Sikhisme

For sikher er litteraturen en indgang til at udforske verden

Undervisning var en stor del af Nirmala filosoffernes aktiviteter , og de har i adskillige hundreder år haft tradition for gratis skoleundervisning, kost og logi. På maleriet ses en sikh læse op fra de hellige skrifter i 1867. Foto: Wikicommons

Siden grundlæggelsen i 1400 tallet har sikhismen haft en stærk litterær tradition med fokus på at udforske verden i al dens pragt og kompleksitet

Da sikhismens stifter, den indiske Guru Nanak, skulle nedskrive sin lære i 1600-tallet, ønskede han ikke at vælge mellem de riges eller fattiges sprog. Derfor skabte han et nyt alfabet. På den måde måtte rige og fattige såvel som analfabeter og veluddannede sidde i samme klasselokaler for at lære skriftsproget og tilegne sig viden om religionen. Pointen var, at det i denne nye religion ikke var nogen fordel, hvis man kom fra en velstillet familie.

Samtidig kaldte han sine følgere for ”sikh”, som betyder elev. Sikherne var således elever på livets skole, og alle hændelser i livet skulle ses som en mulighed for at lære. Ud fra denne doktrin udviklede der sig gennem sikhernes historie flere grupperinger, som på hver sin måde bidrog til sikhismens litterære tradition og dannelsesideal. For litteraturen og læringen har altid stået i centrum for sikherne.

Byen Anandpur som kulturelt læringscenter
Den største inspiration til udvikling af den litterære kultur kom fra Guru Gobind Singh (1666-1708). Han var selv en talentfuld digter, som forfattede adskillige større værker om teologi, samfundsforhold og statskundskab. Den litterære tradition blomstrede under hans ledelse, og byen Anandpur udviklede sig hastigt til et kulturelt læringscenter, der tiltrak mere end hundrede digtere og forfattere, som fandt arbejde i hans hof.

Disse digtere havde baggrunde inden for sikhisme, hinduisme og islam. I det tværreligiøse læringscenter arbejdede digterne intenst på at studere og oversætte fortidens klassiske værker inden for sanskrit og persisk civilisation. I middelalderen var persisk og sanskrit de internationale sprog, der blev brugt i store dele af Asien til at nedfælde videnskab og kundskab. I dag har engelsk den status på globalt plan. Flere af nutidens filosofiske sikh-grupperinger sporer deres oprindelse tilbage til ledende medlemmer af Guru Gobind Singhs hof.

Filosoffer og digtere
En af nutidens sikh-grupperinger kaldes "nirmala" og har eksisteret siden slutningen af 1600-tallet. De udgør sikhismens filosoffer og teologer. Nirmala-grupperingen blev oprettet for at udfordre de højtuddannedes monopol på viden og sikre, at viden kunne være for alle. Undervisning har derfor derfor været en stor del af deres aktiviteter, og de har i flere hundrede år haft tradition for gratis skoleundervisning, kost og logi. På den måde bliver elevernes egen økonomi ikke en hindring for deres uddannelse.

Ved starten af 1900-tallet havde nirmala-grupperingen og de øvrige literære sikher nedfældet sikhismens 500-årige historie i kolossale værker. Derudover havde de oversat samtlige større værker fra sanskrit og skrevet kommentarer til disse.

På dette tidspunkt i historien havde de ligeledes udgivet værker inden for urban historie, medicin, meditation, yoga, ordbøger, indisk filosofi, retorik, mytologi og katalogiseret over 200 indiske religioner samt lavet indekser over sikhernes helligdomme.

Mødet med de britiske koloniherrer
Nirmala-filosofferne var populære blandt inderne, og mange af dem fandt arbejde hos sikh-kongerne i det nordlige Indien, som var interesserede i at uddanne deres borgere. Efter briternes kolonisering af Nordindien i 1849 oplevede filosofferne dog modstand, da briternes nyoprettede skoler gjorde dem arbejdsløse. Nu var det ikke viden om sikhisme, sanskrit og indisk lærdom og filosofi, som var det afgørende dannelsesideal.

Det nye ideal var derimod at kunne mestre fag, som kunne skaffe jobs i den britiske statsadministration. Denne nedgang har betydet, at nirmala-sikherne i dag mere har status af at være en slags vismænd og filosofiske helgener, frem for undervisere i klassisk lærdom.