Debat

Skolen skal kunne give eleverne etisk ballast

"Det kan måske umiddelbart være vanskeligt at se, hvad religionerne konkret mener om fake news, sociale medier, influencere og musikfestivaler. Men religionerne har også noget at sige til den slags fænomener, for de indeholder i høj grad noget om kommunikation, fællesskaber og betydningsfulde personer," skriver Stig. F. Sørensen, cand.mag. et art. i religion, samfundsfag og pædagogik Foto: Marko Volkmar / Panthermedia / Ritzau Scanpix

Religion drejer sig grundlæggende om etik. Etik handler om værdier. Og værdier forsøger at give os retningslinjer for, hvad der er rigtigt og forkert eller godt og ondt. Alle har i større eller mindre omfang religiøse eller sekulære referencerammer for, hvordan de gerne vil leve deres liv. For uden etiske værdier er det vanskeligt at orientere sig i livet. Religionsundervisningen skal kunne give eleverne en etisk ballast.

Selv om vi har fået langt mere viden om verden end vi nogen sinde har haft, så har mange af os en gang i mellem alligevel svært ved at finde en mening med tilværelsen. Denne ontologiske usikkerhed skaber en øget søgen efter svar på livets eksistentielle spørgsmål, fordi vi hele tiden skal foretage etiske refleksioner og overvejelser over vores handlinger og meninger.

Det er alt lige fra: Skal jeg cykle eller tage bilen til arbejde? Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Til: Hvordan skal jeg behandle de mennesker jeg møder på min vej? Der bliver flere og flere spørgsmål vi skal forholde os til. Og det betyder, at der er et stigende behov for viden om forskellige etiske positioner.

Den etiske ballast
Vi kan betegne den tid vi lever i som præget af etisk pluralisme. Det skal forstås på den måde, at der er mange bud på, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor kan det nemt sætte os i etiske dilemmaer og konflikter, hvor vi ikke rigtig ved, hvordan vi skal handle, eller hvad vi skal mene i konkrete situationer. Og det er netop fordi der er så mange værdier i omløb, og vi ikke altid er sikre på, hvilke værdier vi skal vælge for at gøre det rigtige. Og vi vil jo alle gerne gøre det rigtige.

Hvordan finder vi så ud af, hvad der er det rigtige? Det gør vi ved at have en bevidst viden om etiske opfattelser. Vores etiske ballast er meget forskellig og kan komme mange steder fra. Den kan stamme fra traditionen, historien, miljøet, kunsten, medierne eller forskellige former for politisk, social og religiøs socialisering.

Men når alt kommer til alt udspringer mange af de etiske værdier og normer vi støder på tit fra filosofiske eller religiøse strømninger. Og det er ofte uden, at vi egentlig er klar over det. Den bevidste og refleksive etiske orientering er således vigtig, hvis vi skal finde hoved og hale i tilværelsens mosaik af muligheder, og i hvilken retning vi agter at gå.

Skolen som leverandør af etiske redskaber
Man kan sige, at etik grundlæggende har to funktioner. Den ene funktion er altså at kunne finde meningen med sit eget liv gennem en række etiske valg. Den anden funktion er spørgsmålet om, hvordan vi skal behandle andre mennesker. Funktionerne retter sig således på den ene side mod individet selv og dets eksistens som menneske og på den anden side tager den retning mod, hvordan vi skal omgås andre.

Etikken har på den måde en dobbelt funktion, der både peger indad og udad. Og disse to sider af etikken skal helst gå op i en højere enhed, så vi ikke bliver fanget i et krydspres mellem modstridende værdier.

Denne situation bliver ikke lettere at håndtere i fremtiden, fordi den etiske pluralisme vil tage til. Skolen er derfor et godt sted at give eleverne den nødvendige orientering og viden om etik. Skolen tilbyder en række fag, der skal give eleverne kvalifikationer og kompetencer, så de kan klare sig som samfundsborgere i fremtidens samfund, og eleverne har i høj grad brug for at tilegne sig en forståelse af tilværelsen og lære at kunne navigere i den uden at fare vild eller få for mange knubs.

Skolen bør arbejde med at give eleverne et indre kompas som de kan anvende til at komme på rette spor i livet. Og her kan religionsundervisningen være en stor hjælp.

Undervisningen i faget kristendomskundskab består af fire kompetenceområder, hvor det første drejer sig om livsfilosofi og etik. Det andet omfatter bibelske fortællinger. Det tredje fokuserer på kristendom og det fjerde og sidste område er ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.

Selve faget lægger en fin ramme for at kunne beskæftige sig med et fagligt stof, der rummer etiske problemstillinger. Og til hvert enkelt kompetenceområde er der desuden knyttet to hovedspørgsmål, som skal give undervisningen en retning. For området livsfilosofi og etik er spørgsmålene: Hvad vil det sige at være menneske? Og hvordan lever man bedst sit liv? Og flere af hovedspørgsmålene til de tre øvrige kompetenceområder indeholder tillige et fint potentiale til at kunne behandle religioner og livsopfattelser ud fra en etisk vinkel.

Religionernes narrativ
Nu er det ikke sådan, at al undervisning i faget skal dreje sig om etik og etiske problemstillinger. Men det er nødvendigt at holde fast i, at det er et vigtig felt, hvis faget skal give eleverne nogen mening i den senmoderne kontekst de lever i. Når vi trygt kan regne med, at den ontologiske søgen vil øges, så er det nødvendigt, at eleverne får skabt nogle referencerammer de kan forholde sig til, når de skal finde ud af, hvem de er, hvad de skal være og hvordan de skal tænke og handle.

Undervisningen bør tilrettelægges således, at den gennem fagets faglige indhold skaber mulighed for, at eleverne kan identificere sig med etiske forhold, der har betydning for de enkelte elever. Eleverne skal både kunne finde og se sig selv i stoffet. Problemstillingerne, der arbejdes med i faget, må ikke være for abstrakte eller fremmede for eleverne.

Heldigvis indeholder religionerne mange spændende historier og begivenheder, der kan lægge op til diskussioner om, hvordan man skal handle eller ikke handle i forskellige situationer. Religionerne rummer på den måde såvel fascinerende som interessante fortællinger, der problematiserer menneskers tilværelse i forskellige sammenhænge, der sagtens kan være yderst relevante i dag.

Fortællingerne er langt fra anakronistiske eller forældede. Det drejer sig blot om at spotte de steder i teksterne, der har et almengyldigt indhold som eleverne kan relatere sig til. Og det er der bestemt gode muligheder for. Tænk blot på lignelsen om den barmhjertige samaritaner, og de etiske perspektiver den giver muligheder for at diskutere med børn og unge i en skoleklasse.

Hvad kan religionerne sige om fake news, sociale medier og festivaler?
Ud over at tage udgangspunkt i de enkelte religioner og deres fortællinger vil det også være en god idé at arbejde på tværs af religionerne, hvor bestemte temaer er omdrejningspunktet for undervisningen. Her kan næsten alle etiske aspekter vendes og drejes ved inddragelse af flere religioner og livsopfattelser. Det kan være mere traditionelle temaer som lidelse, venskab, familien, troskab, løgn osv.

Men det kan ydermere være oplagt at arbejde med nyere fænomener, som er oppe i tiden og som eleverne ikke rigtig forbinder med religion og livsopfattelser. Det kan måske umiddelbart være vanskeligt at se, hvad religionerne konkret mener om fake news, sociale medier, influencere og musikfestivaler. Men religionerne har også noget at sige til den slags fænomener. Religionerne indeholder i høj grad noget om kommunikation, fællesskaber og betydningsfulde personer - og hvorfor de kan være interessante.

Så mulighederne for at kunne anvende religionerne i forhold til ’moderne’ fænomener er således rig. Og i denne sammenhæng viser det sig ofte, at der egentlig ikke er nogen nyt under solen. Og det kunne nok være en interessant erkendelse at få for eleverne.

Den kategoriale dannelse
En opfordring i forlængelse af ovenstående kunne være, at man forsøgte at tænke lidt videre på det didaktiske område. Ved at inddrage den tyske didaktiker Wolfgang Klafkis kategoriale dannelse i religionsundervisningen kunne man måske matche de problemstillinger som optager eleverne, og som eleverne med stor sandsynlighed vil komme til at tumle med i fremtiden.

Ved at tilrettelægge undervisningen ud fra det som Klafki kalder tidstypiske nøgleproblemer kunne man gøre undervisningen mere nutids- og fremtidsorienteret. Nøgleproblemer i denne forbindelse kunne være klimaforandringer og social ulighed. Det er problemstillinger, der både berører den enkelte og andre mennesker. På den måde kommer religionerne ikke til at fremtræde som noget eleverne forbinder med ældre tider, men som fænomener, der i vid udstrækning kan benyttes til at diskutere etiske sider af nutidens og fremtidens problemstillinger med.

Fagets didaktiske fokus bør være mere fremtidsorienteret end tilbageskuende for at kunne løfte de etiske udfordringer, som eleverne kommer til at stå ansigt-til-ansigt med og som de værdimæssigt skal kunne forhold sig til.

Dette er tredje og sidste artikel, i hvilke Stig F. Sørensen, forfatter til bogen Religionsdidaktik (Frydenlund) fortæller om sine ønsker for religionsfagets fremtid i grundskolen.