Hvordan prioriterer man etisk i sundhedsvæsnet?

Forudsigelsen om, at teknologien vil medføre endnu flere prioriteringsproblemer passer ikke, mener overlæge Niels Høiby. Foto: .

Forudsigelsen om, at teknologien vil medføre endnu flere prioriteringsproblemer passer ikke, mener overlæge Niels Høiby

Spørgsmål:

Vi er to elever fra Egå Gymnasium, som skal skrive Almen Studieforberedelse om dilemmaet omkring prioritering i sundhedsydelser. Vi arbejder med fagene fysik og religion (den etiske del af faget).

Vi forestiller os en problemformulering der lyder noget lignende: Hvilke muligheder for forbedringer indenfor behandlingsmetoder og undersøgelser har moderne teknologi, specifikt MR-scanninger, givet sundhedsvæsenet? Hvordan takler man det prioriteringsproblem, den offentlige sundhedssektor står over for, og som i fremtiden kan vokse sig meget større?

Under dette vil vi blandt andet se på, på hvilke baggrunde, man kan prioritere i patienter, hvor det stadig er etisk forsvarligt.

Vi vil gerne se på, hvordan man lige nu prioriterer i, hvem der skal have hvilke behandlinger. På nettet har vi kunnet læse os til, at man i dele af sundhedssystemet bruger forskellige pointsystemer, hvor man nærmest matematisk kan regne på, hvem der får mest ud af hvilke behandlinger, og generelt hvordan man får mest glæde ud af de ressourcer, der er til rådighed.

Vi vil høre, om der på skrift findes nogle modeller for, hvordan man prioriterer, som vi kan få adgange til at læse. Derudover ville det også være meget relevant for os, hvis vi kan få lov at læse noget om overvejelserne bag sådanne systemer. Hvis I har materialer, der konkret omhandler MR-scanninger, vil det falde bedst sammen med vores fysikdel.

Vi håber, I har tid og lyst til at hjælpe os lidt.
Venlig hilsen Amalie og Anine, Egå gymnasium

(Spørgsmålet er forkortet, red.)

Svar:

Kære venner, man skal skelne mellem prioritering og rationering. Det første er noget, man er nødt til at gøre i en situation, hvor man ikke har de fornødne ressourcer til rådighed. Så behandler man de sygeste først, men prøver senere at skaffe ressourcerne til at behandle alle, hvis det er muligt.

Rationering er en mere permanent situation, hvor ressourcerne ikke kan fremskaffes, eller man ikke vil fremskaffe dem. Så har man en permanent mangelsituation, hvor dem der kender nogen, eller som kan betale under bordet osv. kommer foran i køen. Den situation havde vi engang på boligmarkedet og den findes i nogle mindre udviklede lande meget udbredt.

I et demokrati er det politikerne, der spørger befolkningen om, hvordan den vil fordele skatteborgernes penge og hvis befolkningen - som hidtil - er villig til at betale for et forbedret sundhedsvæsen, er det politikernes opgave at sørge for det. Hvis befolkningen ikke vil forbedre sundhedsvæsenets kvalitet, så kan de stærke og rige tegne sig en sundhedsforsikring oveni skattebetalingen og så alligevel få den behandling, de gerne vil have.

Hvis I vil have inspiration fra Det Nye Testamente, så er lignelsen om den barmhjertige samaritaner et godt udgangspunkt.

I vil også kunne finde min mening om emnet i mine debatbøger bl.a. Jeg har en plan - en sygehusgeneralplan, lige til at gå til! (Lægeforeningens Forlag 1997), Det danske sundhedsvæsens storhed og fald (Gyldendal 1999), Pengene eller livet (Aschehoug 2001), Råb op og sig stop! Lægers ytringsfrihed i krise (Gyldendal 2005) og sidst T. Ishøy (red.) Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen (Vandkunsten 2010).

Forudsigelsen om, at teknologien vil medføre endnu flere prioriteringsproblemer passer ikke.

Alle sygdomme gennemgår en række stadier: 1. hvor man ikke kan behandle dem ordentligt, men bruger palliativ behandling (smertelindring f.eks.). Det er middeldyrt, se blot alle de gamle tuberkulosesanatorier rundt om i landet. 2. Så følger dyr, ikke voldsom effektiv behandling, f.eks. operationer for mavesår, diætbehandling af mavesår og syreneutralisation for mavesår. 3. Dernæst følger så effektiv forebyggelse eller behandling, som er billig, f.eks. den nuværende antibiotika- og syrepumpebehandling af mavesår, som udføres af praktiserende læger og næsten har udryddet mavesår. Tilsvarende er tuberkulose blevet et meget lille og billigt problem/sygdom i Danmark, og polio forebygger vi jo med vaccination.

Sådan er den medicinske udvikling, men så kommer der jo nye livsstilssygdomme, som vi så må starte forfra på at behandle. Der er skrevet en artikel herom i SCIENCE i 1999.

Min kollega professor Henrik Thomsen fra Radiologisk afdeling på Herlev Sygehus har gentagne gange skrevet i Ugeskrift for Læger om det danske efterslæb på CT- og MR- skanningområdet. Det vil I se omtalt i mine debatbøger, hvor pligt- og nytteetik også er omtalt.

Med venlig hilsen
Niels Høiby
Professor, dr. med. ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologiske Afdeling

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.