En kamp på liv og død

Kampen mellem sunnier og shiitter var oprindeligt politisk, men efterhånden er den også blevet teologisk. - Foto: Foto: sxc.hu

Hvad er baggrunden for konflikten mellem shia-og sunni-muslimer? Religionsforsker Brian Arly Jacobsen svarer

Spørgsmål:

Der har længe været en konflikt mellem shia og sunni muslimer, men hvad er baggrunden, og hvilke konsekvenser har det haft?

Svar:

Baggrunden for konflikten mellem sunni og shia muslimer er, kort fortalt, et resultat af en uoverensstemmelse over hvem som skulle efterfølge profeten Muhammed efter hans død i år 632 (e.kr.). Da han døde anerkendte et flertal af hans tilhængere hans ven Abu Bakr (ca. 573-634) som den første kalif.

Kalif kommer af det arabiske khalifa og betyder efterfølger eller stedfortræder. Abu Bakr blev efterfulgt af tre kaliffer. De fire blev tilsammen kaldt de retledte kaliffer.

Muslimer som accepterede denne tronfølge, tildelte også sunna og hadîth stor autoritet. Sunna er begrebet, der bruges til at betegne Allah og Muhammeds sædvane, mens hadîth betegner de skriftlige beretninger fra det 8. og 9. århundrede om, hvad profeten Muham-med sagde og gjorde. Tilhængere af denne tradition kaldte man for sunni (afledt af sun-na).

Andre tilhængere af Muhammed afviste denne tronfølge og hævdede, at mens Muham-med levede, udpegede han sin svigersøn Ali (den fjerde kalif), som hans efterfølger. Disse tilhængere blev senere kendt som shiat ´Ali (Alis parti), shiitter. For shiitter findes auto-riteten i den guddommeligt udpeget leder af fællesskabet, Alis efterfølger, Imamen (ara-bisk for leder). Ifølge shiismen giver Allah én Imam for hver tidsalder, selvom han sommetider lever i skjul (okkultation).

De historiske skel mellem islam i sunni, eller såkaldt ortodoks islam, og shia, var forårsaget mere af politisk uenighed om de rette efterfølgere end doktrinære forskelle, selv om forskellene efterhånden antog teologisk karakter og begrundelse.

Eksempelvis var og er den primære kilde for begge retninger Koranen, mens shiitter ikke opfatter sunniernes hadithsamlinger som pålidelige. Af samme grund har shiitter lavet deres egen kommentarsamling til Koranen.

Både Shia-og sunnimuslimer deler en vis agtelse for og religiøs forpligtelse over for visse helligdomme og hellige steder, såsom Mekka (Masjid al-Haram), Medina (Al-Masjid al-Nabawi), og Jerusalem (Al-Aqsa-moskeen). Der er dog også en lang række helligdomme og ritualer, som deler retninger og skoler i islam. Én af de mest markante ritualer er ritua-lerne der minder om Alis martyrium.

Hussein ibn Alis martyrium
For Shiitter er ihukommelsen af Muharram og Ashurah et minde om Imam Hussein ibn Alis martyrium. Muharram er den første måned i den muslimske kalender, mens Ashurah betyder 10 (den tiende dag i måneden).

Imam Hussein var barnebarn af Muhammed, der blev dræbt af Yazid ibn Muawiyah, sun-niernes 6. kalif. Ashurah er, for shiitterne, en dag i dyb sorg, der finder sted på den 10. i Muharram. Nogle sunnier fejrer også Ashurah, men giver det en anden betydning. Den 10. Muharram i år, var der et par millioner shiitiske pilgrimme, som gik gennem Karbala i Irak for at fejre Ashura. Mange af dem slår sig på hovederne eller ligefrem pisker sig selv i sorg over, hvad shiitter betragter som mordet på Ali.

Karbalas forbindelse med Shiitiske religiøse traditioner har i perioder medført, at den er blevet behandlet med mistro af Iraks sunniherskere. Under Saddam Husseins styre, var højtideligholdelsen af shiitiske ritualer i byen meget begrænset, og mange ikke-irakiske Shiitter var ikke tilladt at rejse til byen.

I 1991 blev byen alvorligt beskadiget, og mange dræbt, da et oprør fra lokale shiitter blev nedkæmpet med stor brutalitet af Saddams regime. Pilgrimsfærden i 2004 var den største i årtier, med over en million mennesker i optoget. Det blev skæmmet af bombeangreb den 2. marts 2004, nu kendt som Ashouramassakren, der dræbte og sårede hundreder trods stramme sikkerhedsforanstaltninger i byen.

Den procentvise fordeling af shia- og sunnimuslimer
Sunnier udgør ifølge de fleste opgørelser 85 procent af verdens muslimer; Shia omkring 15 procent. Hver retning har fire store shariah eller teologiske retsskoler. Sunni: Hanafi, dominerende i det arabiske Mellemøsten, Indien, Pakistan og Afghanistan; Maleki, i Nord-, Central-og Vestafrika og Egypten; Shafii, i Østafrika, Indonesien og Sydøstasien; Hanbali, i Saudi-Arabien.

Shia: Ithna Ashariya eller Imami, statsreligionen i Iran, også dominerende blandt shiitter i Irak og findes også i Afghanistan; Nizari Ismaili, findes i hele den muslimske verden, herunder Afghanistan, under ledelse af Aga Khan; Zaidiya i Yemen; Mutazila, i Syrien og Libanon.

Det vides ikke præcist, hvordan fordelingen er blandt de forskellige muslimske retninger i Danmark, men diverse undersøgelser peger på følgende fordeling (i cirkatal): Sunnitter: 67 pct.; shiitter: 13,5 pct. og andre: 19,5 pct. (det kan eksempelvis være alevier og sufier af forskellig retning).

Med venlig hilsen
Brian Arly Jacobsen
Cand.mag. i religionssociologi og ph.d.-stipendiat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.