Religion og selvmord

Den mest berømte hypotese og undersøgelse angående religion og selvmord er af den franske sociolog Emile Durkheim, skriver Tim Jensen.

Durkheim argumenterer for, at selvmord er mere udbredt i visse små og truede religiøse grupper, hvor kollektivet, moralen og religionen direkte og indirekte gør det svært for den enkelte at vælge selvmordet, skriver Tim Jensen

Spørgsmål:

Hvordan forholder religionerne sig til selvmord? Er der statistikker over, i hvilke religioner der bliver begået flest selvmord?

Venlig hilsen

Jonas

Svar:

Kære Spørger

Du kan læse om selvmord i de forskellige religioner i T. Jensen og M. Rothstein, "Etikken og Religionerne".

Jeg har ikke set større statistisk materiale af nyere dato angående spredning af selvmord i forskellige religioner i forskellige lande. Den mest berømte hypotese og undersøgelse desangående er af den franske sociolog E. Durkheim, "La Suicide" (selvmordet, red.), Paris 1897 (jeg ved ikke, om den er oversat, men jeg tror det).

Her argumenterer Durkheim for, at selvmord så vidt hans tids tal kunne antyde det, var mere udbredt i visse religiøse grupper end andre. Visse grupper var så små og så "truede" af at blive endnu mindre, at kollektivet og moralen og religionen direkte og indirekte gjorde det svært for den enkelte at vælge selvmordet. Andre, bl.a. luthersk-protestantiske grupper havde en mindre fast kollektiv identitet, var større og havde udviklet en form for individualisme, der i højere grad gødede jorden for, at den enkelte kunne vælge selvmordet.

Herudover er der også skrevet lidt om disse ting i forbindelse med den tidlige kristendom, hvor den form for selvmord, der hedder martyrium begyndte at blive lidt for populær (for mange kristne forsvandt, hvis de alle blev martyrer, og så ville religionen svækkes), og man måtte udstede mere strikte forskrifter for, hvornår den slags slevmord var acceptabelt eller ej.

I islam er selvmord som i alle de andre religioner strengt forbudt. Der skal som i de andre religioner en del gode argumenter til for, at man vil godkende, at der ikke er tale om selvmord, men om martyrium eller offerdød. Mange teologiske spidsfindigheder og argumenter.

Hvis I tænker mest på den slags selvmord, vi ser i dag i forbindelse med diverse politiske og religiøse konflikter (Tjetjenien, Palæstina m.v.), så er de lærde, fx muslimer, dybt uenige om, hvornår det er religiøst acceptabelt at tage sit eget og også ofte andres liv. Det kommer også an på, om man mener, at den kamp, man kæmper, kan siges at være en krig, om man går i døden frivilligt for egen eller andres skyld, om det implicerer uskyldiges død etc. Men her kommer vi ind på alt vedr. hellig krig, terror m.v., og det er frygtelig kompliceret, og der er skrevet masser af bøger om det, især på engelsk. Prøv fx at se efter Juergensmeier, "Terror in the Mind of God".

Med venlig hilsen

Tim Jensen