Tilflugt i "De tre juveler"

Målet er fuldkommen fred, skriver Tarab Tulku.

Hvordan bliver man buddhist? Tarab Tulku svarer

Sprgsml:

Hej!

Jeg arbejder p et 9. klasses projekt om buddhisme. Jeg hber, du kan finde tid til at besvare mine sprgsml.

1. Hvordan bliver man buddhist?
2. Hvem var Buddha, Dharma og Sangha?
3. Hvad sker der nr man dr?
4. Er der nogen leveregeler for en buddhist, som f.eks. at man ikke m spise noget bestemt kd?
5. Hvor mange grene er der p den buddhistiske tro? (Kristendommen har f.eks. protestanter, katolikker og jder )
6. Er der nonner i buddhisme?
7. Er det Z
t for munke at have venskabeligt forhold til kvinder?
8. Hvordan mediterer munkene?

Jeg ser frem til at hre fra Dem.

Med venlig hilsen

Gabriella Helena Halladin

Svar:

Kre Gabriella

1. De Tre Juveler: Buddha, Dharma og Sangha

I buddhismen bliver tilhngerne opfordret til frst at stte sig ind i Buddhas lre og s at tnke over den og selv at gre sine erfaringer med det, man har lrt.

Dette skal ses i samenhng med, at man bruger den til en personlig ndelig praksis p den ene side og p den anden side som vejledning i forbindelse med ens adfrd.

Der er mange forskellige traditioner indenfor buddhismen, og den mde, man har tilsluttet sig buddhismen p, har ogs ndret sig gennem tiden.

Det helt grundlggende, der er flles for alle de buddhistiske traditioner, og som er forskellen mellem, om man er buddhist eller ej, er at man tror p eller "sger tilflugt" i de "Tre juveler": Buddha, Dharma og Sangha.

Det er en personlig sag, og man kan selv vlge, om man tror p de "Tre juveler".

I den ldste buddhisme er Dharmaen det vigtigste. Indenfor Dharmaen er igen Nirvana det vigtigste. Det er mlet, som er fuldkommen fred, det vil sige befrielsen fra Samsara. Det er her, beskyttelsen eller tilflugten findes.

Buddha er vejlederen, fordi han er den, der viser vejen fra Samsara til Nirvana ved sin undervisning, og Sanghaen er menigheden, samfundet af ordinerede praktiserende, som er forbilleder og kan give sttte og rd. Sanghaen er de mennesker, som har valgt at leve et anderledes liv, uden familie, for at vie deres liv til spirituel praksis.

Det var bent for alle at leve og udvikle sig spirituelt iflge Buddhas lre. Det hnger sammen med, at der ikke er nogen skaber-gud, der bestemmer reglerne.

Det ser ud til, at den senere mahayanabuddhisme udviklede sig til ikke alene at vre en ndelig vej, men ogs til at vre det, vi forstr ved en "religion". Der skete ogs en ndring i den mde, man forholdt sig til de "Tre juveler".

Buddha blev, udover at vre lreren, ogs anset for en guddommelig emanation, der viste sig for at hjlpe levende vsener.

Dermed blev han en, man kunne bede til og sge beskyttelse hos. Dharmaen blev ogs betragtet som noget helligt, som buddhatilstanden. Sanghaen kom til at best af bodhisattvaer eller helgener, som ogs var nogle, man kunne bede til og sge beskyttelse hos.

Den form for buddhisme, der kom til Tibet var mahayanabuddhismen og den tantriske buddhisme. Her skete der ogs en ndring af forholdet til de "Tre juveler".

I Tibet blev lamaerne betragtet som et udtryk for det guddommelige. Her blev tilflugten udvidet til "Fire juveler", idet lamaen ogs blev til en tilflugt, der tilmed stod over Buddha, Dharma og Sangha. Der var en tilflugtsbn, som man kunne recitere hver dag, og som ogs indgik i de ritualer, der blev udfrt ved indvielser.

Da den tibetanske buddhisme vandt indpas i Vesten, skete der igen en ndring af den mde man forholdt sig til de "Tre juveler". Tilflugtsbnnen kom til at fungere som et ritual.

Vesterlndinge, der nsker at blive buddhister indenfor den tibetanske tradition, henvender sig ofte til en lama og beder ham om at udfre tilflugtsritualet, hvor man aflgger lfter om at sge tilflugt i Buddha, Dharma og Sangha, og for dem fungerer det som et tegn p, at man konverterer til buddhismen. I modstning til den kristne db er det noget, man kan gre gentagne gange.

Som du kan se, har den mde man har forholdt sig til de "Tre juveler" ndret sig gennem tiden og i de forskellige lande.

2. Buddha, den oplyste

Ordet buddha bliver i Vesten forstet som navnet p den historiske buddha. Det betragtes som et personnavn ligesom Jesus, Muhammed o.s.v.

Den historiske buddhas rigtige navn var Siddharta Gautama. Det var frst efter sin oplysning, at han blev kaldt Buddha Sakyamuni. Buddha betyder "den oplyste". Ordet muni kommer fra sanskrit og har flere betydninger, blandt andet "helgen", "vismand", "ekstatisk". Sakya henviser til navnet p hans slgt.

Indenfor buddhismen er buddha betegnelsen for den oplyste tilstand. Der findes sledes flere forskellige buddhaer som f.eks: medflelsens og krlighedens buddha, visdommens buddha, medicinbuddha, aktivitetsbuddha og fortidens, fremtidens og nutidens buddha.

3. Dden

Den krop, vi har, mens vi er i live, har nogle grove fysiske funktioner, og det apekt af sindet, der er knyttet til den fysiske krop har nogle funktioner, der er tilsvarende grove. Det er denne side af vores tilvrelse, vi normalt identificerer os med.

Ved ddens indtrden ophrer den fysiske krops funktioner, og den gr til grunde, men dens energiaspekt bliver tilbage. I denne proces gr det aspekt af sindet, der svarer til den fysiske krop ogs til grunde. Sindet forandrer sig p en mde der svarer til kroppens forandring og bliver mere subtilt.

Ddsprocessen, hvor den dende gennemgr forskellige oplevelser og erfaringer, slutter med den hjeste og mest subtile tilstand, som er det klare lys. Her er bde krop og sind klart lys.

Denne tilstand er et vendepunkt, hvorfra man igen sger mod en grovere form for eksistens.

I denne fase af processen begynder bardotilstanden, som gennemleves i et nyt energilegeme, bardolegemet, som de levende normalt ikke kan komme i forbindelse med. Det er usynligt. Det eksisterer i en anden dimension, og dette betyder ogs, at de sanser, som bardolegemet er udstyret med som syn, hrelse osv. samt evnen til at bevge sig meget hurtigt fra sted til sted, fungerer uhindret af mure og andre fysiske forhindringer.

Bardolegemet rummer en vilje til at tage fysisk form igen. Denne sgen efter en ny fysisk krop varer i maksimalt 49 dage, hvor der sker et skift i bardotilstanden hver syvende dag. Bardolegemet fornyes ved at bliver skiftet ud med et nyt energilegeme p ugedagen for ddens indtrden, hvis der ikke inden da har vist sig en mulighed for genfdsel.

Den tibetanske buddhisme har forskellige ritualer til sttte og vejledning for den dde i bardoperioden.

Jeg har besvaret dit sprgsml ud fra den viden der findes i den tibetanske buddhisme. Bardotilstanden kendes dog allerede fra den tidlige indiske buddhisme, hvor den er beskrevet for frste gang i den 5.rhundrede e.Kr. af den indiske forfatter Vasubandhu i vrket Abhidharmakosa.

4. Hverdagen

De helt grundlggende vrdier i buddhismen er ikke-vold og medflelse.

Disse principper glder overfor en selv og alle andre levende vsener, d.v.s. bde andre mennesker og ogs dyr, selv insekter. En buddhist vil, s vidt det er muligt, undg at sl f.eks en flue ihjel.

Ikke-volds princippet omfatter ogs den religise praksis, hvor buddhismen tager afstand fra ekstrem askese og ogs fra ofringer af dyr i forbindelse med de religise ritualer.

Ellers er der ikke noget i det ydre, der viser, om man er buddhist. Der er ikke noget krav om en bestemt kldedragt eller nogle bestemte regler for, hvad man m spise, undtagen for munke og nonner, som skal bre en bestemt kldedragt, og som har nogle bestemte regler for hvad og hvornr, de m spise.

4. Buddhismens grundlggende vrdier

Et brende princip i buddhismen er, at mennesker udvikler deres sind, sledes at egoisme, vrede, had, jalousi osv. bliver formindsket, da disse 'egenskaber' er fredsforstyrrende ikke blot for individet selv, men ogs for omgivelserne.

Buddhismens grundlggende vrdier bygger p harmoni mellem menneskene og mellem menneskene og naturen.

Ved at udvikle en dybere og mere altfavnende fred i sindet og harmoni med sine medmennesker og omverdenen bevger buddhisten sig mod den ndelige dimension. Angende de grundlggende vrdier i buddhismen kan man sledes ikke adskille den menneskelige og den ndelige dimension.

4. Indre og ydre regler i buddhismen

I buddhismen er menneskenes leveregler delt op i indre og ydre regler. De indre regler glder for alle, bde lgpersoner og ordinerede munke og nonner. Noget grundlggende i buddhismen er at leve i harmoni og fred med andre levende vsener. Som en konsekvens af det undgr man at sl andre levende vsener ihjel. Det er et eksempel p en indre regel, hvor det er freden og medflelsen i sindet hos det enkelte menneske, der er det overordnede princip. Som en konsekvens af det er de fleste buddhister vegetarer.

For munke og nonner er der en regel om, at de ikke m spise kd. Dette er et eksempel p en ydre regel. De ydre regler kan variere fra land til land iflge den fremherskende kultur. I Tibet glder reglen for munke og nonner om at vre vegetarer ikke. Tibetanerne er et folk af nomader, som lever af deres dyr, og der er s lidt land, der kan opdyrkes med grntsager, s de er ndt til at spise kd. Det gr ogs en forskel, om man har forlangt, at dyret bliver slet ihjel for at man selv kan spise det.

4. Regler i buddhismen

Buddhismen er anderledes end de fleste andre religioner, hvor der er love og regler, som Gud har bestemt, og som man skal flge, for Gud er den, der ved, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis reglerne kommer udefra, fra Gud, som f.eks De Ti Bud, glder de for alle uden undtagelse. Bryder man dem, forbryder man sig mod religionen, og s risikerer man at blive udelukket eller straffet.

Indenfor buddhismen kan bde lgfolk og munke og nonner aflgge lfter. I forbindelse med indvielser er det almindeligt, at man aflgger lfter. Man tager tilflugtslfter ved at sige, at man tager tilflugt i Buddha, Dharma (Buddhas lre) og i Sangha (den buddhistiske menighed). Ved den lejlighed aflgger man ogs bodhisattvalftet og de tantriske lfter.

Det er frivilligt, om man vil aflgge lfter som lgperson, men nr man har gjort det, glder de som love.

I Vinaya, som er det ldste af de buddhistiske skrifter, findes de mange regler, som fuldt ordinerede munke og nonner skal flge. Reglerne er blevet til som love for sanghaen, det samfund der opstod omkring Buddha af mennesker, der ville flge ham og leve som ham. Her kan man lse om, hvordan mange af disse regler blev til og begrundelsen for dem.

Selvom Buddha lrte dem at flge Middelvejen og ikke at skade andre, skete det alligevel, at nogen i sanghaen opfrte sig uacceptabelt. Buddha blev s spurgt, om han ville tillade det, og efter en dialog med sprgeren fastlagde Buddha s en regel, som skulle flges fra da af. Sledes opstod de regler, der kom til at fungere som love for det samfund af mennesker, der samlede sig omkring Buddha for at flge ham.

Disse regler er blevet til de lfter, som munke og nonner aflgger og lever efter den dag i dag. Munke og nonner har mere end 200 lfter at overholde. Det drejer sig bl.a. om regler for hvornr og hvad, de m spise og om deres kldedragt, som er et udtryk for, at de har valgt et anderledes liv. De m f.eks ikke lbe. Nonnerne har i vrigt flere lfter end munkene.

En bhiksu, d.v.s. en fuldt ordineret munk, m for eksempel ikke flde et tr, der er levende eller sl grs. En munk m ikke engang samle en frugt op og spise den, uden at en lgperson har udfrt et ritual og skret i frugten. Munke og nonner m ikke spise efter kl. 12 middag, men denne regel kan lempes i tilflde af sygdom, hvis den syge skal spise oftere for at blive rask. Det er et eksempel p, at reglerne kan ndres efter omstndighederne, hvis det ikke gr ud over nogen.

Det er tydeligt, at formlet med disse love for sanghaen er at respektere liv og at undg at forstyrre naturen samt at forhindre sladder blandt udenforstende, som har visse forventninger til opfrslen hos mennesker, der lever et spirituelt liv.

I buddhismen er der en forstelse for, at man kan lave regler for menneskers fysiske og verbale handlinger, men man kan ikke lave regler for sindet. Nr Buddha siger, at det ikke er godt at blive vred eller jaloux, er det ikke en lov, man overtrder, hvis det sker. Han fortller blot at det ikke er godt.

Almindelige lgfolk kan aflgge lfter om at overholde fire grundlggende regler. Det drejer sig om at afst fra:

- at sl noget levende ihjel,
- stjle
- lyve
- seksuel utroskab

Disse regler er s almindelige, s de naturligt findes i nsten alle samfund. Men i buddhismen er motivet til at overholde dem anderledes.

5. Forskellige typer buddhisme

Det er rigtigt, at der indenfor buddhismen er flere forskellige typer og traditioner som f.eks. theravada, zen og tibetansk buddhisme. Indenfor disse er der igen flere forskellige typer. Den bedste mde at f noget at vide om det er at g p biblioteket og lne en bog om buddhisme, hvor de forskellige typer er beskrevet.

6. og 8. Munke og nonner

Man bliver munk eller nonne ved at aflgge nogle bestemte lfter.

Efter at munken eller nonnen har aflagt lfterne, kommer de som regel til at bo i et kloster, og her er der stor forskel p, hvad de kommer til at beskftige sig med. Nogle klostre svarer til vores universiteter, hvor man kan studere emner som filosofi, videnskaben om sindet, metafysik og fnomenologi. Ved at tage eksaminer kan man opn forskellige kandidatgrader.

I andre klostre kan man lre at meditere og f mulighed for at g i tilbagetrkning for at meditere i lange perioder, sommetider flere r under vejledning af erfarne mestre.

I Tibet var det sdan, at nogle klostre havde specialiseret sig i at lre munkene at udfre mange forskellige ritualer og ceremonier inklusive at spille religis musik og udfre hellige danse.

Det er ogs munke og nonner, der udfrer alle de forskellige funktioner, der skal til for at drive et kloster, som f.eks administration, kontorarbejde, madlavning, rengring o.s.v.

I mange klostre bliver munkene og nonnerne understttet med mad og tj af deres familie eller sponsorer udefra, mens andre klostre srger for munkenes forndenheder.

7. Venskab

Munke og nonner har aflagt lfte om at leve i clibat, men det er tilladt for dem begge at have venskabelige forbindelse med andre, bde mnd og kvinder.

Venlig hilsen

Tarab Tulku

Dele af ovenstende svar har tidligere vret publiceret i forbindelse med andre sprgsml (red.)