Djilbab omtales i koranen

Spørgsmål:

Jeg har læst en masse her på siden om tørklæder, men jeg kan ikke finde noget om djilbab. Jeg har hørt at det er en europæisk dragt, uden hverken religiøs eller kulturel tradition. Disse kvinders mødre eller bedstemødre i det gamle land har aldrig båret sådanne.

En bærer af djilbab skulle ønske at signalere, at det ikke kun er vigtigt at blive genkendt som muslim, men frem for alt som en meget religiøs muslim.

Jeg har også hørt, at den også skulle være udtryk for, at bæreren mener, at religionen skal fylde mere i samfundet, for eksempel at enkeltindividers retsstilling skal reguleres af deres respektive religioner, in casu koran og sharia.

Med venlig hilsen
Helle

Svar:

Djilbab'en - en 'ydre klædning' eller 'overdragt' - omtales faktisk i Koranen:

"Oh Profet! Sig til dine hustruer og til dine døtre og til de troende kvinder, at de skal samle deres ydre klædning (djilbâb) om sig (når de færdes blandt fremmede mænd) - at de må kendes (som ærbare) og ikke forulempes. Gud er allerbarmhjertigst og tilgivende (over for dem, der af uvidenhed førhen ikke fulgte påbudet). Hvis hyklerne og de syge i hjertet og uromagerne ikke ophører (med at forulempe ærbare kvinder), vil Vi visselig lade dig (Muhammad) tage til genmæle, og de skal kun forblive dine naboer for en kort stund. En forbandelse skal hvile over dem, og de skal bekæmpes, hvor end de befinder sig. Dette var Guds sædvane i forhold til tidligere folk, og aldrig vil du finde nogen forandring i Guds Lov." (33:59-62)´

Denne 'ydre klædning' har traditionelt varieret fra kultur til kultur - både i snit og farve - og betegnes forskelligt: burka i Afghanistan, abaya i Arabien, chador i Iran, haik eller jellaba i Nordafrika etc.

Den mest udbredte 'ydre klædning' i Europa er nok den marokkanske djellaba, og den bæres af kvinder af vidt forskellig etnisk herkomst. Din udsagn om, at "disse kvinders mødre eller bedstemødre i det gamle land aldrig har båret sådanne", skal tages med et gran salt.

Er der tale om unge kvinder med marokkanske rødder, vil jeg vove at påstå, at langt de flestes bedstemødre har båret en djellaba (med mindre de kommer fra Rif-bjergene, hvor haik'en er mere almindelig), medens det ikke er sikkert, at deres mødre i dagligdagen har båret djellaba, men ganske sikkert i nogle sammenhænge.

Dit udsagn holder stik i forhold til unge kvinder med pakistansk baggrund, for deres mødre og bedstemødre har sandsynligvis båret den traditionelle pakistanske klædedragt: shalwar og qameez eller sari.

Det er rigtigt, at mange bærere af traditionelle muslimske ikke-danske klædedragter vil vise for omverdenen, at de er praktiserende muslimer; men om de mener, at muslimers retsstilling skal reguleres af Koranen, er nok mere individuelt.
Der findes flere undersøgelser om herboende unge muslimers holdninger:

Karen-Lise Johansen: Muslimske stemmer. Religiøs forandring blandt unge muslimer i Danmark. 2002.

Safet Bektovic: Kulturmøder og religion. Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge. 2004.

Mona Sheikh m.fl. (red.): Islam i bevægelse. 2003.

Lise Paulsen Galal (red.): At være muslim i Danmark. 2003.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Aminah Tønnsen, muslimsk forfatter og foredragsholder