Buddhisme og ægsortering

Er det i orden at skabe et menneske, hvis primære formål er at være reservedelslager? Spørges birgitte kolby Jensen

ETIK: Hvordan ser en dansk buddhist på "Jasonsagen"? Birgitte Kolby Jensen kommenterer problematikken

Spørgsmål:

Kære Birgitte Kolby Jensen.
I forbindelse med et skole og kirkeprojekt "Bud på Gud" arbejder jeg med et eksempel fra det virkelige liv, nemlig den såkaldte "Jasonsag". Her ansøgte nogle forældre om tilladelse til at få foretaget kunstig befrugtning med henblik på skabelse af et barn, hvis knoglemarv kunne udnyttes til at helbrede en storebror, som var uhelbredeligt syg.

I den forbindelse vil jeg gerne spørge, om Buddhismen har en principiel holdning til sådanne spørgsmål, og om du kunne redegøre for synet på spørgsmålene:

Er det i orden at foretage ægsortering og således lege Gud?

Er det i orden at skabe et menneske, hvis primære formål er at være reservedelslager?

På forhånd tak.
Med venlig hilsen

Bodil Olesen, Hornbæk kirke

Svar:

Kære Bodil Olesen

Jeg ved ikke af, at der findes en principiel buddhistisk holdning til dit spørgsmål. Jeg kan blot tilbyde at svare dig som en dansker med et buddhistisk livssyn.

Tanken om at lege Gud er fremmed for mig, fordi buddhismen kender ikke til troen på en almægtig og alvidende Gud.

Den moderne bioteknologi, som jo er resultatet af menneskers viden og opfindsomhed, sætter os i stand til at gøre mange ting som alt efter den motivation, der ligger bag det, den anvendes til, kan bruges enten til noget godt eller noget dårligt. Med bioteknologien er der skabt så mange muligheder for at ændre på tingenes naturlige forløb, at det er svært for os at overskue konsekvenserne.

Der er mange ting, man kan gøre med den moderne bioteknologi, men det behøver ikke betyde, at vi for enhver pris bør gøre alle de ting, som den sætter os i stand til.

Jeg har undersøgt Jasons sag på Det Etiske Råds hjemmeside, hvor det fremgår, at han lider af en arvelig sygdom, som er uhelbredelig. Hans forældre ønskede sig et barn mere og ville ved hjælp af ægsortering sikre sig, at deres næste barn kunne undgå at få den samme arvelige sygdom. Samtidig kunne blodet fra det nye barns navlestreng - ikke knoglemarven - bruges til at behandle Jasons sygdom.

I alle situationer hvor man står og skal tage en stor beslutning, og især hvor det drejer sig om liv og død som i Jasonsagen", er det vigtigt at tænke meget grundigt over de konsekvenser, som beslutningen kan få.

I denne sag går jeg ud fra, at forældrene har taget stilling til, om de kan tage ansvaret for at opfostre et barn mere, og at de har ressourcer til at tage sig af de psykologiske sider af denne specielle situation i deres familie. Jeg kan ikke forestille mig, at de vil sætte et barn i verden blot for at bruge blodet fra navlestrengen for bagefter at smide resten af barnet ud.

Jeg forestiller mig, at det ikke vil give nogen fysiske gener for det nye barn at give blodet fra sin navlestreng.

Jason, drengen med sygdommen, må kunne give plads til en ny lille bror eller søster.
Alt dette afhænger af, om graviditeten og fødslen af donorbarnet forløber normalt. En anden usikkerhedsfaktor er, om behandlingen med blodet fra navlestrengen giver det ønskede resultat for Jason. Der er så mange ting i denne sag, der kan gå anderledes, end man forventer og ønsker.

Men hvis alle disse ting lykkes, og alle parter er tilfredse, er der kommet noget godt ud af det: Et nyt barn er kommet til verden, og et andet er blevet helbredt for en livstruende sygdom.

Dit spørgsmål fik mig til at genlæse H. C. Andersens Historien om en moder", som belyser det på en dyb og smuk måde.

Venlig hilsen

Birgitte Kolby Jensen
Bibliotekar

Andre læser lige nu