent struktureret af kastesystemet.

Kastesystemet er en hierarkisk inddeling af befolkningen efter rang og spirituel renhed, der igen afhænger af ens tidligere liv. Kastesystemet spiller stadig en vigtig rolle i dag, selvom det officielt er blevet forbudt.

Sikher tror på, at der er én almægtig Gud, hvis lys gennemstrømmer alt og alle. På den måde bliver lighed og retfærdighed sikhismens vigtigste sag. At være en god sikh indebærer at engagere sig i samfundet, siger næstformand for Sikh Ungdom Manpreet Singh:

“Dyb meditation og indre søgen er ikke nok, når verden brænder. Som samfundsborger har man pligt til at hjælpe sine medmennesker og ikke kun sig selv.”

Fra et sikhisk synspunkt hjælper det ikke at trække sig fra menneskenes verden for at komme tættere på Gud, for den guddommelige kraft er netop overalt, også i menneskene.

Velgørenhed og bedre vilkår for kvinder
Sikherne arbejder for at institutionalisere de idealer, guruerne bebudede. “Langar” er et gratis måltid, der tilbydes til alle. De kasteløse kan søge ly i sikhernes tempel og spise side om side med andre. Denne praksis er en protest mod kastesystemets klasseinddeling, hvor det er ildeset, at folk fra forskellige kaster spiser sammen.

Sikhismen slår også et slag for kvinderettigheder. For eksempel var det tradition, at når en hindu-ægtemand døde, skulle enken brændes levende sammen med hans lig. Dette kaldes på sanskrit “sati”, som betyder god kvinde. Siden 1947 har der været 40 tilfælde af sati. Enkebrænding forekommer altså meget sjældent, men ritualet har førhen været prestigefyldt.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at sikhismen allerede i 1400-tallet bekæmpede kvindeundertrykkelse. Men ligesom alle andre religioner har sikhismen været påvirket af fastgroede fordomme, mener Manpreet Singh:

“Religioner er hvirvlet ind i det kulturelle spindelvæv, der kaster sine skygger. Nogle gange sker det, at man træder et skridt frem og to tilbage. Af denne årsag er mange unge kritiske over for traditioner, som ikke har rod i sikhismens filosofi og lære.

Martyrdom og menneskerettigheder
Den niende guru Tegh Bahadur blev i 1675 tortureret og myrdet, fordi han modsatte sig en fjendtlig kejser, der ønskede at tvangskonvertere både hinduer og sikher til islam.

Hans heltedåd var er et lysende forbillede for alle sikher, mener Manpreet Singh. Guruen levede og døde for at beskytte alle menneskers grundlæggende rettigheder.

Pragmatisk tilgang til religion
Den hinduistiske højtid holi falder i år 2021 den 28. og 29. marts. Det udregnes efter den hinduistiske månekalender. Holi er en festival, der fejrer forårets komme og de glade farver og følelser, der hører med.

Sikherne ville gerne sætte deres præg på højtiden, så de arrangerede “hola maholla”, der løst oversat betyder opvisning af kampsport. “Hola” er den maskuline bøjning af det feminine “holi”.

“Hinduismen ikke er en homogen religion. Det var briterne, der i sin tid samlede de myriader af lokale religiøse retninger, der fandtes i Indien, under et. Holi fejres dog af alle indiske folkeslag,” siger Manpreet Singh.

Man kan sige, at holi er i en gråzone mellem religiøs og kulturel praksis. Det kan sammenlignes med den måde, kristne ritualer er blevet fusioneret med hedenske ritualer, for at danskerne skulle tage bedre imod dem. Derfor giver det fin mening, at sikherne konstruerer deres egen overbygning, der stemmer overens med den hinduistiske tradition.

Balance mellem krop og sind
“Hola maholla hylder glæde, mangfoldighed, styrke, kunst, intellekt og opblomstring. Ideen er, at samtidig med at naturen blomstrer op, skal også mennesket gøre det. Det handler om at være sund i sjæl og krop,” fortæller Manpreet Singh festivalen. Han fortsætter:

“Festivalen danner ramme om opvisning af kampsport, brydning, hesteløb og oplæsning af poesi og filosofi. Man har også konkurrencer i at fremføre det smukkeste digt med benspænd i form af versefod, toneart og tema. Disse konkurrencer minder lidt om rap battles.”

Til hola maholla læser og studerer man også den tiende guru Gobind Singhs poesi. Bogtrykkeri var kommet til området ikke længe før hans tid, og ved hans hof var digtere, oversættere og filosoffer samlet.

Derudover introducerede guru Gobind “khalsa”, der er en gruppe indviede sikher, hvis formål det er at vogte de svage mod forfølgelse. Introduktionen af khalsa og den øgede fokus på kunst og kundskaber eksemplificerer, hvordan sikhismen lægger vægt på samhørigheden mellem en sund psyke og en stærk krop.

Kernen i den sikhiske levemåde er balance mellem kropslig og åndelig sundhed, for det er ved hjælp af ydmyghed, intellekt og styrke, man fremmer retfærdighed. Det afspejles i sikhismens historie, som man hylder til hola maholla.