Klassiker

Hvordan forstår buddhister døden og reinkarnation?

Ifølge buddhismen er jeg'et kun et midlertidigt samspil mellem materiel eksistens, sanser, opfattelse, psykisk opbygning og bevidsthed. Når jeg dør, ophører dette samspil, og dermed jeg'et. Foto: ake1150 - Fotolia

Hvordan opfattes døden og reinkarnation i buddhismen? spurgte en læser i 2004

Spørgsmål: 

Kære Tarab Tulku

Hvordan opfattes døden og reinkarnation i buddhismen? 

Venlig hilsen
Tobias

Hej Tobias
 
Her nogle svar, som Tarab Tulku tidligere har givet tidligere og som drejer sig om dit emne. 
 
Venlige hilsener
Birgitte Kolby Jensen, sekretær for Tarab Tulku

Reinkarnation

Ifølge buddhismen er jeg'et kun et midlertidigt samspil mellem materiel eksistens, sanser, opfattelse, psykisk opbygning og bevidsthed. Når jeg dør, ophører dette samspil, og dermed jeg'et.

Hvordan kan det da være, at jeg kan blive reinkarneret, når jeg'et ikke længere eksisterer?

Det er rigtigt, at et af de helt grundlæggende principper i buddhismen er, at der ikke findes noget permanent selv", der har en uafhængig eksistens, og som ikke forandrer sig. Dette gælder ikke blot for ens eget eller andre menneskers selv", men for alt i hele vores omverden. Det betyder, at der er ingenting i universet, der har en enestående uafhængig eksistens.

Ifølge buddhismens analyse har alt, hvad vi er omgivet af, alt, hvad vi kender, tænker og sanser inklusive vores almindelige jeg" en sammensat natur. Det vil sige, at det altsammen består af et samspil af elementer eller komponenter, der er indbyrdes afhængige af hinanden. Dette gælder for den fysiske materie såvel som for mennesker og andre levende organismer både på det psykologiske niveau og på det materielle plan. Dette indebærer samtidig, at det altsammen er forgængeligt. Det forandrer sig hele tiden og opløses igen i sine komponenter, fordi det alt sammen er manifestationer af en basal, subtil energi.

Et eksempel kan være en plantes liv. Som alle levende organismer har den en drift til at opretholde livet. Den begynder sin tilværelse som et frø, der spirer. Frøet dør, når det udvikler sig til spiren, og spiren må dø til fordel for den voksne plante. Noget lignende gælder i menneskelivet, hvor vi begynder som børn, og for at blive voksne må vi holde op med at fungere som børn og tænke som børn. Materie kan den ændre sig til andre former for materie og til slut blive til energi igen, hvorfra den igen kan blive til materie. F.eks er et bord af træ er ikke længere træet, og når det går i stykker, bliver det måske brændt hvor det giver næring til ild og derefter indgår som aske i andre konstellationer. Dette kan man opfatte som en uophørlig proces af fødsel, død og genfødsel.

Sådan kan man opfatte kontinuitet

Hvis alle universets bestanddele hver især havde en eksistens, der var uafhængig af alt andet ville de befinde sig i en statisk tilstand, der udelukker muligheden for samspil. De ville ikke kunne bevæge sig eller forandre sig. Ting, der ikke forandrer sig, ikke fødes, dør eller ødelægges, er ikke i stand til at udvikle sig. De vil mangle den kontinuitet, som kommer af de indbyrdes afhængige elementers samspil. Uden den kontinuitet er der ingenting, der kan eksistere.

Som mennesker har vi en krop, som er resultatet af vores forældres gener.Vi har et sind og en psykisk struktur, som er påvirket af vores opdragelse, kultur og uddannelse. Desuden har vi en basal, subtil energi. Disse komponenter danner tilsammen et bestemt menneske.

Med hensyn til vores tilværelse som menneskener skelner buddhismen mellem 3 niveauer:

1. Så længe vi lever, har vi en grov fysisk krop og et tilsvarende sind, der rummer sanseindtryk, emotioner og tankevirksomhed. Når den fysiske krop dør, ophører de tilsvarende grove sanseindtryk, emotioner og tankevirksomhed. Det er denne side af vores tilværelse, vi normalt identificerer os med som jeg, men det er ikke den, der reinkarnerer.

2. Ved døden afløses dette grove legeme og sind af et energilegeme og et tilsvarende sind, der går ind i eksistensen mellem to inkarnationer (bardo'en). Det subtile legeme er normalt usynligt, og det er ikke som den fysiske krop underlagt tidens og rummets begrænsninger. Måske var det dette legeme, Jesus viste sig i for sine disciple efter sin død.

3. Endelig er der et subtilt legeme og et tilsvarende subtilt sind, der er en enhedstilstand af legeme" og sind" på det kosmiske plan. Det er vores subtile individualitet, som ikke er det vi normalt betragter som vores jeg, og det er fra dette niveau, vi reinkarnerer. Det er denne subtile energi, der tager fysisk form igen og reinkarnerer, når de rette årsager og betingelser er til stede.

Med venlig hilsen

Tarab Tulku

–-

Døden

Hvad siger buddhismen der sker efter døden og inden fødslen?

Den krop vi har, mens vi er i live, har nogle grove fysiske funktioner og det apekt af sindet, der er knyttet til den fysiske krop har nogle funktioner, der er tilsvarende grove. Det er denne dside af vores tilværelse, vi normalt identificerer os med.

Ved dødens indtræden ophører den fysiske krops funktioner, og den går til grunde, men dens energiaspekt bliver tilbage. I denne proces går det aspekt af sindet, der svarer til den fysiske krop også til grunde. Sindet forandrer sig på en måde der svarer til kroppens forandring og bliver mere subtilt.

Dødsprocessen, hvor den døende gennemgår forskellige oplevelser og erfaringer, slutter med den højeste og mest subtile tilstand, som er det klare lys. Her er både krop og sind klart lys.

Denne tilstand er et vendepunkt, hvorfra man igen søger mod en grovere form for eksistens.

I denne fase af processen begynder bardotilstanden, som gennemleves i et nyt energilegeme, bardolegemet, som de levende normalt ikke kan komme i forbindelse med. Det er usynligt. Det eksisterer i en anden dimension, og dette betyder også, at de sanser, som bardolegemet er udstyret med som syn, hørelse osv samt evnen til at bevæge sig meget hurtigt fra sted til sted, fungerer uhindret af mure og andre fysiske forhindringer. Bardolegemet rummer en vilje til at tage fysisk form igen. Denne søgen efter en ny fysisk krop varer i maksimalt 49 dage, hvor der sker et skift i bardotilstanden hver syvende dag. Bardolegemet fornyes ved at bliver skiftet ud med et nyt energilegeme på ugedagen for dødens indtræden, hvis der ikke inden da har vist sig en mulighed for genfødsel.

Den tibetanske buddhisme har forskellige ritualer til støtte og vejledning for den døde i bardoperioden.

Jeg har besvaret dit spørgsmål ud fra den viden der findes i den tibetanske buddhisme. Bardotilstanden kendes dog allerede fra den tidlige indiske buddhisme, hvor den er beskrevet for første gang i den 5.århundrede e.Kr. af den indiske forfatter Vasubandhu.i værket Abhidharmakosa.

Venlig hilsen

Tarab Tulku