Sundt debatklima i klassen

Hvordan skal man undervise i religion? Karen Larsen svarer.

UNDERVISNING: Karen Larsens erfaring er, at muslimske elever kan være en stor berigelse for religionsundervisningen

Spørgsmål:

Jeg er lærerstuderende med religion som liniefag.

Hvilke specielle udfordringer til kristendomsundervisning i folkeskolen opstår som et resultat af religionskritikken og sekulariseringen?

Hvilke udfordringer kan jeg blive stillet overfor som lærer i religion i et samfund med mange forskellige kulturer?

Med venlig hilsen

Charlotte

Svar:

Kære Charlotte

Nu er jeg ikke folkeskolelærer, men jeg underviser i religion på gymnasiet og hf. Det følgende skriver jeg altså med udgangspunkt i mine erfaringer med religionsundervisningen indenfor de gymnasiale uddannelser, men jeg vil tro, at mine overvejelser også har en vis relevans for folkeskolen ikke mindst for de ældre årgange.

Mht. religionskritikken så er det ikke en tematik, som de elever jeg har haft normalvis kender noget til eller synes at være påvirket synderligt af. Marx mfl. spiller ikke nogen rolle for den typiske moderne danske teenager, men man kan finde en del, som med henvisning til naturvidenskaben mener, at enhver form for religiøs tilgang til tilværelsen er temmelig latterlig.

Den bedste måde at takle denne udfordring på er efter min menig at debattere forholdet mellem religion og videnskab og tage udgangspunkt i, at begge er forsøg på at tolke tilværelsen. Tolkningsforsøg, der hver på deres måde har deres fordele og ulemper hhv. deres muligheder og deres begrænsninger.

Sekulariseringen er forudsætningen for, at vi i det hele taget kan have en ikke-forkyndende kristendomsundervisning i folkeskolen hhv. religionsundervisning i gymnasiet og hf. Sekulariseringen er altså ikke så meget en udfordring som en forudsætning for kristendomsundervisningen hhv. religionsundervisningen.

Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at sekulariseringen har medført, at ganske mange børn og unge ikke kender til religiøse mennesker og oplever religiøsitet - også den kristne tro - som ret så eksotisk.

At tro på Gud, at bede og at gå i kirke er erfaringer, som mange enten slet ikke har haft eller kun har haft i et meget begrænset omfang. Kristendommen er på mange måder Danmarks mest ukendte fremmedreligion, og det er derfor vigtigt at introducere eleverne til kristendommens grundprincipper.

Man må her være forberedt på, at de ofte opfatter kristendommen som "mærkelig" og "svær", men der er også mange gode muligheder for at få eleverne til at reflektere over livets store spørgsmål, som kristendommen forsøger at forholde sig til.

Min erfaring med den multietniske undervisningsdagligdag er, at elever med en anden kulturbaggrund, der typisk er muslimsk, på mange måder kan være en stor berigelse for religionsundervisningen.

De er ofte meget interesseret i at lære om religion, ja, de er faktisk ofte betydeligt mere interesseret i kristendomsundervisningen, end de "etnisk danske" elever er det. Konflikter kan dog opstå, fordi i hvert fald muslimer kan være sårbare mht. deres religiøse følelser og generelt kan have svært ved at takle den sekulære virkelighed.

Derfor er det vigtigt, at man som lærer sikrer et sundt debatklima i klassen og giver alle elever - kristne som muslimer eller ikke-troende- den oplevelse, at det er acceptabelt, at tro og mene som de gør og at kritik af andres holdninger er tilladt, men kun hvis den ikke fremføres aggressivt eller nedladende.

Det er også en god ide, at introducere eleverne for det som man kan kalde "indefra" og "udefra" perspektivet.

Eleverne har stor gavn af at vide, at man kan skildre en religion "indefra", dvs. sådan som dens tilhængere selv ser den og "udefra", dvs. kritisk analytisk. Samtalen om religion bliver betydeligt mere kvalificeret, hvis man kan benytte sig af begge perspektiver.

Kærlig hilsen

Karen M. Larsen
Gymnasie- og hf-lærer i historie og religion.