Hvilken rolle har Brahma i hinduistisk skabelsesmytologi?
Deler hinduguden Brahma sig hver gang, verden skabes, og hvad er det for noget med et gyldent æg i hinduismen, spørger en læser. Lektor og ph.d. i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger svarer
Spørgsmål
Hej Brevkasse
Jeg har to spørgsmål angående skabelsen i hinduismen.
Jeg har læst om skabelsen i forbindelse med en skoleopgave. Jeg har læst om, hvordan skaberguden Brahma delte sig selv på forskellige måder og skabte forskellige ting. Jeg har også læst, at Brahma ligger i et gyldent æg i to år.
Hvilken af disse to ting sker først? Altså hvornår er det, at Brahma efter sigende opdager guden Vishnu og får af vide, at han skal skabe? Er det før eller efter ægget?
Jeg er også i tvivl om, hvad det præcis er, der sker om og om igen, når verden skabes igen. Sker dét med ægget også hver gang, verden skal skabes?
Venlig hilsen
Josefine
(Spørgsmålet er forkortet, red.)
Svar
Kære Josefine
Du spørger om hinduguden Brahma og om hans rolle i hinduismens skabelsesmytologi (også kaldet kosmogoni), og du er med rette noget forvirret.
Grunden til denne forvirring kan skyldes, at hinduismen ikke kun har én, men mange forskellige kosmogonier, hvor Brahma kan være involveret i nogle af dem, og i andre er han ikke. Hinduismen er med andre ord en akkumulerende tradition, hvor såvel tidlige kosmogonier fra de vediske skrifter, helt tilbage til fra omkring 1200 f.Kr. til senere, alle ses som mulige bud på, hvordan verden kan være blevet skabt.
Én af mine yndlingskosmogonier fra Rigvedas tiende bog ender også i et paradoks, hvor teksten ender med at erkende, at måske end ikke den første bevæger, som kaldes Brahma, selv ved, hvordan verden er blevet til.
Når du taler om det gyldne æg, så er det en tidlig vedisk skrift, som beskriver, hvordan der er et gyldent æg, som svømmer rundt i urhavet, og ud af det æg skabes Prajapati, skabelsens herre, og altså ikke Brahma.
Brahma bliver for alvor først karakteriseret som skabergud i puranalitteraturen, hvor de første tidligst er fra 400-tallet e.Kr.
Et generelt træk ved hinduismens kosmogoni er dog, at den er cyklisk. Det vil sige, at man har en ide om, at der sker en genskabelse af verden eller af kosmos efter, at verden er brudt sammen. Man kalder en sådan tidsæon (æon betyder "uendeligt tidsrum"), der varer i mange, mange tusinde år, for en kalpa og forbinder det i dag med en dag og en nat i Brahmas liv.
Håber svaret kunne hjælpe dig til at forstå det herligt komplekse ved hinduismens idéunivers.
Med venlig hilsen
Marianne Qvortrup Fibiger
Lektor og ph.d. i religionsvidenskab
Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.