Buddhismens udbredelse

I hvilke lande er der flest buddhister? Birgitte Kolby Jensen svarer

Spørgsmål:

Er der et sted, hvor jeg kan finde ud af, hvor mange buddhister der bor i forskellige lande verden over?

Dorte

Svar:

Kære Dorte

I Thailand, Bhutan, Laos, Cambodia, Myanmar (Burma), Sri Lanka, Japan, Vietnam, Korea, Taiwan, Malaysia, Indonesien, Mongoliet, Tibet samt i hele Himalayaområdet i Nepal og Indien er en stor del af befolkningen buddhister.

I nogle af landene f.eks. Thailand og Bhutan er det landets officielle religion.

Jeg ved ikke, om der er nogen, der har talt dem. Jeg har ikke selv disse oplysninger. Den bedste måde at finde ud af, om der er statistiske oplysninger om antallet af buddhister, er at gå på dit bibliotek, hvor de har bøger med internationale statistikker.

Venlig hilsen

Birgitte Kolby Jensen
Buddhist og bibliotekar