Nietzsche var glad for Buddha

Jeg kan ikke forstå Nietzsches positive syn på buddhismen. Jørn Borup forklarer. Foto: Arkivfoto

Spørgsmål:

Hej Jørn.

Jeg har læst meget om Nietzsche og hans kritik af kristendommen.

Jeg kan huske et citat, der viser, at Nietzsche havde et langt mere positivt syn på buddhismen end på kristendommen.

Ifølge hvad jeg ved, virker det, som om at buddhismen har et endnu mere dualistisk syn mellem virkeligheden og det åndelige end kristendommen.

Derfor kan jeg ikke forstå Nietzsches positive syn på buddhismen.

Hvis tiden tillader det, håber jeg, at du kan hjælpe mig med at besvare dette spørgsmål.

På forhånd tak

Emil Kjerte

Svar:

Kære Emil

Du har ret. Nietszche var meget mere positiv overfor buddhismen end kristendommen.

Han anså det for at være en religion, der er meget tættere på hans egne idealer om menneskelige værdier og potentialer end kristendommen, som han mente lagde op til en underkuende slavemoral.

Jeg tror dybest set ikke, Nietzches kendskab til buddhismen har været meget mere end overfladisk.

Han har læst andre orientalisters beskrivelser heraf, pillet det ud, han kunne bruge, og således (ganske ligesom en anden stærkt buddhisme-inspireret tysk filosof, Schopenhauer) ladet sig inspirere til konstruktion af egen livsfilosofi.

Det er naturligvis helt legalt, men gør det lidt problematisk direkte at sammenligne med "buddhismen".

Det var først og fremmest den tidlige theravada-buddhistiske antropologi og soteriologi (frelseslære), han (og andre vestlige filosoffer) var interesseret i.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener med dualitet mellem virkeligheden og åndeligheden, men i hvert fald lægger tankegangen op til, at der er en forskel for den uoplyste mellem virkeligheden og erkendelsen af denne.

Til gengæld lægges der vægt på, at det kan lade sig gøre at overskride denne gennem meditation, etisk handling og visdom ved forståelse af Buddhas lære.

Man kan med andre ord erkende nirvana, som på et kosmisk plan er udfrielsen fra de evige genfødsler og denne verdens lidelser, og som samtidig er en mental tilstand, hvor man kan sige, at dualitet mellem "åndelighed" og "virkelighed" er forsvundet.

Venlig hilsen

Jørn Borup

Religionshistoriker