Præster skal ikke give hånd, men det skal muslimer

Mandlige præster kan af religiøse årsager undlade at give kvindelige kollegaer hånden. Når muslimer på grund af deres tro ikke vil give hånd ved en ceremoni om statsborgerskab, bliver det en politisk sag, skriver religionsforsker Jes Heise Rasmussen

Den 29. juni 2018 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale, der strammede kravene til udlændinge, som måtte ønske at blive danske statsborgere. Efterfølgende er det blevet en politisk diskussion, hvorvidt ansøgere kan kræves at give hånd ved selve tildelingen af statsborgerskabet.

Der står ikke noget specifikt om håndtryk i den nye aftale mellem partierne, men det understreges i cirkulæreskrivelsen, at tildelingen af statsborgerskab skal markeres ved en særlig lejlighed i bopælskommunen:

”Tildeling af dansk statsborgerskab skal således fremover betinges af deltagelse i en ceremoni i … ansøgerens bopælskommune. Ved ceremonien skal ansøgere udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne.”

Omdrejningspunktet for den politiske diskussionen er, at nogle muslimske mænd og kvinder af religiøse grunde ikke ønsker at udveksle håndtryk med det modsatte køn. I stedet for et håndtryk hilses der ved at løfte højre hånd til hjertet.

Præster kan nægte kvinder hånden

I Danmark er der tradition for, at mænd af religiøse årsager godt kan undlade at give hånd til kvinder. Situationen opstår, når der skal indsættes en ny præst i folkekirken, og denne præst tilfældigvis er en kvinde. Det har været en mulighed, siden Folketinget besluttede det i 1947. I det tilfælde kan mandlige præster, som deltager i ordinationen - altså indvielsesritualet - undlade at give hånd til den nye præst af religiøse grunde.

Teologisk set handler det om fortolkningen af et brev i Det Nye Testamente, hvor der står, at en kvinde ikke kan optræde som lærer (Første Timotheusbrev kapitel 2 vers 12). En mandlig præst kan altså nægte at give hånd til en ny kollega, fordi han egentlig ikke mener, at hun er berettiget til sin stilling.

Håndtryk i og udenfor kirken

Det interessante i sammenligningen af de to eksempler er, at de begge er begrundet i religion, men så længe det manglende håndtryk er begrænset til sjældne situationer i folkekirken, så griber Folketinget ikke ind. Hvis det handler om situationer uden for folkekirken, så bliver det en politisk sag. Den religiøse argumentation afvises med en henvisning til, at det ikke er foreneligt med dansk kultur, det tages simpelthen ikke for gode varer.

Diskussionen kan tolkes som et tegn på en sekularisering af det offentlige rum, men det afhænger af, hvad politikerne nu gør. Hvis de forbyder kvinder at sige nej til at give hånd, men fastholder mandlige præsters ret til det samme, så kan det kategoriseres som forskelsbehandling og ikke nødvendigvis sekularisering. Hvis det derimod skal være et udtryk for sekularisering, skal også mandlige præster miste deres ret til ikke at give hånd til det andet køn.

Jes Heise Rasmussen er religionssociolog og ph.d. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.