- Penge er en gave fra Gud

Der er mange fristelser ved at være rig. Det store spørgsmål er ikke, hvad du ejer – men hvem der ejer dig, skriver Carsten Korsholm Poulsen. - Foto: Foto: sxc.hu

Har folkekirken en mening om økonomi, spørger en læser. Der er ikke et samlet regelsæt, det er overladt til den enkelte kristne at vurdere, skriver undervisningskonsulent Carsten Korsholm Poulsen

Spørgsmål:

Apropos finanskrisen, så har jeg tænkt på, om den kristne folkekirke har en mening om den?

Jesus taler om, at det er sværere for de rige at komme i himlen, end det er for en kamel at gå gennem et nåleøje. Og Paulus siger, at penge er roden til alt ondt!

Har folkekirken en mening om økonomi, både den private og samfundets? Er en bankkonsulent, der har givet et grisk råd, en synder? Har den bankkunde, der har mistet alt, blot været besat af det onde og djævelen?

Anbefaler kirken en særlig bank eller bankform? Mener kirken noget om de afdragsfrie lån? Kan folkekirken vejlede kristne om økonomi? Eller er det helt overladt til den enkelte selv at rode med?

Knud H. Nielsen

Svar:

Først lidt om det, du skriver om forskellige udsagn fra Bibelen:

Paulus skriver ikke, at penge er roden til alt ondt, men: For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. (1 Tim 6,10).

Og det er for mig meget centralt. Det er i forlængelse af, at Jesus siger, at vi ikke kan tjene to herrer både Gud og Mammon (penge). Vores kærlighed og tillid og livsindhold kan ikke være både hos Gud og hos materiel velstand.

Man kan godt være rig og alligevel have sin kærlighed og tro til Gud. I forbindelse med nåleøjet, som du nævner, siger Jesus jo også, at det ikke er umuligt for Gud at frelse en rig. Spørgsmålet er ikke, hvad du ejer men hvem der ejer dig.

Der er rigtig store fristelser forbundet med at være rig og Guds kærlighed byder os at dele vores rigdom med de fattige omkring os. Men frelsen afgøres Gud ske lov af, om vores hjerte (vores tro) holder sig til Gud.

Folkekirken har ikke noget samlet regelsæt for, hvordan man skal forholde sig til økonomi her er det overladt til den enkelte kristne. Man vil ikke binde samvittighederne ved at sige at en god folkekirke-kristen skal mene og handle sådan og sådan på det økonomiske område.

Man forkynder (forhåbentlig) Guds kald til at sætte medmennesket højere end min egen velstand, at sætte kærligheden højere end mine egne forbrugsbehov og at lade Gud være øverste Herre og tryghed og glæde i mit liv.

Personligt kunne jeg godt tænke mig, at Folkekirken turde være en profetisk røst ind i et samfund, hvor vi er ved at have en masse velstand, men meget lidt velfærd (færdes vel = leve et godt og sundt liv på det eksistentielle plan).

Men hensynet til ikke at gøre politiske holdninger til et kriterium, for om man er kristen eller ej, holder nok kirken tilbage fra at udtale sig så konkret, som det ville kræve, hvis den skulle besvare dine spørgsmål.

Så lad os betragte penge som en gave fra Gud en gave vi kan glæde os selv og andre med. Penge må ikke blive vores gud.

Venlig hilsen
Carsten Korsholm Poulsen
Undervisningskonsulent i Indre Mission