Indføring

Sikhismen er populær i vestlige lande

Der findes ikke nogen oversigt over hvor mange der er konverteret til sikhismen, men alene i USA skønnes det, at mere end 100.000 har konverteret siden 1970erne. Foto: Munish Sharma/Reuters/Ritzau Scanpix

I de seneste 40 år er der set en stigning i antallet af europæiske og amerikanske borgere, der konverterer til sikhisme. Konvertitterne skaber variation i den måde, man kan være sikh på

Sikhismen blev grundlagt i det nuværende Pakistan i 1400-tallet og spredtes hurtigt til andre dele af Asien grundet Guru Nanaks rejser til bl.a. Kabul, Mecca, Baghdad og Sri Lanka. Her blev der opsat lokale meditationscentre, og Guru Nanak fik følgere i alle disse byer og lande.

Følgerne konverterede primært fra islam, buddhisme og hinduisme. De tidligste eksempler på vestlige og kristne konvertitter, som vi kender til, ses under den britiske kolonisering af Indien i 1800-tallet. Her konverterede mange britiske soldater og embedsfolk til religionen.

Den mest kendte af disse var regeringsadministratoren Max Arthur Macauliffe, som konverterede i 1860'erne. Han var den første til at introducere sikhismen til et vestligt publikum. Han forfattede blandt andet bogen ”The Sikh Religion: its Gurus, Sacred Writings and Authors” der udgjorde flere tusinde sider og blev udgivet af Oxford i 1909.

En simpel konversionsovergang
Det er relativt simpelt at konvertere til sikhismen. Der er ikke et fast indvielsesritual man gennemgå for at blive sikh. Man begynder blot at følge den spirituelle og verdslige praksis, som udgår fra de hellige skrifter. De fleste konvertitter opsøger dog et lokalt sikhtempel, hvor de bliver introduceret til menigheden (sangat) og får en introduktion til temlpet, bønnen og så videre.

Nogle vælger også at tage et sikhnavn efter en ceremoni, som nogle anser for at være en ’genfødsel’ ind i religionen. Andre konverterer og lever isoleret fra en sangat uden nogensinde at opsøge andre sikher. Dette er der flere eksempler på i Danmark, hvor antallet af konvertitter stadig er ganske få.

Guru Nanaks tredelte formel siges at være begyndertrinnet i sikhismen. Følger man den, er man sikh.

Denne går ud på, at man indfører en spirituel praksis ved at meditere hver morgen. Derudover begynder man at arbejde med sig selv og sine individuelle udfordringer i livet (vrede, egoisme, materialisme, kødelige lyster, arrogance, grådighed) samtidig med, at man påbegynder frivilligt samfundsarbejde for at tjene sit samfund (kaldet seva).

Konvertering i nyere tid
På globalt plan ses der flest konversioner i USA, men i Europa er der siden 00'erne sket en stigning, især i England, Holland og Frankrig. Siden 1960erne, hvor hippiebevægelsen opstod og mange unge tog idealerne fra indiske religioner til sig, fik man også en kontaktflade mellem sikhismen og Vesten.

Sikhnet.com - verdens største online portal for sikher er eksempelvis drevet af amerikanske konvertitter.

En af de største organisationer i dag er den amerikanske 3HO organisation (”happy, healthy, holy organisation”) som blev grundlagt i USA i 1969 af Harbhajan Singh Yogi, også kendt som Yogi Bhajan. Denne organisation er fokuseret på kundalini yoga og meditation, og er blevet yderst populær blandt konvertitter.

Organisationen har senere udviklet sig til også at omhandle idéer omkring diæt, miljø, økologi og sundhed. Ikke alle medlemmer er konverteret, men mange lever dog hvad man ville kalde en sikhisk livsstil uden at være formelt konverteret.

Der findes ikke en samlet oversigt over, hvor mange der er konverteret, men alene i USA skønnes det, at mere end 100.000 har konverteret siden 1970'erne.

I dag taler man således om 3. generations sikhkonvertitter, hvor bedstefaren konverterede for 40 år siden. Mange forlader også religionen igen efter et par år. For dem har religionen blot været en fase i deres liv.

Når gamle traditioner møder nye
Nogle traditioner fra den indiske diaspora er blevet overtaget af konvertitterne, mens andre er blevet forkastet. Et af de elementer, der er blevet kritiseret af visse indiske sikher, er den såkaldte ”kapitalisering af spiritualitet”, som ofte ses blandt konvertitter, som driver meditations- og yogacentre.

Mange indiskfødte sikher mener, at værktøjer som meditation og yoga skal betragtes som en integreret og central del af sikhismen. Derfor opfattes det som forkert at opkræve penge for ugentlige meditationsaftener og yogahold, da man herved profiterer på en spirituel praksis med udgangspunkt i mantraer fra de hellige skrifter.

Kritikken går på, at man for det første udelukker de dele af samfundet som ikke har råd til at deltage på holdene, ligesom man skaber industri ud af en åndelig praksis.

Sådan en form for kritik kan ses som skellet mellem det traditionelle og det moderne, samtidig med at det også udgør et skel mellem konvertitter og etnisk indiske sikher. Indenfor forskellige sikhgrene opstår der altid forskellige traditioner, og disse bidrager til en stor diversitet blandt tilhængere af sikhismen i dag.

Skrevet i samarbejde med Nicolas Hari Singh.