Hvor bliver sjælen genfødt?

I udgangspunktet bliver man kun genfødt som menneske, skriver Robert Kronberg. Foto: Søren Staal.

Troen på sjælens genfødsel i et nyt legeme er opstået i en sammenblanding mellem kristendom og buddhisme, skriver teolog

Spørgsmål

Jeg har et par spørgsmål om genfødsel. Jeg undrer mig over, hvad der bestemmer, hvad man genfødes som, hvis man f.eks. bliver genfødt i en anden verden end menneskets.

Lad os sige, at en bevidsthed bliver genfødt som dyr og er i denne dyreverden, indtil den mængde dårlige karma er opbrugt her. Når den skal genfødes, hvor kommer den så hen? Hvad bestemmer dette? Jeg har nemlig læst, at det kun er i menneskeverdenen, man kan opnå frelse, og kun der man er bevidst.

Trine K. Shanti

Svar

Hej Trine K. Shanti,

Du kommer ind på nogle vanskelige begreber som frelse, karma, genfødsel og bevidsthed/sjæl, der er langt mere komplekse end i daglig tale, men dine spørgsmål er interessante og yderst fornuftige.

Der er store diskussioner om, hvorledes vi påvirkes mest af arv (gener) eller miljø, og hvis vi forestiller os, at en sjæl kan genfødes, så ville der pludselig være tre ting, nemlig arv, miljø og sjæl, der ville påvirke pågældende menneske. Jeg tror derfor, hvis det var tilfældet, at sjælen blev genfødt, at man ville blive helt anderledes, herunder ens bevidsthed.

Kristendommen fortæller derfor, at mennesket består af en kombination af både sjæl og legeme, og at ens sjæl derfor vil genopstå på en ny jord sammen med ens eget legeme, dog uden fejl og mangler som for eksempel sygdomme. Naturligvis er der forskellige meninger i kristendommen omkring genopstandelsen.

Buddhismen, hvor jeg tager udgangspunkt i den ældste form for buddhisme, theravada, fortæller heller ikke, at ens bevidsthed eller sjæl genfødes. Denne tankegang, at buddhismen tror på genfødsel af sjælen, er opstået i en sammenblanding med kristendommen, hvor jeg allerede har antydet, at en genfødsel i et nyt legeme ville føre til destruktion af pågældende menneske, eftersom mennesket består både af sjæl og legeme, og ikke kun af sjæl.

Buddhismen fortæller derimod, at der er en del forskellige elementer (som jeg ikke skal komme ind på her), der genfødes, og at disse i samråd med arv og miljø skaber det nye menneske, og derved skaber den nye bevidsthed. Hvis man bliver genfødt i en organisme uden bevidsthed, så er det ikke sådan, at bevidstheden opbevares et andet sted, men at den simpelthen ikke "aktiveres" i dette liv, men først når man genfødes i en højere livsform.

Karma er dybest set en "naturlov", så der er ikke nogen, der sidder og styrer dette, men det kører "automatisk". Der findes dog visse buddhistiske retninger, som tror på, at en slags halvguder kan tage noget af ens dårlige karma på sig. Disse halvguder hedder bodhisattvaer, og dem vil jeg heller ikke komme ind på her.

De fleste religioner har en eller anden form for frelse, og det har buddhismen også. I den klassiske buddhisme kan man kun blive frelst, hvis man er munk, når man dør (såfremt man er oplyst nok). Hvis man ikke er munk, vil man derfor ikke koncentrere sig om frelse, men blot om karma i håbet om enten at få et bedre liv eller at blive munk i det næste liv. I tibetansk buddhisme kan man derimod godt blive frelst uden at være munk ved hjælp af meditation med videre.

Så jo, det er som udgangspunkt kun som menneske, man kan blive frelst.

Frelse i buddhismen drejer sig om at blive tilstrækkeligt oplyst, således at de elementer, der normalt genfødes, brændes ud. Det vil sige, at man kommer i Nirvana. Når man kommer i Nirvana, vil man ikke længere blive genfødt, og derfor kan man sige, at man er frelst fra genfødslerne. Nirvana er en vanskelig størrelse at forholde sig til, og det er ikke særligt ofte, buddhister tror, at det er et konkret sted som en slags himmel eller lignende.

Både buddhismen og kristendommen er dybest set ikke særlig konkrete, når der tales om Nirvana og om genopstandelse på en ny jord, altså om "efterlivet".

Med venlig hilsen,
Robert Kronberg
Teolog, bosat i Bangkok