De tre juveler

Hvad har betydning i menneskers tilvalg og fravalg af buddhismen som livsanskuelse?

Spørgsmål:

Buddhistisk lære og filosofi fremstår som en yderst intellektuel livsanskuelse, og er for mange sikkert svær at forstå og sætte sig ind i.

Skaber dette en mindsket tilslutning til buddhisme generelt set eller har dette ingen betydning i folks tilslutning/fravalg af buddhisme i deres liv?

Majse

Svar:

Kære Majse

Når man har brug for en livsanskuelse, er det nødvendigt, at tænke sig godt om og bruge sit intellekt for at finde ud af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og skelne mellem hvad der er sandt og usandt.

I buddhismen bliver tilhængerne opfordret til først at sætte sig ind i Buddhas lære og så at tænke over den og selv at gøre sine erfaringer med det, man har lært.

Dette skal ses i samenhæng med, at man bruger det til en personlig åndelig praksis på den ene side og på den anden side som vejledning i forbindelse med ens adfærd.

Der er mange forskellige traditioner indenfor buddhismen, og den måde man har tilsluttet sig buddhismen har også ændret sig gennem tiden.

Det helt grundlæggende, der fælles for alle de buddhistiske traditioner, og som er forskellen mellem om man er buddhist eller ej, er at man tror på eller "søger tilflugt" i de "Tre juveler":

Buddha, Dharma og Sangha. Det er en personlig sag og man kan selv vælge, om man tror på de "Tre juveler".

I den ældste buddhisme er Dharmaen det vigtigste. Indenfor Dharmaen er igen Nirvana det vigtigste. Det er målet, som er fuldkommen fred, det vil sige befrielsen fra Samsara. Det er her, beskyttelsen eller tilflugten findes.

Buddha er vejlederen, fordi han er den, der viser vejen fra Samsara til Nirvana ved sin undervisning, og Sanghaen er menigheden, samfundet af ordinerede praktiserende, som er forbilleder og kan give støtte og råd.

Det var åbent for alle at leve og udvikle sig spirituelt ifølge Buddhas lære. Det hænger sammen med, at der ikke er nogen skaber-gud, der bestemmer reglerne.

Det ser ud til at den senere mahayanabuddhisme udviklede til ikke alene at være en åndelig vej, men også til at være det, vi forstår ved en "religion". Der skete også en ændring i den måde, man forholdt sig til de "Tre juveler".

Buddha blev, udover at være læreren, også anset for en guddommelig emanation, der viste sig for at hjælpe levende væsener.

Dermed blev han en, man kunne bede til og søge beskyttelse hos. Dharmaen blev også betragtet som noget helligt, som buddhatilstanden. Sanghaen kom til at bestå af bodhisattvaer eller helgener, som også var nogle man kunne bede til og søge beskyttelse hos.

Den form for buddhisme, der kom til Tibet var mahayanabuddhismen og den tantriske buddhisme. Her skete der også en ændring af forholdet til de "Tre juveler".

I Tibet blev lamaerne betragtet som et udtryk for det guddommelige. Her blev tilflugten udvidet til "Fire juveler", idet lamaen også blev til en tilflugt, der tilmed stod over Buddha, Dharma og Sangha. Der var en tilflugtsbøn, som man kunne recitere hver dag og som også indgik i de ritualer, der blev udført ved indvielse.

Da den tibetanske buddhisme vandt indpas i Vesten, skete der igen en ændring af den måde man forholdt sig til de "Tre juveler". Tilflugtsbønnen kom til at fungere som er ritual.

Vesterlændinge, der ønsker at blive buddhister indenfor den tibetanske tradition henvender sig ofte til en lama og beder ham om at udføre tilflugtsritualet, hvor man aflægger løfter om at søge tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, og for dem fungerer det som et tegn på, at man konverterer til buddhismen. I modsætning til den kristne dåb er det noget, man kan gøre gentagne gange.

Som du kan se, har den måde man har forholdt sig til de "Tre juveler" ændret sig gennem tiden og i de forskellige lande. Så der er mange forskellige måder at være buddhist på. Det kan være intellektuelt, men det behøver det ikke at være.

Venlig hilsen
Tarab Tulku