Vi hjælper kun for at glæde os selv

Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral, skriver Hans

Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral, skriver Hans Hauge. Foto: Arkivfoto.

ETIK: Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral og ville kun have foragt for næstekærlighedsbudet om at elske sine fjender og vende den anden kind til, skriver Hans Hauge

Spørgsmål:

Jeg ved, at Nietzsche forholder sig kristisk til næstekærlighed, men forstår stadig ikke hvorfor. Hvad mener han med over- og undermennesker? Og hvad mener han med: "At sige ja til livet er at sige ja til smerten?"

Jeg vil også gerne vide, hvordan Kant ser på budet om næstekærlighed og religion. Kan du forklare mig, hvad Kants tanker går ud på, og hvordan man dernæst kan forstå hans forhold til budet om næstekærlighd?

Venlig hilsen

Siri Meyrowitsch

Svar:

Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral og ville kun have foragt for næstekærlighedsbudet om at elske sine fjender og vende den anden kind til. Han ville sige: "Hvis vi hjælper en anden - fx en der er faldet i vandet - sker det ud fra medlidenhed, og fordi vi forestiller os, at det var os selv, der lå i vandet. Det eneste, der driver mennesket, er viljen til magt, men næstekærlighed er det modsatte. Vi hjælper kun for at glæde os selv.

For Kant er livets mål lykken. Alt hvad der bidrager til lykken er godt. Dette skal kombineres med det indholdstomme kategoriske imperativ (som Nietzsche fandt grusomt), der så igen er grundlaget for nutidens pluralistiske liberalisme. Det vil sige, at det er op til den enkelte, hvad lykken er. Næstekærlighed har ikke noget med lykke at gøre. Næstekærlig kan man ikke ville være; det er en fordring, eller et krav, som ingen kan eller vil opfylde.

Så her er der en modsætning mellem Kant og kristendommen. Kant reducerer også al moral til det subjektive eller sindelaget. Vi er selv lovgivere og har selv lavet vor moral og etik. Intet udefra kan bestemme over os. Dog: Der er mange tolkninger af Kant, end jeg kan give her.

Religion og Kant: Et for stort spørgsmål. Han troede på sjælens udødelighed. Gud kan ikke bevises, men man kan kun håbe på ham. Eller man kan sige: fordi vi kan handle moralsk, er der en Gud og ikke omvendt. Moralen er forudsætningen for Gud. Hvad Kristus angår anser Kant ham for at være "det gode princips personificerede ide". Han troede også på, at Guds rige ville komme på jorden en dag.

Hans Hauge
Lektor på Århus Universitet